Der er i morgen sommergruppemøde i S og depressionen over ‘formandens’ skattesag stiger omvendt proportionalt med meningsmÃ¥lingerne, hvor der nu atter er blÃ¥t flertal i ny og næ. Fagbevægelsens seneste bidrag til at stabilisere S-SF planen ‘Fair løsning’ er en opmuntring men næppe nok til at vende nedturen.

NÃ¥r S-formand Helle Thorning-Schmidt i morgen ser tilbage pÃ¥ sit partis sommergruppemøde sker det med ærgrelse. Ærgrelse over at det, som før sommerferien lignede et nogenlunde sikkert triumftog mod Statsministeriet, nu er afløst af begyndende tvivl og nedtrykthed blandt hendes egne. Eneste opmuntring er tre centrale fagbossers opbakning til at skaffe de famøse 15 milliarder kroner, som hele S-SF planen ‘Fair løsning’ stÃ¥r og falder med.

Skæres der ind til benet afhænger de rødes regeringsdrømme alene af Stephen Kinnocks skattesag og boniteten af ‘Fair løsning’. For Thorning-Schmidt er det nu helt afgørende, at nedtryktheden ikke breder sig til partiet for alvor, og at den blÃ¥ føring i meningsmÃ¥lingerne ikke bider sig fast.

Cameron i Manchester

Sceneskift til det økonomisk hårdt pressede Storbritannien, hvor den nye borgerlige koalitionsregering er i gang med at gennemføre sit voldsomme nedskæringsprogram for at forbedre de britiske finanser.

Den nye britiske premierminister - David Cameron – tog den 10. august toget nordpå, til et borgermøde i Manchester. Det var første gang efter valget, at han skulle møde en gruppe af borgere, som var udvalgt af en lokal radiostation.

Manchester er mildt sagt ikke den mest velstillede del af Storbritannien og tilhørerne forventedes at være kritiske grænsende til ubehagelige i forhold til Cameron og hans økonomiske politik. Men den nye mand i Downing Street mødte overraskende en gruppe forstående briter.

Britiske medier rapporterede om en forståelse for, at der nu skal spares for at forbedre de offentlige finanser og at briterne derfor må yde de nødvendige ofre. Hvorfor er det vigtigt? Jo, skifter vi atter scene til Danmark, er satsningen på befolkningens forståelse for en hård sparelinje præcis det, som statsminister Lars Løkke Rasmussen satser hele butikken på.

Opfører danskerne sig som briterne, kan Løkke smile. Statsministeren satser pÃ¥ en forstÃ¥else for sin egen hestekur ‘Genopretningspakken’ og pÃ¥ at nedgøre S-SF planen, for dens mangel pÃ¥ seriøsitet. Usikkerheden omkring de famøse 15 milliarder, som fagbevægelsen skal levere til en S-SF regering efter et valg, er det interessante.
Berlingske tidende bragte i går en kronik skrevet af formændene for HK, Dansk Metal og 3F. Den var – i modsætning til hvordan den blev udlagt af flere medier – en klar understregning af, at fagbevægelsen nok skal være mand for sin hat, når de 15 milliarder kroner skal findes, under statsminister Thorning-Schmidt.

Ja, der skal forhandles med LO (DA forventes at sige ja til indrømmelser fra fagbevægelsen), og ja, de 12 minutter skal suppleres, men at endemÃ¥let hedder 15 milliarder kan der ikke rokkes ved. S-SF ledelserne har pÃ¥ det seneste taktisk skiftet deres budskab fra, at pengene skal findes som foreslÃ¥et i ‘Fair løsning’, til at de blot skal findes.

Det er en klog frontforkortning, som ogsÃ¥ Ole Sohn advokerede for pÃ¥ SF’s overstÃ¥ede sommermøde.

Sagligt vurderet holder S-SF planen en hel del mere vand efter de tre fagforeningers garanti. Om planens øvrige, lidt løsere, elementer kan bære et digebrud i kinesisk format er mere tvivlsomt, hvorfor kampen herfra vil handle om danskernes tiltro til regeringens sÃ¥kaldte ‘ansvarlige linje’ og om hvorvidt de tror pÃ¥ Løkke, nÃ¥r han kommer ræsende med sin kritik af S-SF’s spareforslag, som bl.a. bygger pÃ¥ at bringe de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, effektiviseringer i den offentlige sektor osv.

Verdensøkonomien afgør sagen

PÃ¥ S-sommergruppemødet mÃ¥ man med bekymring have skævet til den negative udvikling i verdensøkonomien. USA’s, Kinas og Japans økonomiske udvikling har skabt bekymring pÃ¥ det seneste.

To spørgsmål: 1) hvad er konsekvensen for dansk politik af en forværring af globale økonomi og 2) hvad er så chancerne for at en forværring indtræffer?

Jo, en forværring vil Løkke være tvunget til – i ansvarlighedens navn – at opfatte som en ekstra regning, der skal betales. Det sker dog næppe på denne side af et valg.

S-SF vil advokere for et øget behov for deres plan, men dens offentlige investeringer, som en motor for mere vækst. Thorning er derfor umiddelbart på den grønne gren, men vil ved eftertanke være presset af statsunderskuddet, som i den situation vil gå over 100 milliarder kroner per år, med en Grækenland-agtig uro forude.

Men kommer der en ny nedtur? Næppe, trods utallige mørkemænds forudsigelser. Forskellen til før krisen er netop, at alle toneangivende globale aktører er i alarmberedskab og ved, hvor katastrofalt det bliver, såfremt økonomien kollapser igen. Derfor har den amerikanske centralbank straks reageret på afmatningen i USA med at sætte yderligere gang i hjulene via pengepolitikken.

Snarere står vi overfor et globalt opsving, der til tider flader lidt ud (som nu) – og grundlæggende taget tid. S-lederen vil forlade sit sommergruppemøde med en venlig tanke til fagbevægelsen men med en pose nu helt tømt for antidepressiver.

Alt godt,

PEM