Hej bloggere

Fra nu af og hver uge vil jeg her på bloggen uddele »Ugens Mandater«. Jeg vil uddele op til seks mandater til den politiske aktør (person, parti m.fl.), som har foretaget sig noget særligt spændende i den forgangne uge. Et mandat er elendigt, seks er suverænt.
Først vil jeg kort ridse situationen op, som jeg ser den. Derefter vil jeg på baggrund heraf uddele mellem nul og seks mandater til den aktuelle aktør og afslutningsvis får ’ugens offer’ mulighed for at komme til genmæle. Vi lægger i denne uge hårdt ud med:

Liberal Alliances sommergruppemøde

Liberal Alliance har skullet gennem meget spot og latterliggørelse for at blive et seriøst støtteparti med tydelige krav til den siddende regering. Engang var projektet dødsdømt, nu satser LA på en nøglerolle i finanslovsforhandlingerne.

På sommergruppemødet skiftede LA klogt fra en position hvor de ligger i krig med DF og Kjærsgaard til at ville samarbejde med samme. Det er en naturlig følge af, at der ikke bliver et dueligt blåt alternativ, hvis ikke man indstiller sig på at samarbejde efter næste valg.

Måske er dette det vigtigste der er sket for Løkke længe, idet der nu er en fornemmelse af, at man har fælles front mod den røde blok. At tiltænke Anders Samuelsen og Simon Emil disse taktiske evner var mig ikke forundt før jeg så det, hvorfor jeg er behørigt imponeret. Nu mangler vi bare at finde ud af hvad det parti vil med en eventuel kommende indflydelse, ud over at lave yderligere gigantiske huller i statskassen via en noget uklar skattelettelsespolitik. Vi ser.

Antal mandater: 3

Tid til genmæle: Anders Samuelsen svarer

Meget er sket siden Mogensen lovede sine læsere ALDRIG mere at skrive om det lille parti jeg har fornøjelsen af at stå i spidsen for. Tre »mandater« er faktisk helt forrygende i betragtning af at det er under et år siden at Mogensen i News erklærede Liberal Alliance for »stendødt, det er færdigt, det er slut«. Men lad nu fortiden ligge - det er jo svært at spå - ikke mindst om fremtiden som Pieet Hein klogt og tørt konstaterede.

Tilbage står så spørgsmålet om hvad der skal til for at løfte sig yderligere op fra de tre vundne »mandater«: Fremgang fra 0,0 til 4-6% gør det ikke alene åbenbart.

Mogensen antyder det selv: Han mener ikke vi har givet et troværdigt bud på en økonomisk politik. Konkurrencen er ellers ikke voldsomt hård: Venstrefløjen messer 12 minutter og undsiges fra alle sider, incl fra fagbevægelsen. Det tyder jo også på huller.

VKO på den anden side forsøger at bilde befolkningen ind at de lige fandt 24 mia - når sandheden jo er at de muuuuligvis fandt 13 og dertil hævede skatterne (og dermed forringede konkurrenceevnen) med 11 mia. kr.

Hvad er det så der er LAs bud?

Jo vi tager såmænd blot fat i den ypperste viden og fagkundskab på området og foreslår den medicin som de foreslår: Væk med efterlønnen. Færre offentligt ansatte. Mere udlicitering. Ændrede genoptjeningsregler på dagpengeområdet. Mindre erhvervsstøtte osv. Ialt peger vi på 80 mia. kr. Tidl. socialdemokratisk skatteminister og formand for skattekommissionen Carsten Kock (samme partibaggrund som Mogensen) har siddet på DR Deadline og konstateret at tallene er helt reelle - han har jo selv været bagmand for beregningerne suppleret af vismænd og velfærdskommission.

Mogensen: Hvad vil du mere ang. troværdig økonomisk politik? Antyder du at de vise mænd ikke kan regne? Kan du dokumentere den påstand?

Tilbage står om det er realistisk at finde flertal for nogle af ændringerne. Svaret er enkelt: Da LA var på 0,0: Nej. Men inden for de sidste måneder er der sket et markant holdningsskifte: Nu går et flertal af befolkningen ind for ændringer af efterlønnen.

Måske er det forskellen på Mogensen og LA? Mogensen tror ikke holdninger kan ændres. Det tror vi på i LA. Eller havde vi jo opgivet da vi lå på 0,0 og Mogensen slog ud med armene og profetisk proklamerede: LA er stendøde - hvis de kommer igen lover jeg at gå med kæmpemæssige papører!! Den slags skal man passe på med at love.

Mvh Anders Samuelsen