Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

Søren Gades tamilsag

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sagen om jægerbogen giver mindelser om Schlüter-tiden, men sandheden om de bizarre gerninger i forsvaret vil næppe - i modsætning til Tamilsagen - komme for en dag i deres helhed. Det har hverken Løkke eller Gade interesse i.

Hvis den tiltalte kommandør Jesper Britze med det samme havde rakt hånden op og fortalt, at den arabiske oversættelse af jægerbogen var et falsum, da daværende forsvarsminister Søren Gade lancerede den efter mødet i Udenrigspolitisk Nævn 24. september 2009, ville denne sag været blevet reduceret til en simpel personalesag, hvor Britze blot skulle stå skoleret for sine chefer.

Det skræmmende er, at Britze denne septemberdag vælger at tie i bestræbelsen pÃ¥ at ’skærme ministeren’.

Dette er en så forkvaklet og udemokratisk tankegang i forhold til normal embedsmandsadfærd, at lyskeglen nødvendigvis må rettes mod Søren Gade, som i årevis har skabt kulturen i det system, hvor mennesker som Britze altså fandt det rimeligt at hjælpe virkeligheden lidt på vej, med hjemmelavede beviser. Guderne skal vide, at statsminister Lars Løkke Rasmussen må prise sig lykkelig over, at han ikke lod Søren Gade fortsætte i jobbet som forsvarsminister, endsige i regeringen.

Retssagen handler om, hvorvidt daværende it-chef Jesper Britze og kommunikationschef Lars Sønderskov løj for deres foresatte. Men faktisk er det lidt større perspektiv af sagen mere interessant.

Tamilsagen, som kørte i den tidligere Schlüter-regering, handlede om topembedsmænd, som begik ekstreme handlinger/ulovligheder med henblik på at gøre deres minister glad. Parallellen til Gades daværende regime er påfaldende.

Gade har naturligvis ikke - som justitsminister Erik Ninn Hansen gjorde under tamilsagen - direkte advokeret for at forsvaret selv skulle fabrikere beviser, der kunne få ham til at se medielækker ud efter nævnsmødet 24. september, men Britzes bizarre adfærd giver det indtryk, at Gade har skabt en kultur, hvor folk som Britze må forstå, at de gør ministeren glad, når de for enhver pris forsøger at skærme ham.

Under tamilsagen lærte de fleste embedsmænd den enkle lektion, at deres og ministres veje skilles præcis der, hvor der bliver behov for at bukke sandheden eller lovparagraffer. At Britze i 2009, to årtier efter, alligevel kan finde på at gå planken ud med sin oversættelse, vidner om den forkvaklede kultur, som herskede i ministeriet under Gade, og som der er ved at blive ryddet op i nu. Britze havde formentlig gjort en stor karriere, hvis det ikke var blevet opdaget, at det var ham selv, der havde udarbejdet oversættelsen.

Britzes handling sætter Gades ministergerning i et kritisk lys, hvilket imidlertid er uden for retssagens fokus.

Og retssagens ærinde er?

Den heksejagt, der ville have fundet sted i disse dage på Søren Gade, hvis han stadig var forsvarsminister, ville have været større end sagen om S-leder Thorning-Schmidts skattesag.

Løkke, som naturligvis i 2009 havde et veludviklet blik for, hvordan sagen skæmmede regeringens almindelige omdømme, indsÃ¥ hurtigt, at rækken af grænseoverskridende begivenheder i Gades ministerium - eksempelvis den lidt for voldsomme spin-indsats imod filmen ‘Den hemmelige krig’, trangen til at fÃ¥ presseopmærksomhed ved at lække statshemmeligheden om, at jægersoldaterne skulle til Irak, og nu aggressiviteten i at pushe en selvfabrikeret arabisk oversættelse af jægerbogen - var en trussel imod indtrykket af en regering, der havde styr pÃ¥ tingene.

Som sagen nu rulles op i retten, er det stadig ikke et kønt syn, men dog langt bedre, end hvis Gade stadig var minister, eller hvis han blev inddraget i sagen.

Det sidste kan dog ske endnu.

Som tamilrapporten havde fokus på at dokumentere lovbrud, må man i den røde blok ærgre sig over, at retssagen her alene omhandler, hvorvidt de to anklagede løj for deres chefer.

En bredere undersøgelse af, hvorfor en så ekstremt ubegavet - og på Slotsholmen aldeles naturstridig - handling blev begået i Gades ministerium i 2009, to årtier efter tamilsagen, er naturligvis politisk sprængfarlig ikke alene for Gade, men også for Løkke, som ikke har brug for at få afdækket den egentlige baggrund for, at bl. a. kommandør Jesper Britze gjorde, som han gjorde.

Alt godt,

PEM

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Mogensens analyse

Peter Mogensen kaster lys over dansk og international politik

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

25. aug 2011 kl. 10.59

Farvel til Politiken-uniformen

9. aug 2011 kl. 15.39

Kraka er i luften – nu venter det hårde arbejde

5. jul 2011 kl. 12.38

Hede sommerdrømme

Se alle indlæg

 

Støttekalender 2011: "Familier med kræftramte børn"

Køb kalenderen her og læs mere ved at trykke på billedet.
Her kan du læse mere om "Familier med kræftramte børn": http://www.fmkb.dk/

 
 

Følg Mogensen på Facebook

facebook

 
 

Mogensen på tv

Se Mogensen på Politiken.tv HER


Se den nyeste Mogensen og Kristiansen


Se den nyeste Tirsdagsanalyse

 
 

Interview med Peter Mogensen

Læs her et interview med Peter Mogensen, bragt i Kristeligt Dagblad 24. september 2010.


 
 

Mogensen med guitar

Se Peter Mogensen underholde en fyldt rådhusplads til fordel for Kirkeasyl HER

 
 

Dødvande

Peter Mogensen har ført en politisk dagbog i 2007-2008, hvor landet fik et nyt parti og et valg. Læs hans analyse af hvordan det er kommet dertil, at dansk politik står stille.

Læs mere på nedenstående links.

Uddrag

Debat

Anmeldelser