Naturkatastroferne er over os fra Pakistan til Kina, og kloden har aldrig været varmere. Men klimadagsordenen er helt væk fra politikernes ditto. Det handler kloden over om job, vækst i den traditionelle industri, symbolsk velfærd og håb om, at andre lande kan løfte os med op. Årets danske finanslov kommer i dag og er ingen undtagelse.

Mens vi her i Danmark er hængt op i en partileders familiære skatteforhold og en udenrigsministers mødefrekvens i Bruxelles, er resten af verden optaget af, om vi er på vej mod en ny global økonomisk krise eller ej. De mere tænksomme mumler endda om, hvorvidt oversvømmelserne i Pakistan, skovbrandene i Rusland, digebruddene i Kina og afsmeltningen af grønlandske gletsjere er noget, der bør optage klodens politikerne på ny.

Og de endnu mere tænksomme er parate til at udråbe risikoen for økonomiens nye nedtur som årsagen til den manglende indsats på klimaområdet. Sagt ligeud er der - som demokratiet fungerer i de fleste lande - ikke aktuelt den store politiske fremtid i at skaffe isbjørnene flere isflager, når amerikanske og andre landes arbejdere ikke kan skaffe sig job.

Det store spørgsmål er imidlertid, om ikke der - også for danske politikere - er noget at hente ved igen at sætte klimaet på den politiske agenda op til det kommende folketingsvalg, sammen med økonomien? Svaret er nej. Regeringen fremlægger sin finanslov i dag.

Pensionistsvømning aflyst

På vej i bilen i går morges hørte jeg i radioen et indslag fra en kommune i Nordsjælland, som nu måtte skære i pensionistsvømningen for at bruge de 30.000 kroner på andre gode formål.

Som enhver politisk interesseret kan regne ud, var der tale om stærkt utilfredse pensionister, men paradoksalt nok var sagen endt med, at de selv havde skillinget sammen og nu svømmede for egen regning.

Den lille sag fra kommunen har mindst to principielle elementer. For det første åbner den for diskussionen om, hvad velfærdssamfundet skal levere af ydelser til borgerne. Skal det også levere ydelser, som borgerne både kan og vil finansiere selv? For det andet er pensionistsvømningen et stjerneeksempel på demokratiets funktionsmåde.

Politikere bliver valgt på at love gaver til vælgerne. Ved hvert eneste valg. Også selv om der måske ikke sagligt set er brug for at give gaverne.
Og nÃ¥r der ikke er penge i kassen at dele ud af, lover man genopretning, øget økonomisk vækst og job. At demokratiet indimellem kan dele for meget ud under overskriften ‘naturlige serviceydelser til borgerne’, kan næppe overraske. Men mere indviklet bliver det, nÃ¥r der mangler penge.

Løfter om økonomisk fremgang og flere job er fugle på taget i forhold til et konkret løfte om at tilbyde pensionistsvømning.

Og så er vi fremme ved dagens finanslov.

Ingen penge - kun håb

Som vi ser det i næsten alle andre lande end Tyskland og Sverige i denne tid, er de politiske løfter mere baseret på håb end fakta. Gennem besparelser skal de offentlige indtægter sættes i et mere normalt forhold til de offentlige udgifter, hvilket er grundlaget for ny fremgang. Jo, der er lidt variationer kloden over med hensyn til, om der skal bruges flere penge på at holde gang i økonomien, men det er kun de færreste regeringer, som har nerver til at slå et endnu større hul i kassen.

I dag vil finansminister Claus Hjort (V) fremlægge en finanslov tømt for gaver - men fyldt med usikkert håb. Genopretningsplanen fra foråret er nu sat i lovtekst og klar til at blive vedtaget sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Dertil kommer, at regeringens folkeskoleindsats kommer ud af busken i efteråret til endelig vedtagelse.

Der er lang vej igen til et resultat, som står vælgerne klart, idet ingen aner, hvad Løkke og Co. i grunden vil med al skolesnakken.

Vi får se. Endelig vil Dansk Folkepartis foreslåede stramninger på udlændingeområdet komme på bordet i det dunkle Struenseeværelse i Finansministeriet, hvor forhandlingerne kommer til at foregå.

Om regeringens indgreb med finansloven er nok til at sejle Danmark ud af krisen, afhænger af den globale økonomiske udvikling, men her skader det naturligvis ikke, at vores lille land tilfældigvis er placeret mellem Tyskland og Sverige.

Regeringen skal i sin økonomiske prognose, som også kommer i dag, nok vide at male en fornuftigt vej frem mod næste valg og fagligt økonomisk dække sig ind via væksten i Tyskland.

Klimaet - fuser eller mulighed? Lige nu frygter alle, at verdensøkonomien får endnu en nedtur. Selv om den ikke bliver så stor som den seneste, er der ikke politiske point i at prioritere andet end økonomisk vækst og job. Fra Obama til Løkke.

Billederne af ofre for diverse naturkatastrofer kører surrealistisk over skærmen, uden at én eneste politiker tør træde frem på tv og tale om behovet for at investere i klimaets fremtid.

Grunden hertil er enkel: Velfærd - fra hospitaler til pensionistsvømning - og skabelsen af nye job på traditionelle fabrikker kommer før alt andet. Også før isbjørne og færre oversvømmelser.

Det bærer årets danske finanslov da også præg af.

Alt godt,

PEM