Seneste Nyt
- 24. maj. KL. 12.44
- 24. maj. KL. 12.41
- 24. maj. KL. 12.21
- 24. maj. KL. 12.09
- 24. maj. KL. 12.05
Mest læste
I går
- 23. maj. KL. 10.38
- 23. maj. KL. 06.50
- 23. maj. KL. 13.34
- 22. maj. KL. 21.47
- 23. maj. KL. 19.33
Seneste uge
- 21. maj. KL. 11.00
- 23. maj. KL. 10.38
- 21. maj. KL. 10.59
- 20. maj. KL. 00.24
- 21. maj. KL. 10.34
I dag
- 24. maj. KL. 07.00
- 24. maj. KL. 11.20
- 23. maj. KL. 10.38
- 23. maj. KL. 13.50
- 23. maj. KL. 13.34
I går
- 23. maj. KL. 10.38
- 23. maj. KL. 06.50
- 23. maj. KL. 13.34
- 22. maj. KL. 21.47
- 23. maj. KL. 19.33
Seneste uge
- 21. maj. KL. 11.00
- 21. maj. KL. 10.59
- 20. maj. KL. 00.24
- 23. maj. KL. 06.50
- 17. maj. KL. 15.00
Ugens mandater: Michael Aastrup Jensen
| tekst | del |
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Hej alle
I »Ugens Mandater« uddeler jeg op til seks mandater til den politiske aktør (person, parti m.fl.), som har foretaget sig noget særligt spændende i ugen. Et mandat er elendigt, seks er suverænt.
Først ridser jeg kort situationen op, hvorefter jeg uddeler mellem nul og seks mandater. Afslutningsvis får ’ugens offer’ mulighed for at komme til genmæle - hvis vedkommende ønsker det.
I denne uge går mandaterne til: Michael Aastrup Jensen (udenrigspolitisk ordfører for Venstre)
Kritikken af det svenske valg og de svenske mediers delvis udelukkelse af Sverigesdemokraterne er naturligvis en politisk lækkerbisken for Pia Kjærsgaard. Godt set af hende, idet hun kan legitimere sin egen rolle i dansk politik, ved at tale ‘mangel pÃ¥ ytringsfrihed’. Ingen undrer sig over Pias motiver og vi gider da heller ikke give hende mandater i sagen.
Værre og mere indviklet bliver det med Venstre. Deres udenrigspolitiske ordfører har hele tirsdag kæmpet side om side med Kjærsgaard imod svenskerne. Det kan man godt forstå. For ryger DF og Pia ned i kassen som nogle politikere man moralsk set ikke bør lege med - og det er præcis det som er tilfældet med Sverigesdemokraterne i Sverige - ja da er regeringssamarbejdet i VKO med DF siden 2001 jo besmudset. Præcis som tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen forudså med sin bemærkning om, at stuerene, dét  bliver DF aldrig.
Svenskerne vrider og vender sig i denne tid fordi at de ikke kan klare at sidde i stue med DF’s søsterparti. Og dermed befinder de sig præcis der hvor dansk politik befandt sig  i 1990′erne.
Vi kan alle have vores private mening om Venstres behov for at legitimere DF og dets søsterpartis rolle i henholdsvis dansk og svensk politik, men selve forsvaret er mere principielt og vigtigere end man skulle tro for Venstre. Et helt broderfolk syntes enig i, at alliancen med DF ikke burde have fundet sted, selv om man fik den politiske magt af samme grund. Og det er næppe rart.
Kort til diskussionen om hvorvidt svenskerne er udemokratiske og krænkere af ytringsfriheden. Tja, de statslige medier bør lade alle komme til, forudsat at de overholder loven. Men private medier er naturligvis i deres gode ret til at prioritere deres stof, som de også gør til daglig i alle andre sammenhænge. Hvis man eksponerer Sverigesdemokraterne forærer man dem stensikkert en stor fremgang, præcis som DF gik frem i Danmark. Så hvis man har muligheden for at starte forfra, og ikke sympatiserer med DF, hvad er der så at tabe ved at nedprioritere deres budskaber? Ikke meget.
Det har intet med ytringsfrihed eller ej at gøre.
Ejerne af blade og tv-stationer kan via deres bestyrelser fyre deres redaktører, hvis de er uenige i linjen. Derfor kan den private presse naturligvis gøre hvad den vil. Men det er interessant og føles mærkeligt, at vi med den svenske situation pludselig er sendt 10-15 år tilbage i dansk politik.
Antal mandater til Michael Aastrup Jensen: 2.

Deri ligger en lidt svag argumentation idet internationale organisationer for længst har sagt ok til den svenske valgkamp. Og deri ligger ligeså, at det formentligt havde været klogere at tie stille i sagen og vente til valget hinsidan var gået over. Det er den teknik, der i gennem alle årene har tjent VK-regeringen så fint herhjemme.
Tid til genmæle: Michael Aastrup Jensen svarer
Det svenske demokrati er unfair - kommentar til Peter Mogensen
Peter Mogensens egen avis, Politiken, bragte i februar en kronik, der satte spørgsmålstegn ved, hvor fair det svenske demokrati er. Kronikken er skrevet af en dansk professor i statskundskab og en svensk forsker med en fortid som medlem af den svenske Riksdag for det store borgerlige parti, Moderaterne.
De to, Jørgen Elklit og Birgitta Widstrand konkluderer, at nok er de svenske valg frie, men de er i hvert fald ikke fair! I modsætning til fx herhjemme, hvor vælgerne får udleveret en stemmeseddel, med alle partiernes kandidater på, så har de svenske partier hver deres stemmeseddel.
Stemmesedler som vælgeren selv skal hente fra deres respektive bunker og bringe ind i stemmeboksen. Det betyder med andre ord, at alle de øvrige tilstedeværende på valgstedet kan se hvilke stemmesedler vælgerne tager med ind i boksen - og hvilke hun ikke tager med ind!
I Sverige er valgkredsene forholdsvis små, så sandsynligheden for at møde nogen, du kender er stor. Desuden har flere partier placeret deres egne repræsentanter på valgstederne, som udleverer deres egen stemmeseddel ved indgangen. Det siger sig selv, at denne procedure kan være med til at lægge et vist socialt pres på vælgerne.
Samtidig diskriminerer det svenske valgsystem de små og nye partier. De skal nemlig selv betale for trykningen af deres stemmesedler. Ved det seneste Europa Parlamentsvalg kunne partiet Feministisk Initiativ takke ABBA-medlemmet, Björn, for hans økonomiske håndsrækning på en million kroner, der sikrede, at de kunne få trykt deres stemmesedler.
Desuden skal partier, der fik under 1 pct af stemmerne ved det seneste Rigsdagsvalg også selv sørge for at distribuere deres stemmesedler til alle landets valgsteder. Sverige er mere end 10 gange så stort som Danmark, så for et lille parti er dette en kæmpe opgave.
OSCE har afvist at sende valgobservatører til Sverige med den begrundelse, at de tidligere har talt med repræsentanter fra de svenske partier, der afviser, at der skulle være problemer. Men hvilke partier? For hvilken interesse skulle de etablerede partier have i at ændre et system, der åbenlyst favoriserer dem på bekostning af små og nye partier?
Sverigesdemokraternes udelukkelse fra de svenske medier er blot et ud af en række kritikpunkter, der rejses mod demokratiet i Sverige. Set i lyset af kritikken fra flere eksperter på området, herunder et mangeårigt Riksdagsmedlem, mener jeg, at der er al mulig grund til at få kigget den svenske valgprocedure efter i sømmene af uvildige, internationale observatører, og derfor agter jeg at tage sagen op på Europarådets næste møde.
Jeg skal ikke kunne sige, hvordan sagen var blevet behandlet i Politiken, sÃ¥fremt det var det svenske Socialdemokrati, der var blevet udelukket fra det private TV4. Men Sverigesdemokraterne eller ej, den kronik Politiken bragte tidligere pÃ¥ Ã¥ret, rejser sÃ¥ væsentlige kritikpunkter mod det svenske demokrati, at sagen ikke blot kan ignoreres som ’spin’!
Med venlig hilsen
Michael Aastrup Jensen
Hvad syns I, ordet er frit venner….. Nyd dagen PEM
Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.
Modtag en mail, når der er nyt på bloggen
Seneste indlæg
25. aug 2011 kl. 10.59
Farvel til Politiken-uniformen
9. aug 2011 kl. 15.39
Kraka er i luften – nu venter det hårde arbejde
5. jul 2011 kl. 12.38
Hede sommerdrømme
Seneste kommentarer
25. aug 2011 kl. 09.52
"I love it - mÃ¥ske fordi ogsÃ¥ jeg er ræverÃ..."
22. aug 2011 kl. 12.02
"Her under Mogensens Magasin er der i sommeren..."
16. aug 2011 kl. 14.37
Støttekalender 2011: "Familier med kræftramte børn"
Køb kalenderen her og læs mere ved at trykke på billedet.
Her kan du læse mere om "Familier med kræftramte børn": http://www.fmkb.dk/

Mogensen på tv
Se Mogensen på Politiken.tv HER
Se den nyeste Mogensen og Kristiansen
Se den nyeste Tirsdagsanalyse
Interview med Peter Mogensen
Læs her et interview med Peter Mogensen, bragt i Kristeligt Dagblad 24. september 2010.
Dødvande

Peter Mogensen har ført en politisk dagbog i 2007-2008, hvor landet fik et nyt parti og et valg. Læs hans analyse af hvordan det er kommet dertil, at dansk politik står stille.
Læs mere på nedenstående links.
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|
Loading ...








