Der er valg i Sverige næste søndag. Og Løkke kan lære meget af at studere sin svenske kollega, Frederik Reinfeldt, som i valgkampen er ved at bukke begge ender sammen på sin kvindelige socialdemokratiske modstander, Mona Sahlin.

Lige nu er Sveriges statsminister, Frederik Reinfeldt, ved at gøre præcis det ved sin kvindelige socialdemokratiske modstander, som hans danske kollega kun tør drømme om til næste folketingsvalg.

Tag for eksempel denne måling, fra i forgårs, i Dagens Nyheter: Reinfeldt har støtte fra 87 procent af de borgerlige vælgere. Mona Sahlin har kun støtte fra 61 procent af de røde. Og 44 procent mener, at Reinfeldt skal være statsminister efter valgdagen, hvor kun 19 procent peger på Sahlin. Løbet er givet kørt for de svenske socialdemokrater. Såvel som Frederik Reinfeldt i sin tid har skævet til Anders Fogh Rasmussens politiske succes i Danmark, vil Løkke være fristet til at skæve til Reinfeldt. Og der er bestemt lighedspunkter og opmuntring at hente for Løkke, men også det modsatte.

Lad os se, hvad der forhindrer Løkke i at lave en ‘Reinfeldt’.

Løkke skal appellere bredt

Af målingen ovenfor står det klart, at Reinfeldt succesfuldt er gået på strandhugst langt inde i fjendeland. En stor andel af de røde vælgere peger på ham, præcis som de pegede på Fogh her i landet gennem tre valg. Med andre ord skal Løkke kunne appellere til S-leder Thorning-Schmidts bagland, hvilket han får problemer med af tre grunde: 1) Løkke er som politiker naturligvis ikke så friskt et pust, som Reinfeldt er i Sverige.

Løkke spiller - som en mand med ti år i regering - indlysende nok det sikre kort, når han satser på at være den ansvarlige statsmand.
Men så langt har han ikke haft succes.

Målingerne lige nu viser atter rødt flertal, hvilket kan tyde på, at den røde fremgang er robust, måske uanset hvor godt Løkke gør det.

2) Reinfeldt rider på en økonomisk lykkebølge, som Fogh gjorde. Løkke kan ikke dele skattelettelser ud op til valget, som Reinfeldt gør, og de virker næppe heller, idet vælgerne allerede har givet VK-regeringen kredit herfor ved tidligere valg.

Reinfeldt har altså flere instrumenter/gaver at trække på.

3) Løkkes modstander er ikke så ringe, som Reinfeldts har vist sig at være. S-SF blokkens målinger er simpelthen bedre end Sahlins ditto. Løkke kan dog lune sig ved, at Sahlin tidligere førte massivt, men er blevet slået tilbage. Thorning-Schmidt ser dog ud til at have fået overbevist vælgerne om sin egnethed, dog med udfaldet hendes mands skattesag som en gigantisk joker.

Løkke skal skaffe penge

I Sverige er det nok lykkedes Sahlin at overbevise vælgerne om, at hun kan finde ud af at bruge skattepengene på velfærd. Men hun kan så langt ikke overbevise dem om, at hun kan skaffe dem. Det kan Reinfeldt.

I Danmark kæmper Løkke en kamp for at komme i samme situation. Men sÃ¥ langt har regeringens bombardement imod SSF-planerne ‘Fair forandring’ og ‘En fair løsning’ ikke haft den ønskede effekt. Vælgerne mener fortsat, at de røde planer er nogenlunde lige sÃ¥ troværdige som de blÃ¥.

Løkkes Vækstforum er designet til at skabe stærkere virksomheder, flere job og ad den vej flere skatteindtægter til staten. En strategi, javel, der endda giver lidt mening, men så langt er der intet, som tyder på, at det kalorielette Vækstforum kan få det til at lykkes i en grad, så han kan bruge det offensivt i en valgkamp.

Løkke skal samle blå blok

Reinfeldt har gennem Ã¥rene kæmpet med at holde sammen pÃ¥ sin koalition. I Danmark kan Løkke fÃ¥ sine vanskeligheder med et konservativt parti, der mildt sagt er pÃ¥ vej ned. Og Liberal Alliance, som ‘tør, hvor Venstre tier’.

Snakken om reformer af bl. a. efterlønnen og skatten hos Samuelsen og Espersen kan flække den blå blok midt over, så Løkke - sammen med Kjærsgaard - fremstår gammeldags og alene taktisk fokuseret. Dilemmaet her bliver ikke bedre af, at hvis Løkke giver efter for reformdrømmene, står Thorning-Schmidt alene tilbage med at stå vagt om velfærden, in casu efterlønnen.

Reinfeldts stærke mand

Navnet er Borg, Anders Borg. Han ligner en dårlig udgave af vores egen Henrik Palle, med hestehale og det hele. Men han kan regne, og han kan skabe økonomiske resultater, så fuglene synger. Nu tyder det lidt på, at opsvinget især har ramt lande, som er kendetegnet ved store virksomheder, der kan udnytte opsvinget i Østen.

Deriblandt hører Sverige. Men Løkke har ikke en Borg.

Den faglige troværdighed, der stÃ¥r omkring Borg, bidrager voldsomt til at fÃ¥ Reinfeldt til at se godt ud. Svenskerne vælger ikke en statsminister, men et team, de har tillid til. Lidt som Nyrup-Lykketoft i 1990′erne herhjemme. Løkke mangler aldeles en stærk mand og skal, som Fogh, trække det hele selv.

Reinfeldt har opskriften på Løkkes succes og gør præcis, hvad den danske statsminister drømmer om. Men der skal ske ikke så lidt til herfra, for at det ikke skal blive ved drømmen.

Alt godt,

PEM