Espersen kæmper mod interne fjender. Weekendens landsråd er givet sidste udkald.

Kan Espersen i weekenden give landsrådet en tro på at hun fortsat duer i jobbet? Det bliver svært.

Det seneste stormvejr omkring hendes udtalelser i tinget i foråret 2009 om et stort forkromet sundhedsoplæg fra den konservative folketingsgruppe kan være dræbende. To problemer.

1) Espersen har ikke ført Folketinget bag lyset hvis hun svarer i øst nÃ¥r spurgt i vest. I sÃ¥ fald kan de fleste ministre gÃ¥ en sag i møde. Men gør hun det? SF’s Jonas Dahl spørger hvorfra Espersen har oplysningen om, at man kan spare 25 procent pÃ¥ privathospitalerne? Espersen svarer, at det har rod i et arbejde udført i den konservative folketingsgruppe. PÃ¥ christiansborgsk betyder dette, at hun svarer pÃ¥ noget andet – nemlig tilblivelsen af hele oplægget – frem for kilden til en detalje i samme.

Hendes svars lødighed fordrer imidlertid, at flere fra den konservative folketingsgruppe rent faktisk har bakset med bemeldte oplæg. Og at der er hentet information hertil fra andre kilder end Sundhedsministeriet. Er dette ikke tilfældet, har hun løjet med sit svar til Dahl. Vi ser.

2) Rækken af dårlige sager tynger. Nu bøjer kamelens ryg for hvert ekstra strå og snart bøjer den så meget, at bugen snitter jorden. Espersen eneste chance har længe været, at den blå blok samlet har flertal.

Nu nærmer hun sig et punkt, hvor baglandet må opgive hende, fordi det bare ikke går. Det sker ikke før et valg, men en magtkamp i K gør et valgnederlag til en selvopfyldende profeti. Og Espersens fjender bliver ved med at levere skyts til hendes problemer. Sidst var det Per Stig Møller, nu er det Jakob Axel Nielsen.

De konservative kan kun gøre én ting: klappe deres formand gennem weekenden, men det skal hun næppe lægge for meget i.

PEM