Med kirurgisk præcision følger statsministeren opskriften for en åbningstale, som den skal se ud et år før et valg. Lad os se på Grønspættebogens grundregler.

1) Vælgerne skal stilles nogle gode gaver i udsigt

2) Der skal illustreres rygrad og kant til oppositionen

3) Der skal stilles forslag om hvad Løkke vil på områder, som er positive og som der ikke er flertal for - mærkesager om man vil.

4) Man skal holde sig langt fra de forslag som både bliver opfattet negativt og som der ikke er flertal for.

Et hurtigt blik ind over talen giver denne fordeling:
Af de milde gaver (kategori 1) har statsministeren vanen tro en fortsat satsning på sundhedsområdet. Kræftplan III er på vej og bliver finanslovsstof. Der vil være et flertal herfor for hvem vil ikke være med til at dele penge ud, og statsministeren ved alt for godt, at hvis sundhedsvæsenet ikke opfattes som højprioritetsområde af vælgerne, tjekker de ud.

At rive huse ned i belastede boligområder er ligeledes en gave, som der vil være flertal for med Dansk folkeparti. Det kan ingen være imod. Endelig skal vi, som briterne, ud af Afghanistan med kamptropper i 1014. Bred enighed.

Af rygrad og kant til oppositionen (kategori 2) har statsministeren valgt at køre linen ud omkring økonomisk ansvarlighed. Der skal prioriteres, pengene skal være der før man kan bruge dem. Osv. Oppositionen søges her udstillet som uansvarlig og som en ustabil regering, som det er ren chancesejlads at vælge ind. Løkke ved godt at det ikke lige nu er en god strategi, for danskerne er ikke vant til at se tilbageskridt i de offentlige budgetter, men om et år, når og hvis ledigheden er faldet markant, og Løkke har sunget sangen igen og igen kan det være et stærkt kort.

Af sager der er positive mærkesager, men som der ikke er flertal for nu (kategori 3), har vi blandt andet folkeskolen, som skal styrkes med mere undervisning. Dette emne er naturligvis en mærkesag, som Løkke er nødt til at forfølge til helvedes porte, idet han har satset enormt med politisk kapital i sagen. Det er et valgkampstema, som statsministeren vil tage frem igen og igen, vel vidende, at alle skoleelever har forældre, som stemmer.

Yderligere er en reform af førtidspensionsområdet i denne afdeling, idet en reform der får flere ud på arbejdsmarkedet ER et positivt budskab for ikke mindst alle dem, som er på arbejdsmarkedet. Der kommer ingen reform i denne valgperiode og derfor er reformen af førtidspensionsområdet et godt valgtema.

Endelig har vi den sidste kategori, nemlig alle de reformer, der ikke er flertal for og som opfattes meget negativt af vælgerne. Selv om mange danskere, ifølge målinger, gerne ser en ændring af efterlønsordningen, tør Løkke ikke i et valgår spille ud uden at have et flertal.

Den slags sager skal absolut ikke lanceres her, det vinder man ikke valg på. Heller ikke en effektivisering af den offentlige sektor, som ellers er godt borgerligt stof, skal på nogen måde ind her. Det er i denne kategori, at mange avisledere og andre talsmænd i morgen vil anklage statsministeren for at være en bangebuks eller uden nerver til at flytte de nødvendige dagsordener, som Danmark har brug for.

Vurdering

Set fra en vinkel hvor statsministeren skal skrue en politisk tale sammen, lykkes han godt. Set fra en vinkel hvor han skal løse Danmarks problemer på sigt fejler han big time. Men uanset vedvarende opråb fra sagkundskaben presses han ikke på sidstnævnte. Oppositionen skal ikke have noget klinket når det gælder langsigtede reformer og ville næppe gøre det meget anderledes i hans sted. Den vil nemlig også gerne vælges.

Denne analyse handler ikke om hvad oppositionen mener, det ved vi på forhånd. Sådan er det altid, uanset opposition. Men Løkke håber på, at den meget lange sommerferie, som regeringen har haft med bl.a. Espersens seneste politiske spinattramperi, nu afløses af hverdagen på Christiansborg, med udgangspunkt i hans tale. Men det er valgkamp nu, og intet går efter en snor herfra.

Løkkes kampagne frem til valget kan derfor koges ned til økonomisk ansvarlighed, kræftplan III, folkeskolen og en mere klar udlændingepolitik bl.a. med fokus på ghettoerne. Er det nok til at vinde valget om et år?

Talen trækker i den rigtige retning, men kan ikke fjerne det aktuelle indtryk af en presset regering, som satser stadig mere på, at vælgerne på selve valgdagen rammes af et unikt klarsyn, og stemmer blåt igen. Tiden er ved at løbe ud for VK-regeringen.

PEM