Det er svært at se hvordan Løkke skal kunne rejse sig efter Mail Gate. Løkkes troværdighed er atter draget i tvivl grundet Espersens håndtering og det ødelægger hans muligheder for at slå Thorning omkring økonomien, folkeskolen, ghettoer mv.

Vi kan se enden pÃ¥ ‘Mail Gate’ og det endelige regnskab er ikke i statsministerens favør. Hvordan kunne det komme til en sÃ¥dan kernenedsmeltning, at regeringens renommé endnu en gang rammer gulvet og rigsrevisor er gÃ¥et fra at være en irriterende flue pÃ¥ elefantens ryg, til en blanding af Clint Eastwood og Arnold Schwarzenegger i rollerne som Dirty Harry og Terminator?

Der er noget at komme efter

Da Lars Løkke Rasmussen, som sundhedsminister, i 2006 traf et valg om at ignorere en allerede indgÃ¥et aftale om takster for de mindre privathospitaler, og i stedet skar igennem ‘pÃ¥ midten’, sÃ¥ de store sygehuse fik flere penge, traf han ogsÃ¥ en politisk ideologisk beslutning. De fik mere end de behøvede, hvad rigsrevisor har kritiseret, og Løkke stÃ¥et ved, fordi han mener pengene var givet godt ud.

Siden murens fald, har der ikke været en mere ideologisk krig mellem rød og blå blok end hospitalsvæsenet.
Læg dertil, at Rigsrevisors manglende adgang – da han bad om den – til den berømte rapport om takstreduktioner på 25 procent viser, at det i 2009 var en regulær krigszone, som han bevægede sig ind i.

Dels var Løkke bange for atter at komme i skudlinjen, hvad Lene Espersen altså sørgede for, da hun gik ud med det glade budskab om takstreduktioner.

Og dels kunne Bent Hansen, regionernes formand, have draget kontant nytte af rapporten, da han på tidspunktet, i forhandlinger med privathospitalerne.

Endelig kom det i vores egen grundige dækning af sagen frem, at Sundhedsministeriet pÃ¥stod, at rigsrevisor i 2009 havde fÃ¥et ‘det hele’, samtidig med, at rapporten lÃ¥ næsten færdigbagt i ministerens indbakke. Dermed gik sagen fra at være et hændeligt uheld til et ‘cover up’.
Timingen er katastrofal, idet udenrigsminister Lene Espersens involvering blot føjer yderligere alen til hendes nedtur.

Og idet hun fiskede rundt på Løkkes hjemmebane, dengang i 2009, står der i dag en em af skummelhed og klumpedumpe over dem begge.
Endelig viser sagen – opbyggeligt for alle os der stÃ¥r udenfor – hvor komplekst det er at styre et land. Stort set alle sager er sÃ¥ komplekse som denne takstsag. At der ikke opstÃ¥r flere ‘uheld’ af denne slags siger ikke sÃ¥ lidt om embedsmændenes sans for politik. Men denne gang gik det galt, med mÃ¥ske fatale følger.
Dansk Folkeparti kommer ikke til at save regeringen ned, et år før et valg, med mindre folket rejser sig. Og det kræver et flertal, hvis noget reelt skal ske.
Men hvordan Løkke kommer videre herfra blæser i vinden. Mail Gate er en katastrofe for regeringen, og det seneste offer blev denne åbningsuge i folketinget, som Løkke skulle have brugt til at sætte sin politiske dagsorden frem mod en valgsejr.