Hej alle

I »Ugens mandater« uddeler jeg op til seks mandater til den politiske aktør (person, parti m.fl.), som har foretaget sig noget særligt spændende i ugen. Et mandat er elendigt, seks er suverænt.

Først ridser jeg kort situationen op, hvorefter  jeg uddeler mellem nul og seks mandater. Afslutningsvis får ’ugens offer’ mulighed for at komme til genmæle - hvis vedkommende ønsker det.

I denne uge gÃ¥r mandaterne til: regeringen v/Henriette Kjær (K) for debatten om ‘regeringens retorik’

Ifølge den seneste Gallup-mÃ¥ling har Venstre og Konservative tilsammen kun opbakning fra 22 pct. af kvinderne. Løkke forklarer dette med regeringens retorik. I en ny interviewbog, skrevet af Berlingskes Thomas Larsen, erkender Løkke, at »regeringen er for dÃ¥rlig til at tale i et sprog, som kvinder kan forstå«. Dét er simpelthen Ã¥rsagen til, at de offentlige ansatte kvinder vælger regeringen fra. Okay… Mon kvinderne er enige i det?

En af dem er i hvert fald. »Løkke kan have ret i, at regeringen traditionelt bruger en hård retorik, som tiltaler de mandlige vælgere. Man argumenterer ud fra maskuline synspunkter. På de fleste toneangivende ministerposter sidder der mænd, og det kan godt være, at deres budskaber og formuleringer ikke tiltaler kvinder i samme grad, som hvis posterne var besat af kvinde« siger politisk ordfører Henriette Kjær (K) mandag.

Regeringens tolkning af de sløve meningsmålinger er altså, at regeringens politik ikke kommunikeres på en ordentlig måde, i et feminint perspektiv.

Det kommer nok ikke bag pÃ¥ mange, at jeg godt vil skrive under pÃ¥, at kommunikation er en væsentlig faktor i politik i dag. Men nÃ¥r ‘dÃ¥rlig kommunikation’ bruges som direkte Ã¥rsag til, at kvinder ikke støtter regeringen i lige sÃ¥ høj grad som mændene gør, er det nok pÃ¥ sin plads og i sin ret, at lede efter andre Ã¥rsager.

Det er tvivlsomt, at en større andel af Danmarks kvinder skulle til at støtte regeringen, hvis blot denne fik flere facetter pÃ¥ sine budskaber. Kvinder er nu engang ogsÃ¥ en slags politiske væsener, og DF’s Kristian Thulesen Dahl har en god pointe i, at debatten ikke skal blive en »talen-ned til kvinder«. Mener regeringen, at kvinder skal have serveret tingene pÃ¥ en særlig mÃ¥de? Og i sÃ¥ tilfælde: hvordan kaprer man kvinderne? Ved at pakke politikken ind pÃ¥ en særlig blød facon?

Det kan jo tænkes, at der findes mere substantielle tolkninger på de for regeringen dårlige meningsmålinger. F.eks. er mere end 70 pct. af de offentlige ansatte i dag kvinder. Og den offentlige sektor har som bekendt lidt en del under den nuværende regering.

Henriette Kjær skal dog have anerkendelse for, at huske regeringen på, at det er vigtigt med flere temaer på den politiske dagsorden, der også tiltaler kvindelige vælgere. Men regeringen kan ikke stoppe budgetkniven i det offentlige uden at bryde med den økonomiske politik, så hvad er de konkrete tiltag?

Antal mandater til regeringen i retorik-debatten: 2

Løkke og regeringen fÃ¥r 2 mandater ud af 6 for at erkende og betrygge kvinderne i, at han ikke har glemt dem. Det er et klogt træk, hvis det følges op af konkrete initiativer….ellers bliver det farligt?

PEM

Tid til genmæle: Henriette Kjær (K) svarer

Ingen leflen for kvinderne – bare almindelig omtanke.

I sidste uge kom en journalist fra Berlingske Tidende ind på mit kontor for at få en kommentar på en meningsmåling, der skulle offentliggøres næste dag og på vej ud bad han lige om en kommentar til Statsministerens udtalelser i Thomas Larsens nye bog »I orkanens øje«, hvor Lars Løkke Rasmussen siger, at: »regeringen er for dårlig til at tale i et sprog, som kvinder kan forstå. Dét er simpelthen årsagen til, at de offentlige ansatte kvinder vælger regeringen fra.«

Jeg følte mig et øjeblik som Niels Helveg Petersen og havde meste lyst til at svare: »tjaaa, bum, bum, bum…«.
For på den ene side bruger ministrene og vi andre i V og K´s folketingsgrupper nu en gang den retorik der falder os for og ligger naturligt for os. Det er svært at ændre på. Og det ville virke særdeles kunstigt, hvis vi begyndte at indøve særlige kvinde-venlige formuleringer. Og hvilken retorik er det i det hele taget, der tiltaler kvinder?

Og på den anden side. Kan man formulere sig på en måde så ens budskab rammer bredere, bør man da prøve at gøre det.
Jeg er jo selv kvinde, men har åbenbart en mere maskulin retorik end mange andre kvinder. Det vil jeg gerne illustrere ved følgende eksempel.

Når jeg er ude og holde politiske oplæg, hvad jeg ofte er, fortæller jeg mine tilhørere, at vi konservative ønsker reformer. Jeg nævner blandt andet, at der skal laves en reform af Førtidspensionssystemet.
I min argumentation for nødvendigheden af reformer fortæller jeg om, hvordan det danske samfund kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden og at vi derfor får brug for alle hænder. Jeg fortæller om hvordan det er vigtigt, at sikre den langsigtede holdbarhed i økonomien.
På møderne er der både kvinder og mænd. Jeg fornemmer opbakning til mine budskaber og flere giver mig ret i mine antagelser.

Men, når jeg kommer hjem og lukker min mailbox op ligger der næsten altid en mail fra en kvindelige deltager, der synes at min vinkel på den problemstilling er for kold og kynisk.
Jeg indsætter her et uddrag af en af de mails jeg har fået. Afsenderen lader jeg naturligvis være anonym. Men vedkommende skriver:

»..jeg er rigtig glad for den udmelding, der er kommet de sidste dage med ændringer i førtidspensionen, således unge ikke bliver parkeret, men at den som minimum skal tages op løbende til revurdering!
Dog undrer retorikken mig en smule… Brian Mikkelsen i gÃ¥r i partilederrunden pÃ¥ tv2 News og til dels dig i gÃ¥r i lokalerne, brugte argumentet om, at de skal tilbage pÃ¥ arbejdsmarkedet - for alle har bedst af at arbejde som udgangspunkt. PÃ¥ denne mÃ¥de bliver det en del af økonomisk politik, fordi vi har brug for folk pÃ¥ arbejdsmarkedet.
Jeg synes dog argumentet om ikke at parkere mennesker på en sådan førtidspension, fordi det er uanstændigt over for det menneske er et bedre argument - således det bliver for individets skyld at førtidspensionen skal vurderes løbende og ikke kun for samfundets skyld. På den måde gør man det til socialpolitik i stedet for økonomisk politik.«.

Se her er en kvinde, der ikke tænder på regeringens og min retorik. Nu er hun konservativ og inde i folden, men det er jo helt tydeligt, at hun er et eksempel på, at kvinder ser mere på hvordan den politik vi fører påvirker det enkelte menneske frem for samfundet som helhed.

Og det kan vi på den borgerlige fløj godt være bevidste om, uden at skulle øve vold på os selv og ændre vores politik eller ændre meget på retorikken. Det handler om at få flere nuancer på problemstillingerne, så man rammer bredere.

Henriette Kjær

Hvad siger I, kære venner. Hvor mange mandater skal Henriette Kjær og regeringen have for retorikken (i debatten om retorikken)?

Alt godt,

PEM