Det røde regeringsalternativ er pludselig til en afgørende eksamen. Eneste mulighed er, at S-SF skal holde sammen.

Villy Søvndal er en mand med et problem. Faktisk er han en mand med flere problemer. Søvndal har i hele sit makkerskab med S lagt det ene strå efter det andet op på kamelens ryg i bestræbelsen på at stå last og brast med Thorning-Schmidt.

Den nye udlændingeaftales massive stramning af familiesammenføringsreglerne er hamrende upopulær i SF’s bagland og er mÃ¥ske det strÃ¥, der fÃ¥r kamelen til at gÃ¥ i knæ. Hele S-SF samarbejdet er pludselig kommet til eksamen.
Lige nu dukker Søvndal sig bag det faktum, at det fortsat er uklart hvad regeringen mener med det såkaldte pointsystem. Og at Søvndal først vil mene noget herom når han kender det nærmere. Men det er en stakket frist.

Dels har regeringen ikke travlt. Løkke nyder at se Søvndal stege og kommer ikke Søvndal til undsætning med den ønskede afklaring af pointsystemet.

Og dels er der en grænse for hvor længe Søvndal kan leve med, at oprøret i baglandet breder sig. Jo længere tid der gÃ¥r, jo længere ned i hullet graver de mange SF’ere sig, som i lang tid ikke har kunne kende deres eget parti.

Ekstremiteten i de nye familiesammenføringsregler gør det for en gangs skyld legitimt for baglandet, at protestere. Da Søvndal i sin tid accepterede 24-års reglen og tilknytningskravet var det under protest og i det store samarbejdes ånd. Kvoten for at æde kameler i den størrelse er brugt op, hvilket ikke gør problemet mindre.
I princippet burde SF-chefen være ligeglad med, at der er uenighed med S på dette punkt. V og K er også uenige om meget, og ikke mindst mellem VKO er der voldsomme forskelle.

Men udlændingepolitikken er ekstremt symbolsk og vigtig og kan afgøre et valg. Det hidtidige tætte parløb mellem S og SF gør, at en uenighed kun kan udlægges som et nederlag
Hvordan det ender afhænger af dybden i SF-baglandets utilfredshed. Lige nu har den et omfang, som svarer til den kritik, som Søvndal modtog i forbindelse med hans udtalelse i sagen om kvindemøderne på Holbergskolen, og som fik ham i baglæns hækkeløb på sekundet.
Søvndal har længe været loyal overfor S. Og det er på tide at S betaler tilbage – ikke mindst i egeninteresse.

Hvis S-SF sammen melder ud, at de er kritiske overfor dele af forslaget, vil de fortsat stÃ¥ sammen. Prisen herfor er, at de leverer den udlændingepolitiske tete tilbage til VKO, som herfra vil kunne bruge sagen til at fortælle, at SF’s indflydelse i en rød regering vil føre til øget familiesammenføring.

Med mindre Søvndal vil slagte sit plagede bagland er det eneste alternativ en splittelse mellem S og SF i dette centrale spørgsmÃ¥l. Kritikken fra VKO om SF’s manglende duelighed vil være den samme, og regeringsalternativet vil være afgørende anskudt. Derfor er svaret pÃ¥ SF’s problem, at Villy tager telefonen og inviterer sig selv pÃ¥ kaffe hos Helle.

PEM