Imens alle taler om NATO og Afghanistan kan Løkke i det stille notere sig spændende positive tal om økonomiens fremgang. Vi er der ikke endnu, men fortsætter økonomien de nuværende takter og kommer der flere gode meningsmålinger tvinges han til at overveje et valg af den eneste grund, som tvinger statsministre i at tænke i valg før tid: at de står til at vinde.

Mandag morgen på Rådhuspladsen. Sidder på kontoret, i maskinrummet, om man vil. Politisk handler det lige nu om de store emner i NATO og Afghanistan. Udlændingesagen er klinget lidt af efter alt snakken om pointsystemer.

Den indenrigspolitiske dagsorden er trukket i baggrunden. Kl. 9.41 denne morgen ændres dette da Cheføkonom Steen Bocians opdateringsmail fra Danske bank tikker ind: Industrien forventer et investeringsboom. Klokken 10.06 sættes mere strøm på da Nordea Economic research meddeler, at de danske forbrugere ser lyst på fremtiden.

Statsministeren har satset hele butikken på at økonomien går fremad. I kølvandet på en udlændingedebat, hvor hans pointsystem har skabt uset stor rav i den i hos oppositionen, kan en afgørende positiv vending i økonomien indebære, at han igen lægger afstand til den røde blok og kommer ud af den månedlange mareridtsagtige situation, hvor fumlerierne i den grad har overskygget regeringens arbejde.

Intet varer evigt

Siden S-leder Helle Thorning-Schmidt slap fri af sin skattesag har Løkke reelt været sat under en effektiv politisk belejring. Og yderligere godt hjulpet af selvskabte plager, er regeringen blevet ucool og Løkke og Espersen stemplet som et taberhold.

Tre ting er måske ved at ændre på situationen.

1) Liberal alliances fremgang har skaffet flertallet tilbage i den seneste Gallup. Målingen giver i sig selv grund til optimisme, men vigtigere er nok, at såfremt Liberal alliance kan samle alle de tabte blå stemmer op, som er trætte af de upopulære konservative og faktisk hele den langtidsnedslidte regering, vil Løkkes drøm om en længere tid i kontoret gå i opfyldelse. Liberal alliance har tilsyneladende det, som resten af VKO for længst har mistet: politisk friskhed.

2) Udlændingedebatten om det nye pointsystem fortalte nok, at S-SF trods alt kunne stå imod en VKO-offensiv, men også, at hverken Thorning-Schmidt eller Søvndal er usårlig. Det sidste er vigtigt idet en oppositions muligheder for at erobre regeringsmagten hænger tæt sammen med en aura af usårlighed og friskhed. Usårligheden blev delvist ramponeret af Thorning-Schmidts tvungne tilbageløb i forhold til baglandets krav om en mere moderat udlændingepolitik.

Og Søvndals bemærkning om, at hans medlemmer er ‘kyniske’, hvis de ikke lader SF følge regeringen helt til dørs i udlændingespørgsmÃ¥let, har for mange afsløret en for flere af os velkendt – med hidtil nøje tildækket – trang til at komme til magten for enhver pris. At sætte taktikken lidt for Ã¥benlyst over politikken har svækket Søvndal.

3) Og så endelig gårsdagens økonomiske grinebidere fra Danmarks Statistik. Forbrugertilliden steg til 3,6 i november fra 0,6 i oktober. Hvad betyder det? Det betyder, at vi alle er en hel del mere optimistiske med hensyn til vores økonomiske situation, der som bekendt afhænger af vores risiko for at blive fyret og vores syn på dansk økonomi i almindelighed.

Tallet i sig selv er ikke noget at besvime over, men en øget forbrugertillid fører til øget forbrug, og det betyder flere job og gang i økonomien. Den øgende forventning om flere investeringer i industrien er godt nyt for Løkke. Hvorfor kommer de nu? Fordi at renten er lav og økonomien tydeligvis i en vis fremgang. Løkke kan notere sig, at den berømte kreditklemme, som forhindrede de pressede virksomheder i at få lån til investeringer nu er væk.

Om det er fordi bankerne atter tjener penge eller fordi virksomhederne nu ønsker finansiering af projekter, som rent faktisk har en chance for at lykkes skal være usagt. Der er givet tale om et mix. Men helt afgørende er det for statsministeren at notere sig, at de ting som kendetegner et spirende opsving sker lige nu uden for han vinduer.

Skal vi nu have valg?

Så langt har det spirende økonomiske boom ikke udmøntet sig i en sikker tendens. Men forbrugertilliden indikerer, at det er ved at ske. Kommer der tre målinger yderligere, som giver Løkke et flertal, og kommer der arbejdsløshedstal, der viser en faldende tendens, skal Løkke til at beslutte om han vil tage et hurtigt folketingsvalg. Det skal han af én eneste grund: fordi han da vil kunne vinde.
Der er vi ikke endnu. Løkke kan endnu ikke være sikker på, at opsvinget er robust.

Og han kan gÃ¥ og snik-snakke om økonomien og væksten hele forÃ¥ret i sit Vækstforum, som hidtil ikke har præsteret alverden, imens økonomien bedres yderligere. Og han ved at oppositionens politiske tilbud til vælgerne smuldrer, hvis det handler om at rette op pÃ¥ en økonomi, som er i fremgang? I sÃ¥ fald skal vælgerne pege pÃ¥ Thorning-Schmidt for at fÃ¥ en slappere udlændingepolitik (VKO’s valgkampsudlægning), en højere skat og lov til at arbejde mere? Ja, Løkke og Espersen er ikke for populære.

Og ja, statsministeren kan tabe valget efter at have rettet økonomien op, som Churchill tabte valget efter at have vundet 2. verdenskrig. Men skal Løkke tabe i den situation vil det bl.a. kræve et godt tilbud fra oppositionen. De nye tal gør, at Thorning-Schmidt må tilbage politikkammeret og finde på nye ideer, hvis hun vil undgå et valg, som Løkke faktisk kan vinde.