En regering skal stå sammen. De radikale kan ikke indgå i en regering, hvis politik de er imod. Og Thorning kan ikke komme dem i møde på udlændingepolitikken.
Vil Margrethe Vestager vælte Thorning-Schmidt fra magten på grund et pointsystem? Kan Thorning-Schmidt overhovedet gøre sig håb om magten, med den monumentale uenighed i oppositionen om det nye pointsystem?

Det er de to spørgsmål, som kredser omkring den nyudbrudte krig mellem S og de radikale om hvorvidt der skal være et pointsystem for familiesammenføring eller ej. Som dagens Megafonmåling viser, ser de to damer ud til at have flertal i rød blok, hvis der var valg nu. Men herfra kan de formentlig kun leve med deres uenighed gennem et politisk samarbejde, hvor de radikale ikke deltager i regeringen.

Vestager måtte reagere

Da S-leder Helle Thorning-Schmidt forleden dag kæmpede for sin egen udgave af det famøse pointsystem var det hende magtpåliggende, at fortælle sine vælgere, at de radikale ikke får indflydelse på dette.

Alene af den grund kunne Vestager ikke sidde med hænderne i skødet. Tænk hvad hendes egne vælgere ville tænke, hvis Thorning-Schmidt uimodsagt atter kunne koble de radikale af deres egen mærkesag nummer ét.
Men hvad er fugl og fisk i sagen? Hvordan kan det give mening for Thorning-Schmidt at sejle frem mod en regeringsposition med så stor en konflikt kørende med det lille parti, som overvejer at træde ind i hendes regering? Og gavner det eller skader uenigheden deres begges muligheder for at samle de nødvendige stemmer og slå Løkke ved næste valg? Følgende sandheder gælder:
Sandhed 1) Hvis ikke Thorning-Schmidt slår korsets tegn og lægger de radikale på is, risikerer hun at miste de udlændingeskræmte blandt hendes egne vælgere. Hun har intet valg. Men krigsskadeomkostningen hos den radikale partner er stor. For det er jo ultimativt nu, at Thorning-Schmidt ikke efter et valg kan lave en lokumsaftale med Vestager og alligevel afskaffe pointsystemet.

Dels fordi hun da vil have brudt et særdeles synligt valgløfte. Og dels fordi vælgerne ikke vil tro hende herfra, og forlade hende af frygt for flere sammenbrud overfor de radikale. Nok mener befolkningen i de seneste målinger at udlændingepolitikken er strammet nok nu. Men det er ikke det samme som at sige, at den skal slækkes.
Sandhed 2) Vestager har måske nok et kæmpe politisk problem idet hun er en tand for stueren. Hun kommer ikke igennem med sin udlændingepolitik, hverken hos de røde eller de blå. Men som dagens Megafonmåling viser, kan hun til gengæld få vælgermæssig gevinst ud af sin modstand. Og den er måske heller ikke så ringe.

‘Udlændingekortet’ er væk?

Sandhed 3) Den seneste runde i udlændingedebatten om pointsystemet viser overraskende to ting. Dels at danskerne nu mener, at nok er nok. Dels at debatten fører til en belønning af de radikale og Enhedslisten, som står for at slække udlændingepoitikken.

For Thorning-Schmidt er det godt nyt, hvis det holder (hvad der er lidt svært at tro pÃ¥ qua historien). Reelt er det sÃ¥kaldte ‘udlændingekort’ hermed afskaffet i næste valgkamp, hvilket ellers har bidraget til tre borgerlige valgsejre. Thorning-Schmidt er næppe sÃ¥ uklog, at hun sætter det i spil igen ved at tække de radikale og dermed gør gabet til det, som danskerne lige nu mener er et rimeligt niveau, for stort.

Thorning-Schmidt kan frem imod en valgkamp ikke afmontere uroen på dette punkt mellem hende selv og de radikale.

Hvad skal S og R gøre?

Som meningsmålingerne har vist gennem lang tid kan vælgerne lide at have noget at vælge imellem i rød blok, præcis som de har det i VKO, mellem især de konservative og Dansk Folkeparti.

Problemet er hvordan Thorning skal sidde i regering med Vestager, når afstanden er så stor. Konflikten på udlændingeområdet blokerer reelt for en radikal regeringsdeltagelse idet Vestager ikke kan signere et regeringsgrundlag, som hun er imod.

En regering skal agere som en enhed. På den økonomiske politik er den også helt gal, men her et det måske lidt nemmere og gradbøje og uddele lunser til Vestager i en forhandling efter et valg. Lige nu er alle i rød blok glade. Alle går frem.

Men problemerne tårner sig op forude for Vestager, fordi hun ikke bliver minister og for Thorning-Schmidt, som ligner en anskudt statsminister med et yderst usikkert flertal bag sin regerings politik. Skal det undgå at ende i en umulig hverdag efter et valg, skal de to damer snart til at bygge bro på alle andre områder end udlændingepolitikken.