Bizart nok, er det let for paniske politikere, som ønsker lidt opmærksomhed før lukketid, at overdøve store politiske satsninger som Løkkes Vækstforum. Den slags politikere har altid været der, hvorfor det siger en del om hvor dårlig Løkke er til at sælge sit projekt og de problemer, som det skal løse. Statsministre før Løkke har haft de samme problemer med deres planer. Men verden er forandret, og Danmark har nu langt mere brug for politiske indgreb end tidligere.
I sidste uge holdt regeringen møde i sin tænketank ‘Vækstforum’. Aalborg havde lagt virksomhed til og en stribe konkrete baggrundspapirer var udarbejdet i anledningen. Bl.a. havde statsministeren fÃ¥et konsulenthuset McKinsey & Company til at levere en rapport med forslag til hvordan frelsen kan opnÃ¥s gennem øget konkurrence i servicesektoren.

Spændende, men endnu mere spændende og kendetegnende for Løkkes ulykkelige situation, var indtoget på forsiderne af det hidtil ukendte Venstremedlem Marion Pedersen, med sin kritik af den nye skrotlovgivning. Og her er vi fremme ved Løkke dilemma: Idet hans Vækstforum bruger mest tid på at støve igennem lange notater om den forsvundne produktivitet (ja, det ER meningen at det skal lyde kedeligt) er det næsten uinteressant for medierne.

Marion Pedersens kritik af gruppeformand Kristian Jensen præference for ‘Vild med dans’ snarere end møder med hende, tog alt den politiske opmærksomhed i ugen der gik. Løkke mÃ¥ sande, at hans projekt med Vækstforum er nødlidende, selv om det er relevant og interessant. Hvad skal han gøre? Opgive det eller i et langt større omfang forklare hvorfor det findes.

Velfærden styrter uden handling

Det er i grunden nogle fornuftige analyser af Danmarks situation, som statsministeren har lagt frem i Vækstforum. Selvfølgelig vil han få kritik for en række politisk stærkt ideologiske forslag, bl.a. omkring udlicitering af den personlige pleje, af LO og andre venstreorienterede grupperinger idet der er tale om hjerteblod.

Men at produktiviteten igen skal op i samfundet, før Danmark kan gøre sig håb om at opretholde den nuværende velfærd i fremtiden, er uomtvistelig. Hvad betyder det? Helt enkelt, at vi i hver time, som vi bruger på arbejdet, skal nå mere end vi når i dag.

I byggeriet, i serviceerhvervet. Eksempelvis skal de danske apotekere liberaliseres, ligesom vi skal tillade tyske stikkontakter så Danmark bliver interessant for tyske entreprenører. Og vi skal opfinde os ud af problemerne, som vi altid har gjort. Derfor indeholdt dagsordenen for mødet også et punkt om hvordan vi skaber mere innovation - eller udvikling om man vil.
Gamle travere om at kanalisere universiteternes viden ud til erhvervslivet blev ogsÃ¥ pudset af. Det har vi talt om siden denne skribent læste økonomi 1980′erne og der er stadig ikke sket noget.

Enten siger det noget ganske faretruende om vores kompetencer herhjemme eller noget ditto om opgavens kompleksitet. Uanset, noget må gøres idet vi rasler ned i tabellen over vores evne til at producere i forhold til andre lande. Og Løkke må se i øjnene, at vendes udviklingen ikke, ja så bliver den politiske opgave i fremtiden at afvikle snarere end udvikle velfærden. Og han må spørge, hvorfor en Marion Pedersen kan overdøve et sådan budskab?

Løkke er en elendig sælger

For at besvare spørgsmålet må det konstateres, at Statsministeren med sit vigtige, men pressede, Vækstforum er oppe imod to ubehageligheder.
1) Der er ikke de store fortilfælde for at en regering er lykkedes med at lancere store planer, der analyserer komplekse samfundsproblemer. I 1980′erne lancerede Schlüter ‘Ã…rhundredes plan’, som ikke fløj for højt i vælgerbefolkningen. I 90′erne lancerede Nyrup Rasmussen planen ‘Danmark som foregangsland’, som led samme kranke skæbne.

Løkke står overfor en vælgerbefolkning – og for den sags skyld også en presse – som i den grad skal have det ind med skeer, før han kan forvente sig politisk valuta for sin indsats.
2) Løkke selv er en elendig sælger af politiske budskaber. Statsministeren ville have gjort en stor politisk karriere, hvis han havde levet 40 år tidligere, dengang nogle få vise mænd i landets organisationer skulle forstå og godkende regeringens reformplaner før de blev vedtaget på Christiansborg. I dag skal en statsminister sælge sit budskab til befolkningen, snarere end til organisationerne, og det kræver en moderne kommunikation på modtagernes præmisser. Sagt lige ud er det simpelthen ikke lykkedes Løkke at forklare situationens alvor til vælgerne.
Herfra skal Løkke levere store forbedringer i kommunikationen før nogen for alvor vil interessere sig for Vækstforums konklusioner om liberalisering af konkurrencen samt øget fart pÃ¥ innovationen. Alene brug af ordet ‘Innovation’ og ‘Globaliseringspuljen’, som begge spillede en hovedrolle i Aalborg, sikrer at projektet kuldsejler.

Nok fint for Thorning-Schmidt, men ærgerligt for Danmark.
Løkke er, som statsministre før ham, faldet ned i det klassiske hul hvor 95 procent af energien bruges på substansen – fordi er ER tale om vanskelige ting – og 5 procent på salg af budskabet.
Kombineret med at valget nærmer sig, og stadig flere politikere ønsker at sikre deres genvalg ved at lege ‘Stjerne for en aften’, fÃ¥r statsministeren mere end svært ved at kapitalisere politisk pÃ¥ sit Vækstforum, hvilket kan koste ham magten.

Og i modsætning til sine kolleger i 1980′erne og 1990′erne er Løkke i den situation, at Danmark næppe rejser sig igen, uden en succesfuld indsats fra politisk hold. Dertil er konkurrenceniveauet steget for meget globalt, bl.a. pÃ¥ grund af de store økonomier i Asien, som for blot ti Ã¥r siden blev betragtet som ulande.

Næste møde i Vækstforum er den 20. januar 2011.