Løkke kan ikke udskrive et valg så længe opbakningen til regeringen er så ringe. Valget kommer først i efteråret 2011. Og dog. Én mulig undtagelse handler om, at borgerkrigen hos de konservative snart bryder ud. Løkke vil være tvunget til at trykke på valgknappen sekundet før oprøret imod Lene Espersen er en realitet, for overhovedet at have en teoretisk chance for at vinde valget i den situation.
Hvis man for snart et år siden spurgte statsminister Lars Løkke Rasmussen om hvad hans største bekymring var, ville han givet have peget på en konservativ nedsmeltning inden næste valg. Nedsmeltningen er nu næsten en realitet og det er bemærkelsesværdigt, at de normalt stridslystne konservative overhovedet kan hænge sammen endnu.

Løkke må med stigende bekymring spørge sig selv om hvorvidt Espersen holder frem til valgdagen. Et formandsskifte før tid i K ligner et VK-selvmord hvorfor truslen om en konservativ borgerkrig nok er det enkeltstående forhold, som kan udløse et valg før næste efterår.

Espersen forsøger, men uden held

Berlingske tidende udgav i gÃ¥r en sÃ¥kaldt ‘Netdokumentar’ (nyt ord?), som handler om hvordan landets unge pÃ¥ bl.a. handelsgymnasier stort set ikke er i stand til at regne pÃ¥ mere end et 4-klasses niveau.

Til stor forundring for denne observatør prydede Lene Espersen Berlingske tidendes forside tidligere på ugen i en avisreklame for dokumentaren. Hvad skulle hun nu der? Desuden kunne man på avisens hjemmeside se landets udenrigsminister sidde og bekymre sig om de unges kvalifikationer.

Problem nummer ét: Espersen er udenrigsminister og man havde forventet at se undervisningsministeren på forsiden. Espersen var malplaceret. Ja jeg ved godt, at hun er vicestatsminister, men hun skal næppe på banen i denne sammenhæng, hvor ingen forventer hende, hvilket bringer os til Problem nummer to: Hvis hun endelig skal optræde på den hjemlige scene i rollen som konservativ formand og vicestatsminister, så vælg da for himlens skyld en anden sag end hvad der med den seneste Pisa-måling er blevet en tabersag for regeringen.

Og endnu værre, lad være med at optræde i reklamer for en (godt nok yderst konservativ) avis, som handler om at regeringen gennem ti år har ladet de unge degenerere intellektuelt. For hvem andre end Espersen selv og statsminister kan have et ansvar herfor? Ingen, hvilket gør selvmålet komplet.
Problem nummer tre handler om, at nÃ¥r hun vælger at optræde i en sÃ¥ ejendommelig sammenhæng, svarer det til at hun ifører sig en halskæde af blinkende elektroniske bogstaver, som staver ordet ‘Panik’. Det er entydigt Løkke og Nedergaard, der fra starten har tegnet regeringen pÃ¥ folkeskoleomrÃ¥det og uddannelser i det hele taget.

Hvor længe kan K holde sammen?

Det gode spørgsmål kan afgøre dansk politik. Espersens formandskab lakker mod enden. De elendige meningsmålinger og Liberal Alliances ditto fremgang fremstår som et banesår for det lille regeringsparti. Eneste spørgsmål er nu, om de konservative vil forsøge at udskifte hende inden et valg. Konventionel visdom fortæller, at den slags er farligt. Meget farligt, af to grunde.
For det første vil et konservativt lederskifte nu være et signal til vælgerne om, at VK-regeringen endegyldigt synker mod havets bund. En regering skal kunne signalere stabilitet for at være regeringsduelig.

Og en regering, som skifter sin vicestatsminister ud lige før et valg på grund af dårlige meningsmålinger, er ikke stabil. Læg hertil størrelsen af den for tidlige julegave, som en slagtning af Espersen vil være til oppositionen. Oppositionen har unægtelig sit at slås med, men opløsningen af VK-regeringen vil blive opfattet som en sikker sejr ved næste valg.
For det andet skal der være et alternativ til Espersen, som giver et flertal af de konservative håb om fremgang. Vi skal her huske på, at Connie Hedegaard, som med Espersens nedtur pludselig fremstår som et lysende håb, ikke kunne slå Espersen i kampen om formandsposten. Espersen har mange støtter og de, som magtpolitisk sidder på hendes frakkeskøde, kan ikke alle regne med at være med på holdet såfremt Hedegaard bliver formand.

Om Hedegaard vil komme tilbage er en anden sag men nok så vigtig, for der er ikke andre seriøse bud på en afløser. Hedegaard har ikke pt. en lækker sag kørende i EU med sit klimajob, og hun kunne være fristet til at komme tilbage. Men rygtet går mere på at hun er kandidat til Plummers job i DR, end til at overtage en falleret K-butik på Christiansborg. Vi ser, hun er jo politiker af hjertet.

Løkkes fuldtonede mareridt

Konventionel visdom holder ikke altid i politik. Venstre er nu permanent under 20 procent, igen takket være et tab til Liberal Alliance, som bare skovler proteststemmer ind fra V og K. Kommer der tre målinger mere hvor de konservative er på ca. fem procent point og halv størrelse af Samuelsens lidt aparte kendistropper, kan helvedet bryde løs.

Mange i den konservative folketingsgruppe vil da ikke kunne genvinde deres mandat, og de vil alle entydigt give Espersen skylden herfor. Løkke kan kun frygte, at når man intet har at tabe, kan krig være en attraktiv mulighed. Han kæmper med sine egne tal, men kan leve med et flertal i den borgerlige blok. Men lige nu må han holde et stift øje rettet imod det lille regeringspartis temperatur.

For er man her på vej mod et opgør, er hans eneste chance at trykke på valgknappen.