Statsministeren gode, men helt uskarpe politiske pointer, kom ikke frem i debatten.

Det er lige før at det var knald eller fald i gÃ¥r, da statsminister Lars Løkke Rasmussen udfordrede SF-bossen Villy Søvndal til duel om hvad der umiddelbart handlede om den sÃ¥kaldte ‘Overbetalingssag’ men som i realiteten handlede om hvem der er her op til valget er den største elefant i ZOO.

Løkkes mål med debatten

Løkke har gamblet med debatten. Længe har han forsøgt at få sagen til at dø ved at levere alle de oplysninger, som rigsrevisor har bedt om i den seneste runde, og ved at få tildelt udenrigsministeren en næse af Finansudvalget og i det hele ved at stille op til alt polemik for at mætte interessen. Men statsministeren må have vurderet, at denne sag åbenbart ikke går væk.

For når han vælger at udfordre Søvndal til duel om sagen ved han udmærket, at nu får sagen endnu engang opdrift i medierne og vælgernes bevidsthed. Løkke har ønsket tre ting med debatten:

1) At forklare sagen til vælgerne direkte i forhold til Søvndals uendelige angreb mod Løkke.

2) at udstille Søvndals viden på området og dermed afsløre, at det er primitiv valgkamp, når S og SF kører deres personlige kampagne mod statsministeren.

3) Endelig havde statsministeren brug for at vise sit bagland i Venstre, at han kan håndtere en stadig mere sikker opposition og dermed tilføje dem håb.

Søvndals mål med debatten

Det er vigtigt for Søvndal at få prestige ved at debattere med Løkke. Søvndals mulighed var at få sig selv understøttet som en SF-leder i klasse med statsministeren, og derved gøre sig selv mere regeringsduelig. Søvndal har endvidere set debatten som en mulighed for at føre en debat om klasseskel? De rige kan få behandling, og de fattige får et stadigt dårligere sundhedsvæsen at benytte.

Hvordan gik det?

Løkke forsøgte at presse Søvndal med fakta men ‘Overbetalingssagen’ er en kommunikationsmæssig tabersag. Det var ikke uventet en svær sag for statsministeren at skære ud i pap, og ret let for Søvndal at komme med sine vante ørehængere i form af udsagn fra bl.a. statsministerens partifælle i Region Sydjylland, Carl Holst.

Løkke fik faktisk forklaret sig, men om andre end et fåtal af befolkningen har fanget de finere nuancer er tvivlsomt. Løkke kom faktisk ind på det helt centrale spørgsmål i sagen, om hvorfor han ikke skar igennem i 2006 på et prisniveau, som allerede var aftalt med en stribe mindre sygehuse.

Han antydede, at de store private sygehuse, havde brug for lidt flere penge end de små. og at såfremt de ikke fik disse penge – in casu, der hvor Løkke skar igennem – ville Løkke frygte for deres eksistens og dermed for borgernes frie sygehusvalg. Det burde han have gjort mere ud af, idet denne helt afgørende politiske pointe ikke kom klart nok igennem.
Søvndal havde held til at sætte spørgsmålstegn ved statsministerens troværdighed ved at holde sig til få klare slaglinjer.

Og derfor kom Søvndal bedst fra debatten som massekommunikation imens Løkke lidt forgæves og uklart forsøgte at kommunikere det centrale budskab til vægerne, nemlig at de godt kan vinke farvel til de private sygehuse og det frie sygehusvalg, såfremt Søvndal kommer i regering. Løkke forsøgte at presse på med at citere S-SF programmet på dette felt. Men det var alt for nemt for Søvndal at ride stormen af.
Det var pÃ¥ TV2 News, at debatten blev afholdt. Det kan Løkke være glad for og Søvndal utilfreds med. Det lykkedes ikke Løkke at ‘afsløre’ Søvndal – hvad flere kunne have frygtet forinden debatten – som inkompetent i denne sag i en 50 minutters lang udsendelse. Og det lykkedes kun delvist Løkke at forklare den indviklede sag for vælgerne.
Sagen vil fortsætte herfra, Hvad Løkke også har indset. Af den grund er det rigtigt af Løkke at han tager konfrontationen, og viser at han ikke er bange for sagen. Men en nok så skarp debatform kan ikke dække over, at Løkke skal skære sine budskaber langt mere klart til, hvis det skal lykkes ham at skræmme vælgerne væk fra Søvndal til sidst. Meget skal ske herfra, før Løkke har vendt denne komplicerede tabersag, til det modsatte.

Det er så langt for nemt for Søvndal og Co. – og der er fortsat to store elefanter i ZOO.