Gennemgår man her ved juletid de enkelte partilederes bedrifter i 2010 bliver man ikke rystet over graden af deres kompetence. Og dette forhold er nok den helt centrale, når det skal forklares, hvorfor spillet fortsat er åbent omkring hvem der sidder i Statsministeriet efter næste valg. Årskaraktererne til partilederne kommer her.
Året er gået - også i dansk politik. Det er jul og meget lidt cool for nogen, og virkeligt fede tider for få andre. Som altid er det resultaterne der tæller i den iskolde metier, som politikerne bedriver, og her i Politisk Analyse er det tid til at vurdere de enkelte partilederes præstationer i 2010 målt på en skala fra 1-10.

Lars Løkke Rasmussen, Venstre

Det har været et meget hårdt år for statsministeren. I centrum for hans præstation i 2010 står følgende: Genopretningsplanen, folkeskolen, overbetalingssagen/vicestatsministeren, pointsystemet. Løkke har for længst indset, at han er nødt til at før en stram økonomisk politik i kølvandet på de massive lempelser, som regeringen gennemførte under finanskrisen.

I hele Europa strammes der op på de offentlige budgetter. Løkke har indset, at får vi en krise i Grækenland-klassen, er det ikke alene skidt for alle de mennesker som mister job og velfærdsrettigheder, det er også skidt for den borgerlige regering. Derfor har det ansvarlige spor altid været Løkkes eneste alternativ. Genopretningsplanen blev til efter et pinagtigt forløb, hvor alle vælgergrupper fik tæsk.
Den konstante kritik af Løkkes såkaldte overbetaling af privathospitaler har været amatøragtig håndteret af regeringen fra starten. Havde han sagt klart, at de store privathospitaler skulle tilgodeses mere end de små, for at kunne forblive i live, og dermed sikre det frie sygehusvalg, ville han have undgået megen kritik. Og så har vi forløbet om folkeskolen. Siden nytårstalen i 2010 har han promoveret emnet, men på en uklar måde. Hvad vil regeringen?

Endelig er der pointsystemet, som må betegnes som Løkkes eneste politiske pletskud i 2010. Pletskuddet kom i form af den røre, som systemet gav i SF, hvor Søvndal gik for langt i sin iver efter at virke regeringsduelig. Det vender vi tilbage til.
Samlet karakter til statsministeren er derfor: 5

Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne

Det har været et godt år for den, gennem årene, pressede S-leder af en simpel grund: Hun står til at blive statsminister. Selv om der bl.a. hos denne observatør til det sidste var tvivl om hendes skattesag ville sætte en principiel rids i lakken (ikke at man frygtede at hun havde snydt i skat, men en mindre ting), slap hun mirakuløst fra sagen, som havde potentiale til at sende hende ud af formandskontoret. Thorning-Schmidts største succes gennem året var værdien af hendes satsning på samarbejdet med SF.

Der er ingen tvivl om, at S-SF alliancen nu er en så cementeret størrelse i dansk politik. Fair Løsning, hendes økonomiske plan, bringer dog ikke håb om de reformer, som Danmark har brug for, og der er komponenter i den som svækker troen på dens realisme i en betænkelig grad, eksempelvis snakken om at vi skal arbejde mere fremover. Men vælgernes blinde tillid til, at det er rarere med en regering der vil spare mindre end den siddende, samt det massive fokus på den blå bloks problemer, har sparet S-lederen for at skulle stå til ansvar for planens detaljer.
Tilbage står imidlertid også, at opbakningen til Socialdemokraterne ikke er imponerende. Vælgerne har ikke købt hende - endnu.
Samlet karakter til Thorning-Schmidt er derfor: 6

Lene Espersen, Det konservative folkeparti

Partiets krise har jeg på denne plads skrevet udførligt om i den seneste tid. Espersen er ved at gå ned sammen med sit parti. Hun havde ikke haft tid nok som partileder, før problemerne meldte sig.
Samlet karakter til Espersen er derfor: 1

Villy Søvndal, SF

Det har været et dårligt år for Villy Søvndal. Er han toppet for tidlig? Eller gik han bare et fatalt skridt for langt med sin kritik af egne partifæller da han kaldte dem kynikere i forbindelse med regeringens pointsystem?

Søvndal har været meget presset siden målingerne nærmede sig sidste valgresultat. Og det kan man godt forstå, idet ingen aner hvordan hans skal genfinde sin stjernestatus, hvis tilliden og magien er brudt. Selv om Enhedslisten samler op, så er fornemmelsen af et rødt projekt i fremgang væk, idet både S og SF nu kan ende på svage valgresultater i forhold til det forventede.
Samlet karakter til Søvndal er derfor: 5

Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti

Kjærsgaard har igen leveret varen. Pointsystemet er en sejr til hende men hun har fejlet på et væsentligt sted: hun har ikke kunne stå for fristelsen til at håne Espersen, hvilket i sidste ende kan stoppet VKO projektet. Thulesen Dahl småsadistiske ydmygelse af Espersen ved udmålingen af næsen var blot et eksempel herpå. Kjærsgaard har dog blik for nødvendigheden af et stærkt fælles VKO.
Samlet karakter for Espersen: 7

Margrethe Vestager, Det radikale venstre

Det har været en særdeles svært pÃ¥ for de radikale om man havde nærmest frygtet for en terminal vælgersivning, hvis ikke heldet ramte dem sidst pÃ¥ Ã¥ret. Pointsystemet og ‘nok er nok’ følelsen hos flere SF vælgere har givet Vestager lidt medvind. Men det er sÃ¥ det.
Samlet karakter for Vestager er derfor: 5

Anders Samuelsen, Liberal Alliance

Samuelsen er en mand med stort set ingen politik men fire slaglinjer. Men det virker. De rene budskaber om lav skat og lille offentlig sektor køber mange, som de købte det af Mogens Glistrup i starten af 1970′erne. Og Samuelsen er til rÃ¥dighed og sælger varen fantastisk klart, hvad Løkke kunne lære meget af.
Samlet karakter for Samuelsen er derfor: 8

Johanne Schmidt Nielsen, Enhedslisten

Der har ikke været den store profilering og markante indsats gennem året fra Enhedslistens side. Det kniber lidt for Johanne Schmidt Nielsen og slå igennem. Måske hun er for sød og lidt for ung. Den seneste fremgang skyldes et kollaps i SF.
Samlet karakter til Johanne Schmidt-Nielsen er derfor: 4 (½)
Der er ikke en klar tendens i dansk politik. Det politiske bundniveau syntes lavt og store vælgermængder er ikke imponerede af hverken rød eller blå blok. Derfor kan alt fortsat ske i 2011, selv om det lige nu klart peger i retning af en S-SF regering efter næste valg.

God jul.