Statsministerens ventede udspil omkring efterlønnen i nytårstalen skal som alt andet forklares i lyset af valgkampen.

Tre grunde til at foreslå et indgreb.

Dels har Løkke lagt sig i selen for at være det ansvarlige tilbud til vælgerne. Og efter at han gik planken ud med Genopretningsplanen er situationen modnet politisk, til at han kan profilere sig yderligere med en reformkurs af hidtil uset omfang.

For det andet er situationen uholdbar for Løkke hvis han undlader. Ikke mange borgerlige vælgere kan forstå, at man kan være ansvarlig og samtidig lade efterlønnen gå ram forbi. Det er uansvarligt.

Derfor udhuler Løkke sin egen troværdighed og fremstår usympatisk taktisk, hvis han ikke agerer i sagen.

Endelig, læg hertil, at Liberal Alliance af denne grund skovler stemmer ind fra bl.a. Venstre.

Det er valgkamp men også et signal om, at fremtiden står i de store økonomiske prioriteringers tegn. Løkke tager en enorm chance, hvis han annoncerer efterlønnens afvikling. Det er sagligt fornuftigt, og mange af hans kernevælgere er enige med ham.

Høj risiko

Men dels efterlader dette ham atter i en situation - som i den generelle økonomiske politik - hvor Thorning stÃ¥r med det ‘gode budskab’ om at efterlønnen skal bevares. Og vælgerne vil tro hende, for helt uansvarlig kan man vel ikke være, nÃ¥r man vil være statsminister?

Endelig kan nogen tænke, at - hvis udspillet med efterlønnen kommer - at det er underligt. Hvad er lige ændret? Hvorfor har han så længe gået og sagt nej, når nu han siger ja. Hvad har ændret sig? Behovet har jo været der længe?

Lad os nu høre nytårstalen.

Løkke tager en kæmpe (kalkuleret chance) med et efterlønsudspil. Det er meget høj risiko, men det er han også nød til. For foretager han sig ikke noget, mister han med sikkerhed magten. Og ja, efterlønnen SKAL justeres før eller siden.