Jesus eller Fanden? Anders Samuelsens tilsyneladende ukontrollerede angreb på alt og alle, der tillader sig at stille spørgsmål ved hans projekt, kan vise sig at være en ny og god måde at sætte sig i respekt over for pressen, over for politiske modstandere og endnu vigtigere over for vælgerne. Men det kan også føre til, at man opfatter ham som ustabil, grænsende til skør.

Er Anders Samuelsen (LA) ved at bryde ny grund i dansk politik, eller er han ved at fÃ¥ et ‘tosseimage’ pÃ¥ halsen?

Det er lidt for tidligt at svare endeligt på, men helt fast ligger det, at manden har valgt en måde at optræde på, som fuldstændigt chokerer store dele af det politiske system. Og i takt med at Samuelsens parti bliver mere interessant, fordi det ikke falder i meningsmålingerne, stiger interessen for at gå det efter i sømmene.

Senest med en gennemgang af spidskandidaternes (forskellige) holdninger til dette og hint. Nu venter vi på vælgernes dom, som vil afgøre, om han skal skrue ned eller fortsætte.

Blodtud i tv

Det var noget af en blodtud, som Samuelsen fik tildelt TV 2/Nyhederne i sidste uge.
Et indslag fra Liberal Alliances landsmøde fik raseriet frem i Samuelsen, og han valgte at gå i krig mod stationen. Den slags kan kun sjældent anbefales en politiker.

TV 2’s politiske redaktør, Henrik Qvortrup, mÃ¥tte se en rasende partileder hidse sig op over et indslag, der ikke fokuserede nok pÃ¥ partiets politik. Helt spektakulært beskyldte Samuelsen TV 2′ s redaktør for at være pÃ¥ ‘kokain’.

Tilsvarende fik de i ugen tæsk på TV-avisen i DR. Den befippede studievært, Klaus Bundgaard Povlsen, modtog en bandbulle om, at han og DR var »helt til grin« i forbindelse med en statistik, som DR havde produceret over Samuelsens tilstedeværelse i Horsens Byråd.

Endelig flippede partilederen atter ud i gÃ¥r i forbindelse med TV 2 News’ dækning af uenigheden mellem Liberal Alliances kandidater i en række kernespørgsmÃ¥l.

Selv har jeg oplevet ham fuldstændig ude af kontrol i forbindelse med et arrangement for en finansiel virksomhed, hvor bl.a. han og jeg deltog, og hvor han lidt skræmmende indtog podiet som en mand, der ville udføre stand-up-komik.

Om Samuelsen er ‘lidt til en side’ eller bare en visionær politisk mønsterbryder med en ny kampagneteknik, er spørgsmÃ¥let.

Politisk adfærd er en svær ting, og det er et bevidst valg fra politikernes side, hvordan de agerer. Det handler om vælgerne.

Som dengang Svend Auken, som S-formand, i 1990-valgkampen imod sin normale habitus pludselig holdt op med at debattere alt mellem himmel og jord, hvilket fik Lars P. Gammelgaard til at erklære, at Auken var på Valium.

Samuelsen har tydeligvis besluttet sig for at møde enhver kritik med maksimal ildkraft. Og besluttet sig for at fremstille sin politik som ‘et lys i mørket’ sammenlignet med de øvrige borgerlige partiers ‘old school’ tankegang. Samuelsens forskellige modstandere er altid enten ‘bange’, ‘bestikker de gamle’ eller er ‘helt til grin’, en udtryksform, som er meget langt fra den nedspillede statsmandsretorik, som dansk politik ellers er sÃ¥ fyldt af.

Spørgsmålet er, om det virker - ikke mindst i længden?

Da jeg for noget tid siden mødte et par ældre erhvervsfolk, som lige havde været til møde med Samuelsen, mindede de mest om et par præster, der havde set Jesus.

Min bemærkning om, at hans politik minder om Reagans i 1980′erne, fik dem blot til at ryste overbærende pÃ¥ hovedet.
De havde ondt af mig, fordi jeg ikke havde set lyset. Så noget gør Samuelsen rigtigt.

Der har altid været et marked for politiske blokvognssælgere, der fra byens torv sælger grøn mirakelmikstur. Og Samuelsens enkle budskaber om lavere skat, mere vækst og mindre offentlig sektor udgør tydeligvis for mange en herlig grøn væske.

Men måske vil forholdene omkring Samuelsen ændres nu. Af tre grunde.

For det første fordi Samuelsens succes med den yderst bramfrie retorik har provokeret hans ‘allierede’. Venstre og de konservative vil ikke bare have deres stemmer tilbage; de tørster efter hævn og efter at dukke ham, hvis han dummer sig eller kommer i vanskeligheder. Og ligesÃ¥ med Dansk Folkeparti. I politik kommer alle i vanskeligheder før eller siden. I gÃ¥r havde Berlingske eksempelvis dokumenteret, at LA’s topkandidater er helt uenige om centrale politiske emner. Samuelsen masede pÃ¥ i vanlig bøffelstil, men Ellen Trane Nørby, Venstres nye politiske ordfører, var straks ude at kritisere den politiske uro i LA. En farlig snebold at fÃ¥ til at rulle, idet den giver mindelser om katastrofen i 2007 med Ny Alliance.

For det andet fordi Samuelsens parti nu er så robust i meningsmålingerne, at hans synspunkter tjekkes efter med tættekam.
Dette vil give slør og usikkerhed, og hans modstandere vil elske det.

For det tredje fordi der i pressen er ved at gÃ¥ sport i at fÃ¥ hidset Samuelsen op, sÃ¥ han igen og igen ‘flipper helt ud’.

Ingen ved, om Samuelsens aggressive stil betaler sig. Han fÃ¥r ikke samlet venner op i det politiske miljø. Han satser pÃ¥, at vælgerne gerne vil se ham ‘give alt og alle tørt pÃ¥’. Samuelsen har sÃ¥ langt fat i noget rigtigt, skal man tro meningsmÃ¥lingerne.

Men han gÃ¥r pÃ¥ en tynd line. Grænsen mellem at være en troværdig blokvognssælger og helt ‘plim’ kan være hÃ¥rfin.

Alt godt,

PEM