Folkemødet er forbi og status er, at toppolitikerne efter en uges ‘valgkamp’ kender deres situation langt bedre og at en stribe erfaringer er gjort med henblik pÃ¥ næste Ã¥r. Her kommer de tre vigtigste.

Den er god nok. Folket manglede. Jo, der var selvfølgelig ‘almindelige mennesker’ til stede, men folkemødet i Allinge pÃ¥ Bornholm slet blev ikke det tilløbsstykke, som arrangørerne og bornholmerne havde hÃ¥bet. Men det gjorde ikke noget, for sÃ¥ meget andet lykkedes. Jeg kan ikke erindre en tidligere gang, hvor demokratiet som her i Allinge blev skubbet lidt i den rigtige retning.

Helt Ã¥benlyst skulle politikerne og andre deltagere lige se ‘krabaten’ lidt an. Hvad kan den bruges til? Hvordan fÃ¥r vi maksimalt ud af folkemødet? Og der er masser af evaluering at gøre sig for landets toppolitikere og dermed komme tilbage næste Ã¥r i en skarpere udgave. I det store perspektiv skal de finde en form, hvorved vi trods alt kommer lidt længere væk fra Christiansborgs dagligdags fnidder, hvilket nok er for meget at hÃ¥be pÃ¥ i et valgÃ¥r.

Og i det smÃ¥ stod det eksempelvis pinligt klart for SF’erne, at det er bedre at dele stykker af stegt gris ud til publikum, som Dansk Folkeparti gjorde det fra deres lejr lige foran Søvndals tropper, end de æbler, som SF’erne idealistisk tilbød publikum i bestræbelsen pÃ¥ at tilkæmpe sig lidt opmærksomhed. Lad os kigge pÃ¥ hvad toppolitikernes top tre erfaringer fra folkemødet blev.

1. Brug meget tid og få omtale

Statsminister Lars Løkke Rasmussen afsatte en dag til Folkemødet. S-leder Thorning-Schmidt afsatte adskillige. Det sidste var det klogeste. Folkemødets potentiale ligger naturligvis i alle de arrangementer, som toppolitikerne deltager i. Men det ligger også i bare det at være til stede og møde mennesker. Eller pressen.

‘Det er jo fantastisk for os at være her hvor alle vores kilder er samlet pÃ¥ én gang’, som et kvindeligt medlem af den tilrejsende journaliststand begejstret udbrød. Og ja, netop den erfaring, at de tilrejsende politikere i den grad kan bruge folkemødet som en platform hvorfra de kan tæppebombe nationen med deres politiske synspunkter, er værd at bygge videre pÃ¥. De medier, som sender deres folk til øen, skal jo ogsÃ¥ have historier bragt frem hver eneste dag.

Det kræver ikke den store opfindsomhed fra politisk side i det presseklima, at sende en historie af sted. Søvndal behøvede sådan set kun holde fast i, at han nægter at lægge sig ud med S for at skærpe sin stadig mere uklare politiske profil, for at få fyldt medierne op med det budskab. I sin tale gjorde han det klart, at SF i hans optik stadig har en særegen profil, bl.a. gennem den gamle position på det grønne område.

Folkemødet er således velegnet for toppen af dansk politik til effektivt at forklare de svage punkter i deres aktuelle situation. Søvndal må have svaret på spørgsmålet om den usynlige profil og baglandets kritik mindst et dusin gange. Har Søvndal lagt sagen død nu? Næppe, dertil er svaret for svagt. Men ingen er i tvivl om mandens position og bagvedliggende overvejelse om, at uenighed mellem S og SF er den sikre vej til at tabe til Løkke ved næste valg.

2. Folkemødet er valgkamp

Der er snart valg. Men i toppolitikernes grønspættebog for Folkemøder skal der stÃ¥, at hvert Ã¥r gennemføres der reelt en minivalgkamp i Allinge. Og det skal tages bogstaveligt, og alvorligt. Folkemøder er sÃ¥ledes fremragende til at teste formen og suge erfaringer ind fra almindelige mennesker. Som en journalist fra DR tørt bemærkede, blev der klappet lige lidt længere af Helle end af Lars. Og der var lige lidt flere mennesker til Helles tale end til Lars’. ‘Hun har bare medvinden i øjeblikket’, som han sagde.

Den slags ‘mÃ¥linger’ fra folkedybet er svære at gøre sig i dagligdagen pÃ¥ ‘Borgen’ og lige sÃ¥ uvidenskabelige og følelsesbetonede de er, lige sÃ¥ meget betyder de for toppolitikernes ageren. Løkke ved, at han mÃ¥ og skal komme op med noget, som ændrer denne ‘Folkemødefornemmelse’ af, at Thorning-Schmidt allerede har vundet valget. Og Søvndal skal ligesÃ¥ bakse med en tiltagende ‘Folkemødefornemmelse’ af, at SF stÃ¥r til et ringere valg end sidst. Og mÃ¥ske hænger de to ting sammen.

Måske er det Løkkes største chance, at jo længere tid der går, jo vanskelige får Søvndal det med at hænge på S-projektet? Den analyse lå i alt fald snublende nær en række centrale venstrefolk, som efterhånden ikke har alverdens andet at klynge sig til. Skal man tro Folkemødet.
En politiker, som i den grad havde forstået folkemødets potentiale var Pia Kjærsgaard. Hun var i den grad i valgkamp og hun har ikke blæst mere intenst i basunen siden hun eliminerede Nasar Khader i valgkampen 2007, da han i rollen som formand for Ny alliance kom til at gøre fruen mopset og blev pulveriseret i duel efter duel. Denne gang var det ikke Khader, men EU-professor Malene Wind, som stod for skud. Kjærsgaard er altid i valgkamp, men folkemødet udnyttede hun bedre end de fleste.

3. Hav dine tre skarpe klar

‘Vi anede jo ikke hvad det var, men næste Ã¥r er vi mere klar’, som en af Thorning-Schmidt politiske mappebærere erkendte, inden han satte tænderne i aftenens grillede lammesteg pÃ¥ Politikens folkemødebastion – Gæstgiveren. Fraværet af forberedte nyheder til pressen var monumentalt.

Den uhyggeligt effektive platform blev derfor ikke udnyttet til at rejse nye debatter eller lancere nye politiske udspil. Det gør den givet næste år, hvor man kender til folkemødets anatomi. Næste år vil alle komme bedre forberedt, herunder erhvervsorganisationer, fagforeninger og andre, hvorfor kampen om at få budskaberne sendt af sted bliver langt hårdere.
Der blev tidligt i ugen vittigt talt om sammenligningen til Roskilde festivalen. Men der blev nu nok røget for lidt græs i Allinge til at den helt holder hjem. Derimod holder sammenligningen fint, nÃ¥r man pÃ¥tænker forskellen mellem at lytte til studieindspilninger og opleve ‘live-koncerter’. Folkemødet var en livekoncert med landets politikere bag instrumenterne.

Og som med studieindspilninger af musik, er der nogle musikere, der ikke klarer turen ud af studiets trygge omgivelser og ud til Orange scene pÃ¥ Roskilde. Det er døgnfluerne. LigesÃ¥ kan Allinge ikke alene udvikle sig til en testbane hvor de rigtige politikere trækker fra ‘designerpolitikerne’, der trives bedst bag de tykke mure pÃ¥ Christiansborg, med deres nøje koreograferede sætninger.

Klippeøen kan også blive en vigtig træningsbane for kommende toppolitikere, hvor de kan udvikle og skærpe deres evner til at føre deres politik i marken foran dem det hele handler om, nemlig vælgerne.

Ã…rets livekoncert i Allinge handlede naturligvis primært økonomien. Helles vej, Lars’ vej? Et af de mest indsigtsfulde oplæg herom kom fra en uventet kant, nemlig fra kunstneren Bjørn Nørgaard, som pÃ¥ Gæstgiveren lavede en forrygende skarp happening om verden af i dag. Som Nørgaard bemærkede, ’sÃ¥ ved de samme økonomer, som i 2000 ikke kunne forudsige krisen i 2008, pludselig en hel masse om hvordan det hele ser ud i 2020′. Synd at ingen politikere var til stede.

Kære kommentarskribenter. Debatten pÃ¥ min blog har været skinger og usaglig den seneste tid, og mange har misbrugt stedet til bizarre indlæg skrevet under falske navne osv. Det er hverken i Politikens eller engagerede læseres interesse. Derfor lukker vi nu for kommentarer pÃ¥ min blog, og mine indlæg er sat pÃ¥ ‘read-only’ i en rum tid fremover. Beklager. - PEM.