Den vestlige økonomi ligger og vipper. Og måske falder den? Grækenland ligner en statsbankerot med det sociale armod der følger. Ingen regeringer i Vesten har penge til at agere lokomotiv. Eller blot til at betale flere regninger. Der er lang vej til en tid med stabil vækst, hvorfor man internationalt igen bør tale sammen om løsninger. Danmark kan spille rolle, idet at vi nu har EU formandskabet. Men her i landet taler politikerne hellere om grænsekontrol.

Alt imens at vi i Danmark går glødende op i om der skal være grænsekontrol eller ej, vokser selvmordene i Grækenland i takt med køerne foran de få folkekøkkener, som uddeler et måltid mad til grækere, som allerede nu har tabt muligheden for at forsørge dem selv om deres familie.

Tilsvarende urovækkende er det, at de fleste lande i EU er gÃ¥et i samme retning som Danmark, nemlig skÃ¥ret ned pÃ¥ deres stimulering af økonomien ved brug af de offentlige finanser. LigesÃ¥ har USA’s centralbank trukket sig fra at stimulere økonomien yderligere og mÃ¥ske værst af alt er væksten i Kina og Indien aftaget, hvilket i den grad generer os som bor i den vestlige del af verden, idet det koster arbejdspladser.

Som ugens udgave af tidsskriftet ‘The Economist’ anfører, er det usikkert om verdensøkonomien lige nu stÃ¥r fast, eller om vi er pÃ¥ vej til en egentlig økonomisk nedsmeltning. To kernespørgsmÃ¥l trænger sig derfor pÃ¥ for danske politikere: 1) Er regningen for krisen i grunden betalt, eller ligger der mere og venter pÃ¥ os? 2) SÃ¥fremt regningen ikke er betalt, hvor skal pengene da komme fra, givet de stadig større underskud pÃ¥ de offentlige finanser og at vores gæld stiger igen?
Kernedilemmaet for både virksomheder, os almindelige mennesker og regeringen i Danmark og andre lande er, at de som har penge, ikke bruger dem af usikkerhed for fremtiden. Og at fremtiden bliver stadig mere usikker, fordi de ikke bruger deres penge.

Grækenland - vores problem?

Det er skræmmende at læse om hvordan et land pÃ¥ kanten af statsbankerot ufatteligt hurtigt rammes af social armod. Normalt betragter vi vores demokratier i EU som robuste og som samfund, hvor man trods alt tager sig af de sidste. Men fÃ¥ timers flyvning herfra – i Grækenland – er den sociale nød eksploderet. Og det endda før landet er gÃ¥et statsbankerot. Selv om EU’s stats- og regeringschefer i forgÃ¥rs aftalte at yde grækerne yderligere milliardlÃ¥n, sker dette ikke uden medfølgende krav om voldsomme nedskæringer i det græske samfund.

Og selv dette er ikke nødvendigvis nok til at undgå en statsbankerot, med de uhyggelige mængder af social armod, der følger heraf. I forgårs udkom Nordea med en grundig analyse af det som sker, såfremt Grækenland må udtræde af euroen. Og det er ligeså blevet mainstreamanalyser i øvrige økonomiske tidsskrifter, at der faktisk findes et scenarium, hvor grækerne tjekker ud. Lige nu kan Grækenland ikke devaluere dets valuta og af den vej kortsigtet opnå en konkurrencefordel overfor andre lande.

Og den beskyttelse mod rentestigninger, som bl.a. skulle være fordelen ved at være med i euroen, er mildest taget væk, idet grækerne betaler ‘Acceptcard-agtige’ renter for at fÃ¥ nogle til at købe deres statsobligationer. Sagt lige ud burde grækerne ønske at forlade euroen, hvad EU burde acceptere. Men igen mÃ¥ man her overveje om væksten (læs: manglen pÃ¥ vækst) i det samlede EU lige nu har brug for den ustabilitet og det tab af tillid til den europæiske økonomi, som et sÃ¥dan træk vil afstedkomme?

Nej, økonomien i vores del af verden kan i bedste fald betegnes som svævende mellem nedtur og optur hvorfor den græske nedsmeltning reelt er vores problem og vel den eneste forklaring på, at EU fortsat leger bank.
Det katastrofale er, at uanset EU’s rundhÃ¥ndede behandling af grækerne, da venter der en særdeles grum tid forude for det græske demokrati.

De beslutninger om nedskæringer der skal træffes er så ubehagelige, at ingen politiker med blot en svag menneskelig empati vil ønske at skulle stå model hertil. Social uro vil bestemt ikke kunne udelukkes idet omfanget af socialt armod bliver af hidtil uset størrelse. Det vil, uanset hvilken vej den græske tragedie udspiller sig, tage årtier inden landet atter er konkurrencedygtigt så det kan forsørge sig selv. Og i disse år er der ikke penge til det, som vi herhjemme vil betegne som basale sociale ydelser.

Hr. og fru DK - spænd hjelmen

Statsministerens snak om, at nu er regningen for krisen betalt, kan være rigtig. Men den kan ligeså godt være forkert. Eller rettere, regningen for at trække Danmark fra minus- eller lavvækst til højvækst kan i høj grad ligge og vente på os alle. Som nævnt indledningsvist er problemet, at hverken Danmark eller andre EU-lande (Tyskland og Sverige undtaget) har penge til yderligere stimulering af deres økonomi.

Det gigantiske underskud på de offentlige finanser vidner om, at vi ikke kan kaste flere penge ud i økonomien uden at det koster på vores økonomiske troværdighed. I denne uge kom de nyeste tal fra Danmarks statistik om det offentlige forbrug for første kvartal, som jo for uger tilbage blev udnævnt som hovedskurken i forhold til, at Danmark formelt er i recession, fordi kommunerne brugte færre penge end de havde fået tilladelse til af regeringen. Ugens reviderede tal bekræfter, at deres forbrug var under det beløb som de kunne bruge, dog ikke så meget under som først antaget. Godt det samme.
Vi har ikke en klink i dette land til at sætte gang i noget hvorfor vi må satse på at vores virksomheder redder os ud af skærene. I Danmark tyder det på at vi har to typer virksomheder. Dem som er store og som eksporterer til Kina m.fl. Dem går det godt. Og de virksomheder, der er små og som kæmper på et dansk hjemmemarked, hvor der næsten intet sker, og som har problemer med at låne penge i banken til nye aktiviteter.
I det lys er det ikke godt, at væksten er lidt på vej ned i Østen. Hverken for Danmark eller for flere andre EU-lande, der præcis som os har de samme problemer med at holde liv i økonomien. Der er penge derude i virksomhederne og hos os forbrugere, men alle holder igen fordi man er usikker på hvordan politikerne vil håndtere situationen. Danmark er naturligvis langt fra en græsk situation. Men vi er ikke langt fra en situation, hvor regeringen må svinge sparekniven i nye blodige reformer for at sikre balance i de offentlige budgetter, fordi verden omkring os ikke bare cykler der ud af, som Løkke havde håbet på.

Verden må igen stå sammen

Set fra helikopteren er det samlede billede, at fremgangen i den vestlige verden bare er meget langsom og at vi af den grund kan fÃ¥ en selvforstærkende negativ udvikling fordi det gør os alle nervøse/forsigtige - pÃ¥ tværs af grænser. I 1994 satte den daværende SR-regering gang i hjulene med planen ‘Ny kurs mod bedre tider’. Det virkede.

I dag er den mulighed reelt ikke til stede for Løkke idet at det internationale fokus på et lands økonomiske stabilitet er for stort. At skære ned giver heller ikke meget vækst på kort og mellemlang sigt. Sandheden er derfor den, at EU og USA er på den. Den nuværende situation kalder på at G20 landene atter sætter sig sammen og laver en plan for verdensøkonomien. Er det muligt? Svaret blæser i vinden. Én ting er sikkert: jeg tager alligevel ikke til Florida til sommer med ungerne, men har lejet nogle cykler på Bornholm. Og jeg bliver formentlig ved med at holde igen indtil at politikerne ikke længere bruger politisk energi på grænsekontrol, men på at bringe økonomien i EU ud af dens aktuelle farlige dødvande.

Danmark har EU-formandskabet de næste 18 måneder frem.

Kære kommentarskribenter. Debatten pÃ¥ min blog har været skinger og usaglig den seneste tid, og mange har misbrugt stedet til bizarre indlæg skrevet under falske navne osv. Det er hverken i Politikens eller engagerede læseres interesse. Derfor lukker vi nu for kommentarer pÃ¥ min blog, og mine indlæg er sat pÃ¥ ‘read-only’ i en rum tid fremover. Beklager. - PEM.