Hvad drømmer toppolitikerne om, der skal ske efter ferien, som kan flytte dem til en bedre position eller som kan cementere den nuværende føring? Her er et bud på partiledernes sommerdrømme.

Den 1. juli er passeret. Det er sommer. Selv i dansk politik. Hvad er de hede sommerdrømme, som partilederne går på ferie med? Og hvad kan de gøre for at få dem til at gå i opfyldelse? Alle uden undtagelse bruger de ferien til at tænke grundigt over, hvordan at de skal nå frem til valgdagen i den bedst tænkelige form. Og en række af de valg, som de træffer i forlængelse af sommeren, vil blive enten vellykkede eller fatale. Og værre endnu ved de alle, at tilfældighederne vil råde gennem hele forløbet.

Løkkes sommerdrømme

Statsministeren har ikke haft det bedste forløb, efter at der er gÃ¥et ‘grænsesag’ i Christiansborg. Første drøm handler derfor om, at vi snart begynder at diskutere hans yndlingsemne – økonomien. Men drømmen er en betinget drøm. NÃ¥r han sidder i sit jyske sommerhuskompleks og griller pølser, sÃ¥ ved han, at rigsstatistiker Plovsing kan gøre hans drøm til et mareridt. Inden han skal tale om økonomi igen, skal den næste reviderede udgave af Nationalregnskabet helst bekræfte, at Danmark alligevel ikke er i recession – hvad vi er nu. Alene af den grund er sommerferien en nødvendig tidslomme for Løkke, sÃ¥ Plovsing kan gøre sit arbejde færdigt og bringe hans økonomiske politik flot.

Statsministerens næste drøm handler om Søvndal. Kan SF-chefen holde sit bagland på plads? Løkke drømmer om, at SF flækker over i to dele inden efteråret. Og hele ferien går med at holde telefonmøder med finansminister Claus Hjort Frederiksen for i fællesskab at udtænke nye fristelser for Margrethe Vestager (og Socialdemokraterne), som de må støtte og dermed tirre SF yderligere. Tanken om en Villy i et frit fald i meningsmålingerne gør Løkke glad, og med de konservative tæt på ved han, hvor meget turbulens en vigende tilslutning giver i et parti. Men har han tid nok? Løkke vil skubbe på SF-vognen efter sommeren.
Løkkes sidste drøm handler om Henrik Sass Larsen, socialdemokraternes finansministerkandidat. At få lidt medvind på cykelstien via en skandale i Køge vil absolut ikke være af vejen. Der er tale om en politisk bobler, som ikke rigtig har fået luft under vingerne. Sagen om bestikkelse og andet ubehageligt er endnu ikke knyttet til Sass i en grad, hvor det bliver et banesår for S. Løkke kan ikke gøre noget at skubbe på sagen, blot håbe, at pressen begynder at bore yderligere.

Thorning-Schmidts drømme

Den røde statsministerkandidats primære drøm handler om hendes rival. Den handler om at Løkke ikke finder formen frem til valget. Støtten i vælgerbefolkningen er stærkt drevet af et fravalg af Løkke. Og de utallige sager, som han må trækkes med. Løkkes kompetencer ufortalt er han ikke en folkeforfører. Det viser tallene for Venstre.

Thorning-Schmidt kan føle sig nogenlunde sikker pÃ¥ at fÃ¥ et nyt job efter næste valg, hvis der ikke pludselig gÃ¥r ‘Obama’ i Løkke. Skulle manden pludselig fremlægge en visionær finanslov, der gør vælgerne glade (gøre noget mere for boligejerne?), holde en Obama-Ã¥bningstale i oktober og som en anden Søren Gade melde sig ind i ‘Chris MacDonald-tidsalderen’ ved at smide 25 kilo og holde op med at ryge, vil meget kunne ændres for Thorning-Schmidts nuværende gode odds.
Næste drøm for Thorning-Schmidt, imens hun måske trisser rundt i vandkanten på et luksusressort i Sydfrankrig, handler om Margrethe Vestager. Hvordan får hun stoppet den dames trang til at underminere sin troværdighed som leder af en ny rød regering. Thorning-Schmidt drømmer om, at den radikale himmelflugt snart stopper, idet de radikale risikerer at blive på størrelse med SF ved valget. Og da er helvede på jord en kendsgerning for S-lederen.

Som hendes talentfulde mappebærer, Noa Reddington, givet vil fortælle hende gennem mobilen sommeren igennem, starter og slutter problemet med de radikale med Henrik Sass Larsen og hans vedvarende politisk ukloge mobberi af de radikale. Men hvordan får S-lederen Sass til at elske de radikale? En umulig opgave. Drømmen er nu blevet til både en drøm om Vestager og Sass Larsen.
Sidste drøm for Thorning-Schmidt handler om Villy Søvndal. Kan han holde styr pÃ¥ tropperne? Hun ved, at han har alt mulig grund til at trykke pÃ¥ ‘Panik-knappen’. Thorning-Schmidt lukker øjnene af bekymring og smider en sten i Middelhavet. Langt ud. Alt hvad der sker efter et valg, mÃ¥ hun tage til den tid. Nu skal Villy bare holde hjem nogle fÃ¥ mÃ¥neder. MÃ¥ske hun skal tilbyde ham et par lækkerbiskener i form af særstandpunkter, sÃ¥ han stadig fremstÃ¥r lidt som en SF’er? Mon Reddington er enig?

De øvriges sommerdrømme

Det er ikke svært at se, hvad K-leder Lars Barfoed drømmer om. Bare et lille syvtal på valgdagen vil gøre ham til en helt. Ikke meget tyder på, at Barfoed længere tror på VK-projektets fortsættelse. Dertil for mange særmeldinger senest. Barfoed drømmer om at kunne lægge afstand til Venstre. Og kapre stemmer den vej.
Vestagers sommerdrøm handler om utroskab. Flere profileringsmuligheder med Løkke, som kan profilere det radikale parti og understøtte den nuværende mirakuløse optur.
Søvndal drømmer om igen at finde ind til, hvad det vil sige at være folkesocialist. På en måde, som er forenelig med at sidde i regering. En umulig opgave?
Pia Kjærsgaard sidder i det stadige billigere Grækenland og spekulerer over, hvordan hun atter får sat en udlændingedagsorden i dansk politik. Gerne en i forklædning som den med grænsekontrollen. Bag den ligger jo frygten for at blive overvældet af hjemmerøvere fra Polen. En bizar tanke, men den virker.
Det er sommer, og politikerne trækker luft ind til det sidste slag. ForÃ¥ret har været hidsigt, men efterÃ¥ret stÃ¥r til at blive endnu vildere. Som det fremgÃ¥r at ovenstÃ¥ende er de politiske kampe tegnet klart op, men hvordan det ender, ved ingen. Men vildt, det bliver det. Denne skribent drømmer om et godt pusterum i skyggen i selskab med en stak politiske biografier. Pas godt pÃ¥ jer selv…god sommer…see you further on up the road..

Kære kommentarskribenter. Debatten pÃ¥ min blog har været skinger og usaglig den seneste tid, og mange har misbrugt stedet til bizarre indlæg skrevet under falske navne osv. Det er hverken i Politikens eller engagerede læseres interesse. Derfor lukker vi nu for kommentarer pÃ¥ min blog, og mine indlæg er sat pÃ¥ ‘read-only’ i en rum tid fremover. Beklager. - PEM.