Politisk analyse her på bloggen fortsætter men lige et par ord om Fonden Kraka.

Så er Kraka i luften. Det er vi glade for. Herfra er det alene hårdt solidt arbejde, der afgør, om vi får den rolle, vi håber på.

Vi synes, at den generelle modtagelse har været utrolig positiv og et godt solidt rygstød til at komme videre. Og vi glæder os til at komme i nærmere dialog med alle, de som har henvendt sig om samarbejde, job mv.

Uafhængig?
Reaktionerne på Fonden Krakas fødsel har været positive. Det betyder ikke, at de professionelle kritikere har holdt sig tilbage. Hvilket er helt naturligt.

Især synes det spændende at diskutere vores uafhængighed. Lad os præcisere.

Fonden Krakas uafhængighed består i, at vi ikke kender svarene på vores analyser, før de er gennemført. Nogle gange vil de trække i retning af rød blok. Nogle gange vil de trække i retning af blå blok. Et par stykker har fortolket uafhængigheden derhen, at vi ikke ender med forslag, som alligevel er politiske. Og at dette er umuligt. Det er vi i Kraka helt enige i. Selvfølgelig ender vi med forslag og analyser, som enten spiller mere til blå blok end til rød blok. Eller omvendt.

Og det er det vigtige. Vi er ikke i lommen på hverken rød eller blå. Eller enkeltpartier for den sags skyld. Nogle gange ender vi på den ene side af hegnet, nogle gange på den anden.

I Fonden Kraka skal vi ikke fabrikere løsninger, der gør særinteresser glade. Vi skal skubbe på og skabe debat om konkrete udfordringer, som velfærdssamfundet står overfor i fremtiden. Og gennem debatten skabe beslutningskraft på Christiansborg. Så ja, vores konkrete forslag vil være politiske, men med skiftende farve afhængigt af den konkrete sag, som analyseres. Og med et fast blik på hvad der konkret kan lade sig gøre på Christiansborg.

Lad mig bruge et eksempel. Både Rockwoolfonden og De økonomiske vismænd praktiserer den form for uafhængighed, som Fonden Kraka vil praktisere. Når Vismændene foreslår at hæve boligskatten, er det kun Enhedslisten og de radikale, som kan støtte dette. Gør det Vismændene til en yderliggående venstreorienteret organisation? Samtidig taler vismændene for at afskaffe efterlønnen, som er en kæphest i regeringsblokken. Mere indviklet er det vist heller ikke.

At andre organisationer – hvis missioner og arbejde vi respekterer højt – er bekymrede for at få et skår i deres image, fordi vi vælger en neutral linje, mener vi er en skam. Det er en værdig mission at slås for et mere liberalt samfund som CEPOS, eller for en rød regering, som Arbejderbevægelsens erhvervsråd. Vi vil i Fonden Kraka gerne samarbejde med disse organisationer, hvor det giver mening.

Vi har i Fonden Kraka valgt at arbejde for at fremme en sag, som der er bred enighed om i Folketinget, nemlig sikringen af velfærdssamfundet. Tjek statsministerens nytårstaler, hvor han kærer sig om velfærdssamfundet. Og en socialdemokratiske historiske tilknytning til samme er velkendt. Derfor handler det om konkrete analyser af konkrete udfordringer, forståelsen af dem og forslag til langsigtede løsninger, som kan nyde bred opbakning i Folketinget.

Dér finder man Fonden Kraka.

Blander sponsorerne sig?
Vi har registreret, at visse professionelle kritikere har analyseret sig frem til, at vores sponsorer med deres økonomiske støtte køber sig til indflydelse. Og at dette er et Politiken-projekt. Det første er forkert, det andet kun delvist rigtigt.

Det er ikke muligt at købe sig til indflydelse i Fonden Kraka. Vi skriver og offentliggør det, som analyserne når frem til. Ellers er ideen død. Samtidig lægger vi vægt på at indholdet er i orden og vil derfor meget gerne drøfte konklusioner med forskere og andre eksperter. Og bestemt også vores økonomiske bidragydere, som vi er stolte af, og kloge lederskribenter på diverse dagblade. Frugtbar dialog er sundt.

Omkring Politikens rolle kan der i kølvandet på de seneste dages debat om Fonden Kraka måske være brug for at gentage, at Politiken har en medieaftale med Fonden Kraka fordi avisen anser det kommende output fra Kraka som attraktivt for avisens læsere.

Andre mediehuse – også Berlingske Tidende – kan få præcis samme aftale med Fonden Kraka, som Politiken har. I den forstand er dette ikke et Politiken-projekt, men et Politiken-projekt i fællesskab med flere andre aktører.

Men hvorfor bruger virksomheder og organisationer penge på Fonden Kraka, hvis de ingen indflydelse har

Det helt enkle svar er dette: de deler bekymringen for, at vi ikke tager os nok af opgaven om at sikre vores samfundsmodel i fremtiden. Deler bekymringen for at de nødvendige reformer ikke kan vedtages på Christiansborg i en verden, hvor meningsmålinger i et stort omfang har overtaget rollen fra organisationerne, som mandatgiver til politikerne. Der er tale om et samfundssyn hos vores økonomiske samarbejdspartnere, en dyb bekymring for fremtiden og en ansvarlighed, som vi har til fælles og som altså nu manifesteres i Fonden Krakas fødsel.

Endnu engang tak for den positive modtagelse. Nu handler det om hårdt arbejde idet det er resultaterne, som tæller.

Alt godt
PEM

Kommentarer skal altid skrives under eget navn (fornavn og efternavn) og by. Politiken.dk sletter alle kommentarer på denne blog, der er skrevet under forkortelser eller pseudonymer, eller som i øvrigt overtræder vores retningslinjer. Vi ønsker alle en god og sober debat. - Redaktionen.