PLUS EKSTRA TILBUD: Bamses puttekasse med 6 dvd'er - spar 105 kr.
Pluspris Kr. ,-
 
Annonce
Annonce
Marketing
Marketing
Marketing
Annonce
Annonce
SKREVET AF Navnløs 22. apr 12:49

Det sagde hun også i går

tekst del send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Desperation kan gøre mange ting ved selv et forholdsvist rart og mildt fornuftigt menneske som mig. Der har været dage (og der skal komme mange flere), hvor jeg har haft lyst til at kaste babserne i ringen, tænde op i lokummet med papirbleer og opdragelseslitteratur og drikke ufortyndet, billig vodka af en sutteflaske, mens jeg græder mine vattede tårer. Jeg har overvejet anger management, den lukkede familieafdeling eller haft heftige fantasier om at kællingeklaske små, fede kinder, oh, yeah!

Grunden er selvfølgelig den svære kommunikation mellem mennesker, eller rettere de svære, men fuldt berettigede ordreudbjæfninger fra mig til de børn, jeg lever sammen med. Jeg anser mig selv for at tale et nogenlunde flydende dansk, og det er også min fornemmelse, at de fleste i mit kuld forstår de mest elementære danske ord og vendinger. Alligevel evner jeg sjældent at videregive de ønsker, jeg har til deres adfærd eller til deres medvirken til udførelse af større eller mindre opgaver i husligt regi, på en måde, så jeg er overbevist om, at vi altid taler samme sprog.

Jeg har før forsøgt at forklare, hvad børn egentlig siger, når de altså ikke skriger og tisser på en, men hvad jeg selv siger til dem er åbenbart ikke så simpelt eller letforståeligt, som jeg ellers går og tror. Jeg taler ikke om de mere indlysende eksempler, hvor man beder et lille lækkert barn om at tømme sine sko for sand udenfor, og ungen bliver til en brølende minidjævel, som hælder både sand og maveindhold ud over sofaen. Det er jo helt normalt og bare det direkte modsatte af (i store træk i hvert fald), hvad jeg egentlig bad om.

Nej, der, hvor det går virkelig galt for mig, er, når jeg ikke kan se sammenhængen mellem, hvad jeg siger, og hvad de gør. F.eks. ligger jeg ofte søvnløs over, at “Er du sød at dække bord?” tilsyneladende kommer ud af min mund som “Læg dig hurtigst muligt skrigende på gulvet, mens du sparker mig over skinnebenet!”, eller at “Vær lige rar at børste tænder.” kan høres som “Gider du lige råbe lortemor og gemme dig under bordet?”, mens “Kom, vi skal lige skynde os lidt, skattebasse!”, kun opfattes som “Søde skat, ville det være for meget forlangt, at du med det samme går i gang med at tampe din lillesøster og synge julesange (i marts) med en decibelstyrke, der ville få Jan Gintberg til at bide sig selv i panden af misundelse?”

ARRRGGGGH!

Jeg er desværre endnu ikke kommet frem til en ordentlig løsning på vores dårlige kommunikationskemi, selv om jeg jo er den stolte forfatter til meget roste publikationer som “Har du råbt ad dit barn i dag?” og “Lige om lidt bliver mor meget sindssyg”, men er man helt ude i hampen og trænger til et pusterum, så er der selvfølgelig altid trusler. Trusler forstår de fleste børn, og vi ved jo alle, at hvis hammeren falder hårdt nok, er der ingen af os, der gider have nallerne på sømmet.

Jeg forsker ufortrødent, omend arrigt, videre og kan i den forbindelse oplyse, at det bedste resultat, jeg indtil nu har opnået, er, at “Nu drikker jeg mig lammestiv i Bailey’s og pudser vinduer hele natten!” har en gavnlig effekt på vaskemaskinens vandforbrug.

Lydspor: Rage Against The Machine - Bombtrack

SKRIV kommentar

BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på politiken.dk
Læsernes kommentarer 6 kommentarer
  •  
AF Den Hellige 19:37 22. APR

Jeg tror at vold doseret i afmålte mængder er svaret på dine bønner, helst camoufleret som "Mor tabte riven ned på din ryg" hov! eller lignende, da revselsesretten desværre er ophørt.

AF Navnløs 22:56 26. APR

Det er muligt, at du har ret. For øjeblikket låner jeg en grenkværn af min bagbo Tysken, og den er vældigt effektiv, og man har også en dejlig følelse af voldelighed, når man kvadrer det ene mirabelletræ efter det andet. Når jeg er færdig med mirabellerne, har jeg tænkt at undersøge om en grenkværn også indeholder opdragelsesmæssige lækkeriteter.

AF Caruana 21:22 8. MAJ

Manner, som mor til et enkelt to-årigt monster, så kan jeg kun vagt forestille mig, hvad du må gå igennem. Men jeg kan så forsøge at ruste mig til at sådan bliver det ved...

Lige nu er vi i 'jeg hører og forstår, Mor, men jeg kyler alligevel ris over hele stuen, mens jeg kigger dig i øjnene', 'jeg GIDER ikke, Mor' og ikke mindst 'jeg synes det sjoveste i hele verden er at se dig blive helt siciliansk af galskab, når jeg bliver ved'.

Af mangel på mormor konsulterer jeg så kloge og æstetisk appellerende bøger om børn (der alle er søde og uden 11-taler under trynerne). Der står en masse om, at man ikke skal overskride børns grænser og ikke blive for sur og den slags, når man forsøger at opdrage bare lidt. Der står fame aldrig en hujende papfis om, hvad man gør når ungen slår en skoggerlatter op, når man siger NEJ med jetjager-decibelstyrke (og MÅSKE klasker hånden i bordpladen). Jeg har tjekket. Intet som helst.

Heldigvis kan man stadig tage hende under armen...

AF Navnløs 23:06 13. MAJ

Kære C.
Det første, jeg hæftede mig ved, var, at du serverer ris for en toårig. Det er en fejl. Jeg har gennem længere tid fotograferet det affald, jeg fejer op fra køkkengulvet en gang i døgnet, og billederne bærer tydeligt præg af, at ris er lidt for udmærket kasteskyts og desuden svært at spise uden at tre fjerdedele lander på gulvet. Her i huset serverer vi ikke længere ris for personer under 12 år, med mindre vi har haft tid til at koge det i anselige mængder vand i flere timer, så vi kan mase risen til kompakte kugler, der grundet vandindhold og størrelse er for tunge at kaste.

Hvad angår dine andre problemer, kan jeg anbefale dig at have en lille hverdagsbimmelim på - halvfulde forældre er lidt mere laissez faire-agtige og bliver kun sure, hvis ungen vælter deres bajer.

Håber, alt ellers er vel!

AF Dragmad 20:45 7. JUN

! :-) ! kæft, hvor er det godt.

AF Navnløs 23:47 10. JUN

Supertak! :)

 
Annonce
Annonce

Om Navnløs



35 (og nogle måneder), fire børn (heraf to overraskelser) på ottekommafem, nærseks, nogetovertre og tætpået år, søgræsenke nu og da (mest nu), tidligere eksiljyde-københavner (nu på evig ø-lejr), folkeskolelærer og cand. it (= vikar og internetbruger).

Kategorisk

Annonce

Alle Politikens bloggere

Mest kommenterede blogs

Marketing
 
 
 
Som Plus-kunde kan du vælge blandt 2,25 millioner bøger hos SAXO og spare mindst 20% på vejledende udsalgspris - læs mere om aftalen
 
Pluspris 1450 kr.
Alm. pris 1600 kr
 
Pluspris 765 kr.
Alm. pris 899 kr
 
Pluspris 400 kr.
Alm. pris 500 kr