Den interne uenighed i VK-regeringen har desværre forhindret, at Danmark har indtaget en klar og utvetydig position i debatten om, hvordan den bebudede  nedslagtning af borgerne i Benghazi kan stoppes. Mens Frankrig og Storbritannien har lært af tragedierne på Balkan, og nu melder sig klar, er Danmarks position fortsat ulden.

Danmark har i de seneste dage haft mindst to officielle forskellige udenrigspolitikker. Ingen ved lige nu, hvem der egentlig regerer i regeringskontorerne: Konservative og Venstre er på kollisionskurs i det døgnaktuelle spørgsmål om, hvordan indbyggerne i den libyske havneby Benghazi kan beskyttes effektivt. VK-regeringen taler i bedste fald med to tunger. Imens rykker Gaddafis tropper nærmere og nærmere.

På den ene side har udenrigsminister Lene Espersen (K), støttet af udenrigsordfører Naser Khader (K), i et stadigt skarpere tonefald talt for at gribe militært ind over for oberst Gaddafis overgreb mod civilbefolkningen. På den anden side har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nedtonet sit kampberedskab, særligt efter han var på besøg i Det Hvide Hus – og pludselig lød som et ekko af den hidtil tilbageholdende Obama. Venstre ved man ikke længere, hvor man har.

Angrebet på oppositionen virker som et anfald af moralske tømmermænd efter flere års fatal krigspolitik, hvor der netop ikke var humanitære hensyn på spil - kun underdanighed over for USA. Måske er Lars Løkke Rasmussens tilbageholdenhed et udslag af den samme fejhed?

Men det vil være en dobbelt tragedie, hvis VK-regeringens fejltagelser i Irak og Afghanistan, nu forhindrer, at Danmark kaster sig i spidsen for at forhindre en humanitær katastrofe under udvikling i vores nærområde.

ltm