Ynkelige skæbner i fingeret kappestrid om penge omgivet af tv-kameraer i noget, der skal ligne glamourøse omgivelser – det kommer unægtelig til at minde en hel del om boksningens svar på Paradise Hotel, hvis det ulyksalige skulle ske, at den plantede idé om en kamp mellem Brian Nielsen og Evander Holyfield nogen sinde bliver en realitet.

Eller måske snarere Paradise Retirement Home, for det vil i denne sammenhæng være pensionister, der går i ringen for at stavre rundt om hinanden, mens de udveksler slag og attituder i et show forklædt som en sportsbegivenhed.

Ingen kan bebrejde Kalle Sauerland, at han bruger medierne til at opsende en prøveballon for at få et indtryk af interessen og afsætningsmulighederne for sådan en kamp. Det er hans profession som boksepromotor.

Ingen kan lade sig overraske af, at Brian Nielsen føler sig fristet af det utvivlsomt store engangsbeløb, han bliver viftet om næsen for at trække i boksehandsker og gigantiske shorts endnu en gang.

Og ingen kan sige noget til, at Evander Holyfield angiveligt svarer positivt på interessen for at få ham til at stille op, når han i forvejen er på jordomrejse for at sælge sit navn på fortidens præstationer.

Til gengæld er der for alvor grund til skræmmende undren, hvis det virkelig skulle ende med, at de to går i ringen mod hinanden.

Det sker kun, hvis vi som forbrugere i bogstaveligste forstand køber begivenheden.

Og det er der ganske enkelt ikke en nogen som helst sportslig grund til at gøre.

Bevares, jeg skulle da ikke nyde noget af at stå ansigt til ansigt med Brian Nielsen og da slet ikke Evander Holyfield med nævekamp som anledning, for trods alderen på henholdsvis 44 og 47 år sætter alene rutine og statur dem i stand til at vifte de fleste kontormus omkuld med et enkelt dask.

Men derfra og så til at betragte deres eventuelle konfrontation som en berettiget boksekamp eller ligefrem et opgør om en titel, der sikkert vil blive opfundet til lejligheden, er der uendeligt langt.

Brian Nielsen mod Evander Holyfield kan kun blive en grotesk, meningsløs og lettere latterlig forestilling – og netop shows af den karakter er så populære i denne tid, at det desværre ikke kan udelukkes, at også dette bidrag til underholdsningsindustrien bliver til noget.