Mest kommenterede
Afskaf dog efterlønnen, Løkke!
438 Kommentarer
Blog Simon Emil Ammitzbøll
Politisk ordfører for Liberal Alliance
Blogs
-
06. feb
Afskaffelse af St. Bededag vil igen straffe det arbejdende mindretal Rasmus Jarlov
-
03. feb
Uværdig vildledning Peter Skaarup
-
30. jan
Bloggen skifter adresse ... Rune Engelbreth
Seneste debat
- 2. feb. KL. 23.01
- 31. jan. KL. 11.35
- 30. jan. KL. 10.54
- 29. jan. KL. 13.00
- 28. jan. KL. 19.55
- 27. jan. KL. 11.05
- 27. jan. KL. 08.01
- 25. jan. KL. 14.22
- 25. jan. KL. 14.22
- 25. jan. KL. 12.09
Seneste tv-analyse
-
02:48
-
02:14
-
03:02
-
02:16
-
02:09
Rend mig i rokaden
| tekst | 44 Kommentarer | del |
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Søndag formiddag sidder jeg og læser Politiken, mens The og morgenbrød gør sin virkning. Og hvad læser jeg så? Endnu en artikel om, hvem der mon bliver ministre, når rokaden kommer. Og den kommer. Selvfølgelig gør den det. For på et eller andet tidspunkt bliver vi alle skiftet ud. Selv ministre.
Men ærligt talt. Jeg er noget træt af at høre om rokaderygter og diverse journalister og kommentatorers mere eller mindre kvalificerede gæt. Det er til at blive helt rundtosset af. Måske vi skulle til at gætte på, hvilken kommentators gæt der er bedst kvalificeret, og hvis gæt der er mest ubehjælpsomt. Så kan vi give karakterer fra et til ti, hvad vi så end får ud af det.
Mere interessant end rokaderygterne var det nye års reformønsker. Knap var nytåret ovre, før Det Radikale Venstre var ude og kalde på reformer. Ikke noget nyt i det. Men den konservative vicestatsminister, Lene Espersen, var hurtig til at bakke op. Nu var det lige før, at det begyndte at blive interessant.
Sandheden er jo, at det danske samfund skriger på reformer. Især arbejdsmarkedsreformer. Nå, ja, skriger er måske så meget sagt. For mens dansk økonomi trænger til reformer, er der flere og flere, der skriger ved tanken om, at ikke alt skal fortsætte, som det er. Men sagen er den, at der bliver flere og flere, der skal forsørges af færre og færre. Og om ganske få år kommer vi til at mangle arbejdskraft.
Det kan måske være svært at forstå. Især i en tid hvor konjunkturarbejdsløsheden rammer os. Det hjælper heller ikke ligefrem, at flertallet af Folketingets partier har kanoniseret efterlønnen og satser på den nemme popularitet på den korte bane i stedet for at sikre vores velstand. Nogle gange minder Danmark om Romerriget lige før lukketid. Vi nægter at se i øjnene, at Verden har forandret sig, og derfor skriger flertallet stadig på flere udgifter i stedet for at fremtidssikre Danmark.
Det er værd at huske på, at det ikke kun er de politikere, der fører os stadigt sikrere mod afgrunden, der har ansvaret. Det har deres vælgere sgu også. Vi lever jo i et demokrati. Men lur mig om ikke de selv samme vælgere bliver de første til at brokke sig, når resultatet af deres krydser bliver mindre velstand.
Nå, tilbage til reformønskerne fra R og K. Dem kan jeg og Liberal Alliance kun støtte. Vi er parate til at tage fat. Men der gik ikke mange nanosekunder fra R kom på banen, til de blev slået ned af S og SF. Og alle, der kender Margrethe Vestagers ministerdrømme, ved, at hun forstår signalet fra Helle Thorning. Lene Espersen blev også hurtigt tilrettevist af både Venstre og Dansk Folkeparti. Men hun blev alligevel ved med at slå fra sig.
Men så var der pressemøde. Efter regeringsseminaret. Og der var blevet hygget og arbejdet igennem i sådan en stemning, at statsminister Lars Løkke (V) kunne slå fast, at der ikke ville blive ændret på det såkaldte Velfærdsforlig. Og dermed ikke på efterlønnen. Ja faktisk vil han ikke engang afholde et møde for forligskredsen. Der sad Lene Espersen (K) ved siden af og smilede af ministerlykke, mens hun stolt fortalte, at hun ikke var sat på plads. Ja, go’ morgen!
Løkke meddelte også, at han havde tænkt sig at fortsætte med de samme ministre frem til næste folketingsvalg. Men på den anden side, så er ministerrokader, folketingsvalg og fremtrædende internationale topposter tre ting, som en statsminister ikke alene må lyve om. Det forventes. Og således er vi tilbage til rokaden. For mens reformerne atter fortoner sig i horisonten, tager rokadesnakken fart igen. Og kommentatorerne helmer ikke, før rokaden er gennemført, og de alle som én stolt kan sige: Hvad sagde jeg?
Men bliver der rokade uden reformer, er rokaden jo ligegyldig. Måske ikke for den enkelte minister. Måske endda ikke engang for regeringens genvalg, selvom jeg finder det stærkt usandsynligt. Men total ligegyldig for den førte politik, og det er vel det, der er det interessante. Eller burde være det.
Rend mig i rokaden og lad mig få nogle reformer!
Hvad siger I? Hvordan skal vi få gang i reformerne? Og hvordan skal vi få folk til at holde op med at klynke, når vi vil redde deres og vores velstand? Er det nødvendigt med undervisning i basal økonomiforståelse, som en læser af bloggen foreslog mig i en mail?
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll
Tak for indlægget og ja, hvor er jeg også træt af de rokadesnakke, som mere er en sjov og i øvrigt ikke synderligt kvalificeret gætteleg internt for kommentatorerne, end det er af vigtighed for Danmarks fremtid.
Las os nu tale de nødvendige reformer og retsstat, og så rammer du hovedet på sømmet i sætningen: "Det er værd at huske på, at det ikke kun er de politikere, der fører os stadigt sikrere mod afgrunden, der har ansvaret. Det har deres vælgere sgu også". Tag ansvar - stem Liberal Alliance!
Hej Simon - god opsang til folket... i hvert fald de af det der læser blogs på pol.dk!
I 1864 var der udbredt enighed blandt folket, i regeringen og i folketinget om at den danske grænse lå godt hvor den lå. Folk udefra kunne godt se at den var helt gal... og det kunne enkelte kloge hoveder herhjemme også. Dumstædighed medførte katastrofale resultater. Læren er: historien straffer dem der kommer forsent - det gælder sgu nok også, når det kommer til økonomiske reformer! Afskaf efterlønnen, afkort dagpengeperioden og sæt i det hele taget tærring efter næring - så er der håb for dansk velfærd endnu.
Mvh Jonathan Nielsen
Dette land kan ikke reddes. Den 5. juni 1849 skete katastrofen. Nu har vi et system hvor man går til valg på: Stem på os så tager vi de andres penge og giver dem til jer. Læn dig tilbage og nyd sjovet hvor politikkerne kører landet uigenkaldeligt i sænk.
Vi kan jo bede de partier som har kanoniseret efterlønnen hvor de vil finde de 30 mia der mangler hvert år i statens kasse.
1. vi kan fyre 50-70.000 offentligt ansatte
2. vi kan hæve topskatten til 107 % eller sætte grænsen 200.000 kr ned så alle betaler topskat
3. Vi kan hæve verdens højeste moms til 50%
Men indtil nu har Venstre, DF, socialdemokraterne og SF alle nægtet at pege på løsninger for statens manglende finansielle balance, så lad hos høre Helle Søvndals og Lars Kjærsgaards visionære bud på en økonomisk sammenhæng - ellers må de udstilles som dem der efter lader regningen til kommende generationer - men det er de nok også ligeglade med bare man sikrer 68'generationens sidste tyveri - de er jo trods alt flest og derfor de eneste som der tæller i en "fuck-us-gruppe".
Simon jeg er meget enig i at det er inderligt ligegyldigt med rokader og latterlige lovforslag om ændringer af madpakker og hvad man ellers hiver op ad hatten for at undgå at drøfte de helt store problemer nemlig den akutte økonomiske situation og den langsigtede manglende balance på statensbudgetter - indtil videre er min stemme solidt plantet hos Liberal Alliance fordi de som de eneste har stået fast på reformer og været villige til at kæmpe for dem senest set i skattereformen 2009.
Eneste håb man kan have er at finansministeren bliver udskiftet med en der har en smule integritet og ikke er en omvandrende kriminel.
Tak for indlægget SEA! Jeg er en stor tilhænger af dine reformtanker.. dette land har brug for borgerlige fritænkere som dig selv. Jeg håber du en dag vil sætte dig i statsmninisterstolen!!!
Ja, og det sjove er, at reformerne vil øge livskvaliteten
- vi sender 1400 mennesker under 30 på livslang pension i stedet for at give dem muligheder
- det er ikke en fordel at spille golf fra man er 60 til man er 80
- der er mange jobs som ikke udføres idag
Lad os få en begyndelse på forandringerne!
Jeg synes det er LA der mest minder om Romerriget lige før dets fald og vil I trække regeringen med ned?
Dansk økonomi kører relativt godt og langt bedre end i EURO land. Danmark har ikke længere nogen gæld til udlandet. Det sammme kunne siges om staten for nogle år siden. Tilstande man trode var umulige i vor tid set med de sidste 40 års briller.
Der er ikke nogen der ønsker flere udgifter (som du skriver), men lade statens udgiftsniveau være status quo! Lidt ala skattestoppet - et udgiftsstop!
Men LA skal absolut lege stærk mand og ville sænke udgifterne og dermed lægge sig ud med vælgerne! Særlig LA burde da forstå, at de ikke har så mange stemmer at rutte med. Desuden er det ikke dærligt liberalt at piske skatteyderne. Glem de folk i CEPOS, de er konservative ikke liberale og regner alene på virksomhedernes interesser.
Glem nu venligst derfor alt om piske skatteyderne, men i stedet foreslå liberale gulerodsmetoder til at ØGE statens indtægter, hvilket faktisk er en option, men som konservative (også socialister) ikke kan forstå.
En skatte- og afgiftslettelse til EU niveau vil faktisk give så store dynamiske effekter at staten vil komme til at tjene på det!
@ kim brandt laursen:
Følger du overhovedet med?
"Dansk økonomi kører relativt godt og langt bedre end i EURO land."
Øhhh... NEJ. Forkert. Står dette her på et par år endnu så bliver Danmark sat under EU-administration.
Vi ligger helt i bunden og roder rundt sammen med Grækenland.
"Danmark har ikke længere nogen gæld til udlandet. Det sammme kunne siges om staten for nogle år siden. Tilstande man trode var umulige i vor tid set med de sidste 40 års briller."
Dansk ERHVERVSLIV har ikke nogen gæld (af betydning) til udlandet.
Statsgælden stiger som en raket hver dag.
"Der er ikke nogen der ønsker flere udgifter (som du skriver), men lade statens udgiftsniveau være status quo! Lidt ala skattestoppet - et udgiftsstop!"
Selv det nuværende udgiftsniveau er delvist ufinancieret pga. skattestoppet.
Ja ja Kære Simon E A, jeg forstår bare ikke at du kalder det reformer når det er reelt er nedskæringer for den arbejdende del af befolkningen!!!
Det viser sig jo at de fleste går på efterløn fordi de har været arbejdsløse i lang tid.
ps. Hvad vil du lave efter næste valg, kære Simon!!!
Vi er alle forskellige, og hvis V+K ellers har kompetente minister emner tilbage i og udenfor Christiansborg kan den rette ministerudnævnelse gøre en forskel. I øjeblikket fylder madpakkeordning og tvivlsomme sutteflasker fylder uforholdsvis meget i mediebilledet.
Jeg er enig med dig med hensyn til behovet for velfærdsreformer.
du skriver:
Det hjælper heller ikke ligefrem, at flertallet af Folketingets partier har kanoniseret efterlønnen og satser på den nemme popularitet på den korte bane i stedet for at sikre vores velstand. Nogle gange minder Danmark om Romerriget lige før lukketid.
Det er måske netop fordi flertallet godt kan se at velstanden skal komme dem tilgode der har skabt den, og ikke som i romerriget hvor det kun var styret der fik gavn af den opnåede velstand.
Fremragende indlæg af Simon, men også Lars Kiils kommentar er lige på kornet! Dansk politik er blevet en overbudskonkurrence, hvor vinderne åbner Palles Gavebod og stjæler gaverne fra det tabende hold. Det burde være ulovligt for Venstre at kalde sig Danmarks liberale parti, når ikke engang en drønende uretfærdig og lammende idiotordning som efterlønnen må debateres!
Hvad med nogle reformer folk kan forstå - eksempelvis at lade arbejdstiden afhænge af arbejdsløsheden. De fleste kan formentligt se ideen i at knokle når der er god afsætning på varerne - og at slappe lidt af, når arbejdsløsheden tordner i vejret.
Når man fjerner efterlønnen, hvad så? Bliver eller er der jobs dem. Jeg har hørt meget om at vi ikke har råd til Efterlønnen - men hvad så. Hvad med de nedslidte eller dem der ikke kan få et arbejde hvad skal de? Jeg hører at når efterlønnen forsvinder så bliver alt godt. Med hvad?
Jeg har ikke rigtig noget bud på, hvordan i skal få gang i reformerne, men en ting springer i øjnene i din artiken, nemlig det rigtige og meget væsentlige forhold, at der bliver færre og færre såkaldte produktive i Danmark og flere og flere på overførselsindkomster - og det bliver der bl.a. fordi den ene virksomhed efter den anden vælger at flytte sine brikker, og arbejdspladser, til Kina - og de er demed med til at samle mere og mere uønsket magt i det land.
Hvordan det regnestykke skal gå op på sigt synes jeg er noget af det allervigtigste for Danmarks fremtid.
Ole
Fjern efterlønnen og nedsæt dagpengeperioden, er åbenbart tidens mantra.
Når man så spørger, hvad vil man få ud af det, bortset fra flere kontanthjælpsmodtagere, får man aldrig noget svar.
Der kommer da ikke flere jobs, fordi man flytter flere fra efterløn og dagpenge over på bistandshjælp, og hvis det er et spørgsmål om at spare penge, så kan man da bare sætte efterlønnen og dagpengene ned til bistandsniveau.
Hvis jobbene var der, så er jeg helt sikker på, at der ikke ville være så mange der blev på dagpenge, eller gik på efterløn.
Men som det er nu, med 130.000 ledige, og udsigten til at det vil vare mange år frem i tiden, så kan jeg ikke se det fornuftige i at fjerne efterlønnen, og nedsætte dagpengeperioden.
Men jeg vil da se frem til, at S.E.A. vil give en fornuftig forklaring på spørgsmålet
Ja Hr. SEA, undersøg lige hvor mange der blev SENDT PÅ EFTERLØN fra LEDIGHED før du farer frem af uvidenhed. Prøv at spørge arbejdsgiverne hvor mange de ansætter der er sidst i halvtredserne. Jeg selv blev SENDT PÅ EFTERLØN grundet ingen job og jeg kendte da en hel del i samme situation, for jeg gik på kursus med dem. Du hamrer uden kendskab til virkelighedens verden, økonomer kan godt være dumme og fra uvirkelighedens verden, teoriernes verden, fra en forsvundet verden, hvornår er deres lærebøger skrevet, i mine bedsteforældres tid. Det er jo let at være liberal når det er de andre man ønsker liberalisere. Hvordan ville vores Danmark se ud hvis vi trak støtteordningerne TIL DET FRIE ERHVERV ud Hr. SEA. Jo det er de overførte OFFENTLIGE liberalisterne vil af med
Godt indlæg Simon. Dejligt der er nogen der tør sige sandheden.
Vi får ikke reformer uanset hvilken V eller K person, der sidder som minister. V og K er fanget af DF's anti-reformistiske politik. Jeg håber sandt for dyden Liberal Alliance sidder på de afgørende mandater efter næste valg. Det er den eneste mulighed for reformer!
Hvorfor er Simon Emil Amnitzbøll så skinger i sin tone? "Danmark minder om Romerriget før lukketid" og de nuværende politikere fører "Danmark sikrere mod afgrunden". Altså, vi er det land i EU (sammen med Frankrig) der får flest børn pr. kvinde. Vi er på nær 1 eller 2 andre det land med mindst offentlige gæld. Dette indlæg er ikke et forsvar for regeringen og/eller socialdemokratiet/sf, der er reformangste. Det er blot et forsøg på at gøre opmærksom på at Danmarks problemer er intet at regne for i modsætning til f.eks. Tysklands eller Italiens ditto. I virkeligheden er det et problem, der vil ramme hele Europa, så skulle Danmark være tæt på afgrunden ville der være en del lande der allerde var sunket ned i dybet.
Nå ja, hvis ikke de reformer kommer, så bliver der færre til at forsørge flere. Så må man indrette sig derefter til den tid, i form af en kombination af skattestigninger, nedskæringer af de offentlige udgifter samt en beskræring af pensioner - f.eks. lade folk selv betale herfor.
Danmark går jo ikke under af denne grund. Det bliver "bare" et andet Danmark end det vi kender i dag. Romerriget forsvandt jo heller ikke i havet, men forandrede sig og blev til flere regioner og lande - herunder Italien.
På en måde er denne hysteriske angst for at Danmark ikke kan vedblive med at være Danmark som det er lige her og nu lige så forstokket og konservativt som Dansk Folkeparti.
Det kan godt være at de fleste partier og danskere generelt er reformangste, men Simon Emin Amnottzbøll er på det nærmest hysterisk angst for at Danmark bliver et andet.
Den ufinancierede skattereform til størst gavn for de højeste indkomster mener SEA skal financieres ved afvikling af den selvfinancierede efterløn. Jeg efterlyser konstruktive forslag og tiltag fra SEM's side til imødegåelse af den økonomiske krise, som på længere sigt ikke kan løses blot ved nedskæringer. Det er som at klippe håret af en skaldet - først skal håret gro.
@Christian Westberg
Hvis efterlønnen var selvfinansieret som du påstår, er det mærkeligt at dens afskaffelse skulle kunne finansiere skattelettelser... En reform af skatten med afskaffelse af topskatten til følge, ville ikke kun komme dem der betaler topskat til gode, men hele samfundet i form af øget vækst.
Jamen jeg synes vi skal redde vores velstand, ved ikke at betale for at høre på dig og andre selvbestaltede velstandsfortalere. Hvorfor skal vi i tide og utide høre på jer, som kun har øje for et ganske snævert antal borgere i dette land. Nu har I siddet i over to regeringsperioder og leflet for, at de rigtig rige skal tilgodeses, så der er lavet bankpakker og derefter givet kæmpe skattelettelser til bl.a. de bankdirektører som ikke er deres ansvar bevidst og som sammen med jer ikke har udvist rettidigt omhu.
Hvorfor skal landmænd som med bankernes velsignelse har overbelånt deres "svineri" have hjælp fra det offentlige. De har haft elendige bankrådgivere som ikke har taget ordentlig bestik af situationen. Det er deres eget ansvar det kan aldrig blive mit.
Hvorfor skal de danske borgere betale jeres fede lønninger og pensioner, når I ikke engang tænker bredt på det danske samfund. Efter kommunevalget vistes det jo tydeligt, at det handler om taburetter, ikke andet. I selv er så ubegavede, at i kalder det at få indflydelse, og så tror I gud dødeme, at borgerne er så dumme at det ikke gennemskues.
Jeg synes faktisk du skulle nedlægge din blok, og så først vende tilbage når du har noget begavet at skrive om, nepotismen har nået sit højeste.
@SEA
Når ordet "reformer" lyder, har det indtil videre kun dækket over afskaf efterlønnen. "Er det nødvendig med basal økonomiforståelse?" Ja, i høj grad. Men først og fremmest hos dem der skal forestille sig, at lede landet. Det være sig i både offentlige og private virksomheder. Man sidder tit tilbage med en fornemmelse af at vi har verdens højst uddannede analfabeter, uden fjerneste begreb om hvordan tingene hænger sammen. Jeg selv har nået pensionsalderen om et par måneder, og får ikke efterløn, men pensionerede mig selv for 4-5år siden. Har arbejdet hårdt hele livet, sparet penge sammen, og betaler stadig en meget høj skat. Jeg gider ikke høre mere om flere arbejdsår. Hvis jeg må foreslå en reform, så må den bestå i at vore nuværende unge går til makronerne, og lader være med at agere som førtidspensionister allerede som 18-20 årige. Man siger at ca. 150.000 hver dag melder sig syge. Hvis hovedparten af dem mødte på arbejde og lod være med at "sygemelde" sig, det ville lukke et stort hul i mangelen på arbejdskraft. Hvis alle private og offentlige virksomheder forbød private telefonsamtaler, sms, mails og adgang til internettet i arbejdstiden, det ville også udløse masser af arbejdskraft. Sidst men ikke mindst, få aktiveret de mange etniske danskere og andre etniske grupper der er på kontanthjælp, så var hele beløbet til efterløn neutraliseret. Er danskerne parate til det????
Denne diskussion er fuldstændig latterlig, ude af proportion og hysterisk. Det er ikke tiden til reformer lige nu. Hastværk er lastværk.
Iøvrigt er udtrykket "reform" et forældet udtryk og negativt ladet.
Jeg har endnu aldrig set at "reformer" har ændret noget ved tingenes tilstand. Har I???? Der flyttes penge fra en kasse til en anden kasse, og det var så den reform, nå ja og så kalder man lige tingene for noget andet, og det har kostet samfundet en helvedes masse penge.
Kan I have en god dag, og rend mig i reformer.
På ganske få år er Danmark raslet ned fra en 6. til en 12. plads på OECD’s liste over verdens rigeste lande. OECD forventer tilmed, at Danmark frem mod 2014 vil ligge blandt de 30 OECD-lande med den laveste økonomiske vækst. Det viser med al tydelighed, at tiden nu er kommet til, at danske politikere tør tænke nyt og fremadrettet. Sker det ikke kan vi vinke farvel til det danske velfærdssamfund, som vi kender det i dag.
Regeringens velfærdskommission pegede jo i 2006 selv på, at antallet af personer på 65 år eller mere vil stige med 400.000 frem til 2040. Det er en forøgelse på 50 pct. i forhold til i dag. Derudover påpegede kommissionen at gruppen i den erhvervsaktive alder i den periode falder med ca. 350.000 svarende til et fald på ca. 10 pct. Der er altså tale om en markant ændring i forholdet mellem antallet af personer, der skal forsørges (unge og gamle), og antallet af erhvervsaktive. Forsørgerforholdet bliver ca. 25 procent højere end i dag, hvilket naturligvis vil medføre et ekstremt pres på de offentlige finanser.
Det er FAKTA som de fleste politikere af populistiske hensyn ikke TØR forholde sig til. Der skal derfor lyde et HURRA og en stor TAK til Simon Emil og LIBERAL ALLIANCE for at forsøge at gøre en forskel - befriende med et parti og politikere der tør sige, hvad de mener og ikke er bange for at se kritiske vælger og medier i øjnene! Dem er der alt for få af.
Gider Simon Emil lige forklare det med efterlønnen. Mig bekendt betaler folk en masse penge i en lang årrække for at kunne få et efterlønsbevis. Flertallet er mennesker, som risikerer arbejdsløshed, når de bliver 62 år eller før - ingen arbejdsgiver efterspørger eller ansætter dem. Desuden betaler de skat af efterlønnen. Hvad er problemet?
Reformer er vejen frem. Velfærdstaten kan ikke skrue tiden tilbage til 1960. Vi lever i en globaliseret verden og det må vi reagere på. Hvis det betyder velfærdsreformer der går imod den brede befolkning - so be it. Og hvis de siddende politikere - både opposition og regering - bliver straffet, så kan vi i fremtiden pege på de ansvarlige - vælgerne.
Jeg undre mig til stadighed over hvordan man kan bruge milliarder rundhåndet til privatlivet, krigsførsel, skattelettelser i toppen, spindoktore og alverdens udemokratsike metoder for så at komme og forlange reformer hvor dem der ingenting fik andet end foringelser i sundhedsvæsnet undergravelse af retsikkerheden overvågning og terrorskræk påført af en skumel kriglysten regering, skal betale deres gilde ?
Nu ville Hr Ammnitzbøll også ændre efterlønnen men her er kun ca 16% af befolkningen interesert.
Det ser sort ud med vælgerskaren for Ammnitzbøll til næste valg, men så bruger han vel svingdøren over til de konservative man skal jo have smør på morgenbrødet.
Privatlivet skulle have været, det private erhversliv.
Beklager.
Rend mig i reformerne, og Simon kan rende og hoppe med !
KLYNK !!
Spradebasse Ævmil Stakkelsmand,
hvis du skal kritisere nogen for at klynke
kan du så ikke starte dér, hvor der bliver
klynket mest?
Det bliver vist på din side af dansk politik
når stregen trækkes mellem dem der kalder sig
borgerlige og de, der bare er borgere uden at
kunne kalde sig lige.
Tja - Det er jo næsten ærgerligt, at vi må erklære os enige i SEM's synspunkt. For tilbage står jo desværre fortsat, at der med ganske få undtagelser ikke findes Danske politikere, der ikke hører til bag lås og slå.
Så pointen består desværre stadigvæk: Ovenpå 10 år's grov korruption og helt åbenlyse tyverier, er det faktisk ligegyldigt, hvad i mener om noget som helst. Vi lytter ikke mere til jer, end til Mugabe og hvad der ellers findes af korrupte magthavere i verden.
Hvis ikke kriminalitet af den størrelsesorden, vi har oplevet de sidste 10 år, udløser fængselsdomme, så kan Danmark aldrig mere tillade sig at kalde sig en retsstat, men må forblive på niveau med verdens øvrige bananstater.
Og kære SEM. Uanset hvor træt du er af sandheden, så bliver vi aldrig træt af at skrive den.
Det går IKKE væk det her.
Problemet efter mit hovede er at efterlønnen er delvist/meget som lidt fininseret af staten. dette er forkert. Folk skal selv kunne spare op på en selvstendig konto så de har penge at bruge vis de skulle blive arbejdsløse.
Hold da op, Simon Emil, hvor er der mange der har meninger om både dig, efterlønnen og Danmark som sådan.
Jeg er, ligesom alle de andre "orakler" der skriver ind her, ikke fagmand, økonom eller lignende. I modsætning til de fleste af dem vil jeg heller ikke sidde og kloge den omkring noget jeg dybest set ikke forstår.
Men jeg har et spørgsmål, som jeg godt kunne tænke mig at du forholdte dig til:
Hvad med alle dem, efterlønnen oprindeligt blev tiltænkt?
... Jeg tror at, rent taktisk, det ville være en bedre idé at lægge snakken om at afskaffe efterlønnen på hylden. I stedet foreslår jeg at du går tilbage til udgangspunktet: hvorfor blev systemet lavet, og så ser om ikke du kan vende fokus på, hvordan et oprindelig smuk idé udviklede sig som en kræftcelle. Og på, hvordan den oprindelige idé kan blive genskabt.
Jeg tror det vil være lettere at finde politisk flertal med sådanne tiltag, og på den måde få Danmark rettet ind på rette spor.
Håber det giver mening.
Ja, Simon. Du her ret. Du her en mission, og hold fast!
Ih hvor vi gungrer...
@Anette
Du har nok ret - Simon checker lige hurtigt om der er noget han kan bruge - Resten rager ham en papand.
De reformer og rokader der burde være indlysende er
LA og EH ud af folketinget
Venstre burde så danne regering med SF/S
Så ville Danmark være på rette vej og DF vil
være ude
Og dig Simon du burde få et job betale din
fagforening blive fyret også kunne du jo hente
bistandshjælp
Dine reformer stinker langt væk
og det eneste du tænker på er at dele Danmark
i rig og fattig
Synd for dig at du havner i den fattige afdeling
med de synspunkter du har
Jeg er helt enig med dig, Simon. Problemet er jo bare at der er en del politikere, der er med i en popularitets konkurrence. Sagen er, at de synes det er vigtigere at være populær, end ansvarlig.
Måske skal man begynde at tale åbent om, hvad efterlønnen er for en størrelse, og hvilken sikring af nedslidte folk, som man vil sætte i stedet.
Der er næppe nogen partier, borgerlige eller centrum-venstre, som vil bakke lige så nidkær op om efterlønnen, hvis den får et ry som at være en tidlig tilbagetrækning for akademikere og velstillede danskere på statens regning.
Start med at fremlægge fakta; at efterlønnen ikke længere er det, den var tiltænkt, hvilket var at sikre nedslidte arbejdere at de kunne trække sig tilbage.
Hvis først folkestemningen vender, så vender de andre partier også
Hvor er det dog ærgerligt, at så mange her går efter manden istedet for bolden! Argumentation hjælper altså på debat - og det er vel det, kommentarerne er her for? Reelt er det jo et problem, at Danmark ikke har råd til at betale for alle - et sted skal pengene jo komme fra.
Jeg har fuld respekt for uenighed, så lad os nu diskutere efterlønnen og (arbejdsmarkeds-)reformerne. Hvad vil man skære på, hvis ikke man tager fat i efterlønsordningen? Min holdninger er, at vi jo ikke kan blive ved at dele ud og ikke få ligeså meget ind - det hænger ganske enkelt ikke sammen (eller måske nærmere hænger det jo lige akkurat sammen :-)). Jeg mener, efterlønnen vil være et oplagt sted at starte, og at man, hvis man vitterligt er nedslidt, kan få invalidepension. De fleste af os sidder ved en computer hele livet og bliver ikke på samme måde nedslidt fysisk som tidligere generationer. Samtidig bliver vi ældre og ældre, så jeg forstår ikke harmen omkring at afskaffe efterlønnen? Det er jo et reelt problem, at fuldt arbejdsdygtige personer vælger efterlønnen. Samtidig kunne man måske forestille sig et mere fleksibelt system, hvor, hvis ikke man kunne arbejde 37 timer om ugen, kunne arbejde deltid? Tror faktisk mange ville være glade for den ordning - og det ville samfundet som helhed også!
Med håbet om en debat i en sober og reelt debatlysten tone
Mht efterlønnem kan det kun siges at
dem der får den har selv betalt den
jeg vil gerne hvis du da kan SEA have at du
kommer med beviser på at det koster staten
noget at folk går på efterløn
og så lige nogle reformer du kan tygge på
grænsen for partier der vil vælges til tinge
sættes op til 4%
en der går på arbejde skal have mere udbetalt end en der er på førtidspension
(sådan er det ikke idag)
partier skal ikke modtage en krone fra staten
(pengene kan de få af deres medlemmer)
nedlæg regionerne og indfør HS modellen
3 steder i danmark
Slut med livslang minister pension
slut med offenlig støtte til bankerne
(dem der ikke kan klare sig selv må dreje
nøglen om)
Forsvaret skal bruges til at forsvare Danmark med
(deraf navnet forsvar)
ikke i ulovlige krige eller krige i det hele taget
Det danske samfund skriger ikke efter reformer.
Siden Anders Fogh og hans lystige svende kom til magten i 2001, har vi fået et utal af reformer, som har skabt et økonomisk og ledelsesmæssigt kaos.
Om hensigten med disse har været, at skabe en genvej til det der er hans kongstanke, en dansk minimalstat er en nærliggende tanke.
Danmarks største problem er, at vi har en flok politikere(korrupte og uduelige), som har udliciteret vores demokrati til EU, og økonomiske magthavere der i globaliseringens hellige navn har nedlagt det danske produktionsapparat.
(Når skruebrækkerne ikke kommer til os i tilstrækkeligt omfang, flytter vi ud til dem).
Denne udvikling har taget overhånd, og det er det der hovedsagelig undergraver vore samfund.
Det danske samfund efterlyser hæderlige politikere, som ønsker at tjene landet.
Hello, i think that i saw you visited my web site so i came to “return the favor”.I am trying to find things to improve my web site!I suppose its ok to use a few of your ideas!!
Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.
Modtag en mail, når der er nyt på bloggen
Seneste indlæg
24. jan 2012 kl. 17.39
Så gik der tid med det!
19. jan 2012 kl. 13.46
Et ansvarligt nej
16. jan 2012 kl. 12.53
Velfærdsofrene blokerer for Danmarks fremgang
Seneste kommentarer
9. feb 2012 kl. 07.32
"Unusual... I just discovered your site by loo..."
9. feb 2012 kl. 07.29
"Rapidly the sails were unfurled. 2 bunches of..."
7. feb 2012 kl. 11.07
Simon emil ammitzbøll på twitter
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|







Loading ...




God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR