Hej Peter Skaarup!

Jeg har læst dit indlæg her på politikken, og hvad der springer mig mest i øjnene er dit sprogbrug. Derfor vil jeg gerne kommentere det i håb om at du vil komme nogle opklarende svar da jeg ærlig talt undres over sprogbruget. Hvad der undrer mig er at dit sprogbrug er yderst farvet og subjektivt, så jeg spekulerede på om det aldrig er faldt dig ind at argumentere mere faktuelt? (altså bevise dine påstande) Eller du mener måske:
At det er lødigt at en politikker argumenterer med meget farvet sprog og subjektiv stil?
Eller det er måske din personlige stil?
Eller du har bare aldrig tænkt nærmere over det?

Jeg vil gerne kommentere nogle konkrete eksempler i din tekst så du har nemmere ved at forholde dig til min undring.

"På den såkaldte højrefløj var der Venstre og de Konservative"

Se her i ovenstående tekstbid påhæfter du SÅKALDTE højrefløj, altså et formildende adverbium der dermed tilkendegiver at du egentlig ikke mener at de er højrefløjen? Jeg ved godt at du i denne artikel vil snakke om at man ikke kan bruge begrebet højre-venstre så firkantet mere, MEN alligevel hvis de er den såkaldte højrefløj hvem er så den egentlige højrefløj??? Der må vel altid være nogle partier der er mere til højre end andre??? Bunder det i at du i virkeligheden vil udglatte det faktum at de var mest til højre for at fjerne det "højreorienterede" mærkat? Du giver jo åbenlyst tilkende at du ikke bryder dig om det mærkat og hele dit indlæg virker mest som et forsøg på at fjerne mærkaten fra nogle politiske partier...

"der reelt sparkede portene på vid gab for alle"

Her i ovenstående tekstbid synes jeg du bliver meget dramatisk, der er så mange andre verber du kunne have benyttet i stedet for sparkede, alligevel bruger du dette da det gør sætningen mere dramatisk. Hvorfor nu denne dramatik? Fordi det er noget der får dig op af stolen så vil du bruge sproglige tricks til at få andre til også at opfatte det mere dramatisk??

Værst var modstanden på den gamle venstrefløj, hvor selvbestaltede ”antiracister”

Her i ovenstående tekstbid påhæfter du det negativt klingende adjektiv SELVBESTALTEDE om venstrefløjen. Er det for at give udtryk for at det er hvad du mener om dem? Eller mener du at du alene ved at pådutte dem denne etikette giver udtryk for virkeligheden (altså bare fordi du beskriver det sådan så er det sådan?)hvis du virkelig mener at det ikke bare er din holdning men et faktum at venstrefløjen var selvbestaltet så vil jeg gerne høre noget lødig argumentation herfor.

Der er mange flere eksempler i dit indlæg, men jeg ved jo at du har andet at lave end at klarlægge dit budskab herinde, så jeg vil begrænse mig til disse 3. Jeg vil desuden understrege at mine kommenterer på ingen måde skal opfattes som et angreb på DF, dig eller dine meninger. Det handler simpelthen bare om at jeg undres over din argumentation og hele din kommunikationsstil, så jeg håber du vil kommentere på mine spørgsmål.

Mvh,
sasha

Kære Peter,

Man kan kun forstå dig derhen, at DF ikke ønsker at foretage sig noget for at bekæmpe racismen i Danmark, og heller ikke at agter eksludere f. eks. racistiske medlemmer fra DF.

Tilsyneladende er DF her på konfrontationskurs med regeringens politik, der meget klart blev udtrykt af tidligere justitsminister Lene Espersen, da hun den 19. april 2007 i EU i anledning af den danske tilslutning til EU’s kamp mod racisme og xenofobi, sagde:

“- Pointen er jo først og fremmest at sende et meget klart signal om, at det her er et stigende problem i Europa. Det er vigtigt ikke mindst i forhold til unge mennesker og lære dem, at racisme og fremmedhad er noget, vi skal bekæmpe i vores dagligdag, og at vi ikke gentager det, der skete under Anden Verdenskrig”.

Der er således næppe forkert at konkluderer, at når det kommer til spørgsmålet om bekæmpelsen af racisme og xenofobi, så ligger DF til højre for regeringen (og dermed både V og K), og at DF i racisme- xenofobispørgsmålet hører hjemme på den yderste højrefløj.

Også når det kommer til spørgsmålet om forældres ret til anden end seksuel fysisk og psykisk vold mod deres børn indtager DF en position markant til højre for V og K, når DF vil som det eneste parti i Danmark vil have genindført forældrenes ret til at ”revse” deres børn.

Ser man på spørgsmålet om menneskerettigheder, så udviser DF også her en markant højreorienteret enegang, lang til højre for V og K, når man som det eneste parti i Danmark ønsker dem afskaffet.

Alt i alt er der tale om, at DF på det helt grundlæggende ideologiske plan om individernes lige og umistelige rettigheder overfor kollektivet står fuldstændigt isoleret på den yderste højrefløj – langt til højre for både V og K.

Dit forsøg på at lancere DF som et ”midterparti” mangler derfor substans og får karakter af ren demagogi. DF kan ret beset ikke betegnes som et "midterparti" før det har de grundlæggende værdier om menneskers ligeværd og umistelige individuelle rettigheder til fælles med de såkaldte midterpartier.

At man i DF kan enes med midterpartierne om lejlighedsvise politiske tiltag gør ikke, at DF er rundet af midterpartiernes muld, eller har de samme mål, og dermed er i familie med dem.

Ser man til sidst på DF’s forestillinger om, at strengere straf virker, så er det jo bemærkelsesværdigt, at DF kan tro den slags virker.

Hvis DF ser på sig selv kan det jo let konstaterer, at hundreder af dets medlemmer er dømt for racisme – herunder Morten Messerschmidt, der oveni købet er idømt en fængselsstraf.

Det har vist ikke hjulpet en tøddel, og man må derfor spørge, hvor meget straffene for racisme skal hæves før de efter DF’s opfattelse vil være præventive overfor DF’s egne medlemmer, eller om det forholder sig sådan, at DF mener, at partiets teorier kun gælder for alle andre, end partiet selv, og dermed ikke er generelle?

@ T. Petersen

”Man kan kun forstå dig derhen, at DF ikke ønsker at foretage sig noget for at bekæmpe racismen i Danmark”

Partiet bekæmper da netop racisme ved at bekæmpe islam, som er direkte racistisk. Etnisk danskere er yderst sjældent racistiske og de ganske få, som findes (mest Jonny’s 25 håndgangne svende) er knap nok værd at beskæftige sig med.

”Tilsyneladende er DF her på konfrontationskurs med regeringens politik, der meget klart blev udtrykt af tidligere justitsminister Lene Espersen, da hun den 19. april 2007 i EU i anledning af den danske tilslutning til EU’s kamp mod racisme og xenofobi, sagde:
“- Pointen er jo først og fremmest at sende et meget klart signal om, at det her er et stigende problem i Europa. Det er vigtigt ikke mindst i forhold til unge mennesker og lære dem, at racisme og fremmedhad er noget, vi skal bekæmpe i vores dagligdag, og at vi ikke gentager det, der skete under Anden Verdenskrig”.”

Det er DF ikke. Lene Espersen tænkte bl. a. på optøjerne i Paris’ forstæder – foranstaltet primært af muslimske racister.

”Også når det kommer til spørgsmålet om forældres ret til anden end seksuel fysisk og psykisk vold mod deres børn indtager DF en position markant til højre for V og K, når DF vil som det eneste parti i Danmark vil have genindført forældrenes ret til at ”revse” deres børn.”

Sært nok er partiet her helt på linie med hovedparten af muslimerne.

”Ser man på spørgsmålet om menneskerettigheder, så udviser DF også her en markant højreorienteret enegang, lang til højre for V og K, når man som det eneste parti i Danmark ønsker dem afskaffet.”

Når menneskerettighederne internt i landet bruges mod den etniske befolkning (nægtelse af udvisning af dybt kriminelle udlændinge) er de heller ikke værd at fastholde i deres nuværende form.

”Alt i alt er der tale om, at DF på det helt grundlæggende ideologiske plan om individernes lige og umistelige rettigheder overfor kollektivet står fuldstændigt isoleret på den yderste højrefløj – langt til højre for både V og K.”

Hvilke umistelige rettigheder? Menneskerettighederne? De er bestemt ikke umistelige, da de blot er menneskeskabte og derfor ikke én gang for alle fastlagte og uforanderlige. I denne tid sidder et FN-organ, hvis medlemstater mest er muslimske, og prøver ihærdigt at fjerne nogle af disse ”umistelige” rettigheder. Bl. a. ytringsfriheden.

”Ser man til sidst på DF’s forestillinger om, at strengere straf virker, så er det jo bemærkelsesværdigt, at DF kan tro den slags virker.”

Det er jo tydeligt at milde straffe ikke hjælper. Og så kan man jo anskue tingene på den måde at en forbryder bag tremmer gør ingen fortræd.

@ Niels B. Larsen

Nu var det Peter Skaarup jeg spurgte om, hvor meget straframmen for racisme skal sættes i vejret før det virker præventivt på DF’s medlemmer. Det venter jeg så at høre, i særdeleshed når du ikke har kunnet besvaret spørgsmålet.

I det hele taget skriver du meget som er sagen uvedkommende. Det vi diskutere er, hvorvidt DF er et ”midterparti” sådan som Peter påstår.

Menneskerettighederne (og det er naturligvis den Europæiske Menneskerettighedskonvention jeg taler om) er umistelige i den forstand, at de europæiske stater har tiltrådt at betragte dem som sådan. Det er der tungtvejende grunde til. Gør man ikke det, kan man overhovedet ikke legitimere, at et menneske kan underlægges et andets bestemmende.

Menneskerettighederne kan ikke bruges interne mod et lands etniske befolkning, da Menneskerettighederne netop giver alle lige rettigheder. Oplever nogen i et land det alligevel sådan er det netop fordi de har forsøgt, at behandle mennesker forskelligt, enten på grund af race, kultur eller religion, og det er f. s. v. en ren tilståelse af, at de pågældende har forsøgt at diskriminere og dermed er racister.

Det korte af det lange er, at DF er i mod universelle individuelle umistelige rettigheder, og det adskiller dem fra samtlige øvrige partier i Danmark. I DF’s optik tilhører individet staten, og er i et og alt underlagt statens bestemmende. Statsmagten tænkes så ind til videre af DF udøvet af et demokrati, men truer demokratiets beslutninger nationen må det sættes ud af kraft, iflg. Søren Krarup.

I DF’s optik er ”nationen” altså det helt overordnede, og det som selv demokratiet og borgerne ubetinget må adlyde. Et næsten protofascistisk synspunkt, der ligger meget langt til højre for V og K. Også i spørgsmålet om forældres ”revselsesret” går DF en højreorienteret enegang på den gale side af V og K i forhold til at kunne betegnes som et midterparti, ligesom man gør det i spørgsmålet om racismebekæmpelse og xenofobi.

At racisme og xenofobi kan bekæmpes ved at bekæmpe religionerne er bragesnak, da det ikke er religioner, der skaber samfundene og får mennesker til at opfører sig xenofobt eller racistisk, men derimod er samfundene, der skaber religionerne og får mennesker til at udvise denne chauvinisme.

Dit udenomssnak besvarer slet ikke spørgsmålet om, hvorfor DF ikke bekæmper den racisme og xenofobi, der ligger for partiets fod, dvs. inden for egne rækker, også indenfor DF’s rækker er der jo religiøse mennesker, og det voldsomt store antale af domme for racisme som det medlemmer har fået viser jo, at her er der virkeligt noget at komme efter.

Bragesnak er det også, at påstå at kærnen i EU kamp mod racisme og xenofobi er en kamp mod urolighederne i de parisiske forstæder, endsige at det på nogen måde er det Lene Espersen har i tankerne. Urolighederne i de franske byer var slet ikke racistiske, men derimod sociale. Måske du burde sætte dig din i EU’s program før du fortæller, hvad det handler om.

Tilbage står alene Peters påstand om, at DF er et midterparti fordi det går ind for en ”velfærdsstat”. Nu gør enlig svale som bekendt ingen sommer, og spørgsmålet om ”velfærdsstat” kan ikke i sig selv bruges til at afgøre om et parti er et midterparti. Alle partier – inklusive det lille Liberal Alliance – går nemlig ind for en velfærdsstat eller et velfærdssamfund (eller en kombination heraf, alt efter den ønskede udliciterings- og privatiseringsgrad), ligesom alle mener, at det skal finansieres over skatterne evt. suppleret med lidt brugerbetaling. Forskellen ligge alene i hvordan man skønner byrderne bør fordeles på de forskellige skattekilder, og hvor udtalt man finder progressionen bør være.

Alt i alt, kan hverken du eller Peter – af de tungsvejende grunde jeg har givet få DF til at fremstå som et midterparti. DF er et højreorienteret parti til højre for V og K, og det kan næppe være misvisende at betegne sådan en placering – derude hvor selv kragerne vender – for ekstremistisk.

Skulle du være i tvivl, kan du bare se på hvordan DF har ageret oven på Metock-dommen. Her har man forsøgt at anstifte til traktatbrud – selvom der ikke er skygge af tvivl om, at Danmark har overdraget suverænitet vedrørende det indre marked til EU og dets organer. Ren ekstremisme, som heller ikke deles af noget midterparti. Også her går DF enegang i en stor højrebue udenom V og K.

@ T. Petersen

”Nu var det Peter Skaarup jeg spurgte om, hvor meget straframmen for racisme skal sættes i vejret før det virker præventivt på DF’s medlemmer. Det venter jeg så at høre, i særdeleshed når du ikke har kunnet besvaret spørgsmålet.”

Nu kan jeg – som ikke-medlem af partiet – jo ikke besvare spørgsmål stillet til et medlem af partiet.

”Menneskerettighedernekan ikke bruges interne mod et lands etniske befolkning, da Menneskerettighederne netop giver alle lige rettigheder.”

Hvad med de rettigheder et lands befolkning har til egen indkomst – og til ikke at ville dele den med alskens fremmede, som viser taknemlighed med kriminalitet og vold? Tæller den rettighed ikke?

”Det korte af det lange er, at DF er i mod universelle individuelle umistelige rettigheder, og det adskiller dem fra samtlige øvrige partier i Danmark.”

Jeg er også imod en del af de rettigheder (eller rettere den måde de administreres på), så det er ikke alene DF’ere, som har den holdning.

”I DF’s optik tilhører individet staten, og er i et og alt underlagt statens bestemmende.”
Det mener jeg er det rene vrøvl. Konkretiser gerne – eller vedstå modsætningsvis at det ER vrøvl.

”I DF’s optik er ”nationen” altså det helt overordnede, og det som selv demokratiet og borgerne ubetinget må adlyde.”
Som ovenfor.

”Også i spørgsmålet om forældres ”revselsesret” går DF en højreorienteret enegang på den gale side af V og K i forhold til at kunne betegnes som et midterparti”

Jeg kender adskillige socialdemokrater, som sukker efter at få revselsesretten genindført så deres uvorne unger kan få, hvad de har fortjent…

”Dit udenomssnak besvarer slet ikke spørgsmålet om, hvorfor DF ikke bekæmper den racisme og xenofobi”

Næh. Men som ikke-medlem er det sandelig heller ikke min opgave.

”Bragesnak er det også, at påstå at kærnen i EU kamp mod racisme og xenofobi er en kamp mod urolighederne i de parisiske forstæder, endsige at det på nogen måde er det Lene Espersen har i tankerne. Urolighederne i de franske byer var slet ikke racistiske, men derimod sociale.”

Det er rent vrøvl, som dementeres af franske udtalelser under urolighederne.

”Tilbage står alene Peters påstand om, at DF er et midterparti fordi det går ind for en ”velfærdsstat”.”

Den del må DF’ere så svare på.

@ Niels B. Larsen

Mener du, at DF er et midterparti?

Iflg. Menneskerettighederne er der ingen, der har mere ret til at være kriminelle end andre, eller til at få deres kriminalitet bedømt eller sanktioneret forskelligt. Ret til sociale yderser opnås almindeligvis efter en vis periodes ophold i et land. F. s. v. angår EU-borgere og deres familier er det et overnationalt anliggende.

Det vi taler om, er - endnu en gang - om DF er et midterparti. Hvad du privat mener om menneskerettigheder, og andre forpligtende internationale konventioner, er ligegyldigt i den sammenhæng, da du ikke er et parti. Det er partiernes synspunkter (deres partiprogrammer og ledende skikkelsers udllægning af teksten) vi taler om, og her er DF altså væsensforskellig fra de midterpartier man påstår at tilhøre.

At DF mener, individet tilhører staten - og ingen rettigheder har i sig selv, der går forud for staten, er en konsekvens af at man ikke anerkender umistelige individuelle rettigheder som menneskerettighederne. At nationen er overordnet demokratiets beslutninger i DF følger helt klart af et hav af Søren Karups udtalelser.

Socialdemokratiet er imod geninndførsel af revselsesretten, og DF er det eneste parti der er for.

EU's antiracistiske og -xenofobiske arbejde blev påbegyndt før årtusindskiftet og har intet med de sociale uroligheder i Frankrig at gøre. Det er slet ikke det Lene Espersen forholder sig til. Hun forholder sig til majoritetens overgreb på minoriteten - altså den fejl man begik under Anden Verdenskrig. Det hun har i tankerne er den europæiske majoritets overgreb på etniske og religiøse mindretal i Europa. Derfor sammenligningen med overgrebne på den jødiske minoritet under Anden Verdenskrig.

@ T. Petersen

Jeg vil svare på en lidt anden måde. Jeg mener at DF er, hvor Socialdemokraterne burde være. Og at mange tidligere socialdemokratiske vælgere er enige i det synspunkt, hvilket forklarer S-tilbagegangen og DF-fremgangen i dette årtusinde.

DF er i langt højere grad partiet med fingeren i jorden end S er i nutiden.

Opslutningen bag menneskerettighederne er på retur. Grundet ikke mindst mange udenlandske forbryderes påberåbelse af disse rettigheder for at undgå udvisning i modstrid med manges retsopfattelse. Forbrydere, som på enhver måde har vist at de ikke selv drømmer om at overholde samme rettigheder.

Opslutningen bag EU (som i forvejen var lav) er ligeledes på retur. Grundet EF-dommen, som undergraver den udlændingepolitik, som et flertal af danskerne støtter og finder rimelig. Det ved politikerne og derfor vil de gerne luske den gennemsyret udemokratiske Lissabontraktat igennem uden folkeafstemning.

"At DF mener, individet tilhører staten - og ingen rettigheder har i sig selv, der går forud for staten, er en konsekvens af at man ikke anerkender umistelige individuelle rettigheder som menneskerettighederne."

Det er stadig en gang vrøvl. DF støtter op bag disse rettigheder på langt hovedparten af områderne, men korrekt: partiet sætter da Danmark højere end udenlandske forbryderes rettigheder. Og det er jeg sandelig enig med partiet i at gøre.

Hvis Dansk Folkeparti udgør højrefløjen, hvad er islamisterne så?

På sin blog dokumenterer Naser Khader, at islamisterne er vor tids racister:

http://liberalalliance.dk/show/727/Islamisme_er_vor_tids_racisme.htm

Men er islamisterne så venstrefløj eller højrefløj?

@Larsen

Jeg forstår dig sådan, at du mener DF ikke er et midterparti, og at Socialdemokraterne heller ikke burde være det. Den første del kan vi så være enige om, og spørgsmålet er så blot, hvorfor Peter Skaarup forsøger at fremstille det som om DF er et midterparti.

DF støtter ikke op om menneskerettighederne. Søren Krarup har tordnet imod dem igen og igen, og du vil vel ikke fortælle mig, at Krarup kan være medlem af DF og tale DF midt imod på så væsentligt et område?

Sætte du Danmark højere end mennesker, og mener du tilmed at alle "danske" bør gøre sådan, så mener du lige præcis, at individet tilhører staten og at staten går forud for individet.

Menneskerettighederne er ikke på retur. Den Europæiske Menneskerettighedserklæring har aldrig stået stærkere end i dag, og kun en minoritet af danskere tror på utopien om et Danmark uden for EU.

Uanset at der er brok her og nu, så er det helt uansvarligt at føre en sådan en "Palle-alene i verden-politik". Det der sker lige nu er i realiteten også bare, at DF forsøger at skjule, at de har midstet en mærkesag - og at også de må rette ind efter EU-domstolen. Alle partier i dag er faktisk enige om udlændingepolitiken. Den skal være den strammest mulige, under hensyntagen til, at vi ikke overtræder EU-reglerne. Hermed er der ingen der i fremtiden kan have patent på en "stram" udlændingepolitik. Der er et lille råderum, og det vil alle prøve at udnytte bedst muligt. Sagen er i sin enkelthed, at den forestilling om en selvstændig national udlændingepolitik som Søren Krarup har solgt billetter til siden en gang i begyndelsen af 80'erne, nu er definitivt aflyst, og DF forsøger, at give regeringen skylden for aflysningen, men at beholde entreindtægterne. Det er der ingen grund til, for forestillingen har heletiden været blålys og utopi.

Og til sidst - EU-dommen undergraver ikke udlændingepolitiken. EU-borgere og deres familier (uagtet om disse er kommet lovligt ind i EU eller ej) kan ikke gøres til genstand for dansk udlændingepolitik, når de bevæger sig som arbejdskraft.

Det har de aldrig kunnet, og det er der heller ingen, der har bildt Peter Skaarup ind som han lystigt påstår i disse dage. Ingen her i landet har nogensinde bildt sig ind, at vi kunne regulerer antallet af EU-borgere og deres familier, der arbejdede eller studerede her i landet ved hjælp af danskprøver og hvad ved jeg. Det er historieforfalskning, Pittelkowpjat, Messerpip og Pindpap.

Det korte af det lange er, at jeg ikke mener Peter Skaarup kan kalde DF for et midterparti, fordi DF på så mange områder indtager ekstreme særstandpunkter, at det ikke vil kunne samarbejde med midterpartierne (SF, S og R). At man vil kunne gøre det på nogle velfærds- og skatteområder er ikke tilstrækkeligt.

PÅ hele EU-området, på spørgsmålet om menneskerettigheder, om forhold mellem individ og statsmagt, retspolitik og forpligtende internationale samarbejde har man så ekstreme synspunkter, at et samarbejde vil være umuligt.

Det er til syvende og sidst dissepolitikområder, der er de betydende. Den smule frihed vil har til at indrette velfærdsstaten for bestemmes af vores konkurrenceevne, og en sådan har vi ikke udenfor EU.

I virkeligheden lever DF på nas, når de vil have indflydelse på produktionen og fordelingen af fremtidens velfærd. For hele forudsætningen for der overhovedet kan blive tale om velfærd - nemlig vores deltagelse i det indre marked - er man inderligt imod.

Vil DF være et midterparti - og for min skyld ingen alarm - så må man rent faktisk også begynde at bevæge sig ind mod midten på de mere grundlæggende områder. Velfærdspolitik uden medansvar for hvordan velfærden skal produceres gør det ikke alene.

T. Petersen
”Jeg forstår dig sådan, at du mener DF ikke er et midterparti, og at Socialdemokraterne heller ikke burde være det.”

I så fald har du misforstået mig. Jeg anser DF for at være i centrum af dansk politik – og S’ værdige arvtager i en tid, hvor socialistisk pladder om lighed for alle endeligt er blevet forældet. S har – med salig Thomas Nielsens ord ’sejret ad Helvede til’ og har dermed overflødiggjort sig selv. At partiet så efter sejren først i firserne (samtidig med at partiet nærmest kørte landet i sænk) satte alle sejl til på pladderhumanismens skude og undergravede landets sikkerhed via leflen for kommunismen og landets homogenitet via masseimport af ubrugelige og vrangvillige ’flygtninge’ sydfra gør blot partiets deroute endnu mere tiltrængt og ønskværdig.

”spørgsmålet er så blot, hvorfor Peter Skaarup forsøger at fremstille det som om DF er et midterparti.”

Det gør han jo ud fra tesen om at venstre-højreopdelingen er forældet, hvilket jeg er enig med ham i. For en menneskealder siden var f. eks. venstrefløjen sammenbidt imod indvandring af enhver art, mens højrefløjen var for. I dag er det omvendt. På dét punkt er polerne vendt 180 grader på 35 år. I samme tidsrum er højrefløjen blevet ’socialiseret’ og støtter nu velfærdsstaten i modsætning til tidligere, mens venstrefløjen har gjort sit til at gennemtvinge de gentagne nedskæringer på det sociale område bl. a. gennem støtten til den særdeles dyre tilstrømning af udlændinge. Også her er polerne for så vidt vendt.

Venstre-højre er således blevet et udvandet begreb uden større indhold. De eneste, som fastholder den gamle opdeling er vel kun Ehl. med dens stormtropper (de autonome) og naziJonny og hans ynkelige flok samt White Pride-slænget.

”DF støtter ikke op om menneskerettighederne. Søren Krarup har tordnet imod dem igen og igen, og du vil vel ikke fortælle mig, at Krarup kan være medlem af DF og tale DF midt imod på så væsentligt et område?”

DF bør heller ikke støtte menneskerettighederne hele vejen. Det bør ingen når de bruges til at undergrave landet. Og det gør de i og med vi ikke frit (som for en generation siden) kan smide en hvilken som helst forbryderisk eller blot uønsket udlænding ud af landet. Dét ville være rimeligt set i forhold til landets etnisk-danske borgere. Ligesom det kun var rimeligt at vi selv suverænt og uden at skele til tåbelige konventioner frit kunne bestemme hvilke udlændinge vi ønsker indenfor grænserne – og således klart kunne sige at muslimer er uønskede. Det ville også overflødiggøre tåbeligheder som den i situationen helt nødvendige 24-årsregel.

”Sætte du Danmark højere end mennesker, og mener du tilmed at alle “danske” bør gøre sådan, så mener du lige præcis, at individet tilhører staten og at staten går forud for individet.”

Det gør jeg, men jeg er helt uenig i din konklusion. Jeg mener at det at sætte Danmark højere end tilfældige udlændinge svarer til at sætte danskerne højere end udlændinge. Og det er den danske stats fornemste opgave. At beskytte landets suverænitet og sikre en stor homogenitet, som har været med til at gøre landet til ét af de mest stabile og koncensuelle områder i verden. En stabilitet og koncensus, som i disse år er i dire straits.

”Og til sidst - EU-dommen undergraver ikke udlændingepolitiken. EU-borgere og deres familier (uagtet om disse er kommet lovligt ind i EU eller ej) kan ikke gøres til genstand for dansk udlændingepolitik, når de bevæger sig som arbejdskraft.”

Ole Gerstrøm, fhv. folketingsmedlem (JP 12-9):

"Da vi tilsluttede os EU i 1973, havde man netop taget højde for en konflikt mellem dansk ret og EU-retten.

Dette blev formuleret i et responsum af professor Max Sørensens fra 1971, som var en del af grundlaget for vor EU-tilslutning. I responsummet stod bl.a.:

»I tilfælde af tilsyneladende uforenelighed mellem en lov og en international forpligtelse fortolkes loven med forbehold af denne forpligtelse, således at uforeneligheden så vidt muligt bringes ud af verden. Kun hvis lovgivningsmagten bevidst har villet sætte sig ud over forpligtelsen, foreligger der en konflikt, som ikke kan udjævnes gennem retsanvendelsen. Danske domstole og administrative myndigheder må i så fald give den danske regel forrangen.«

Det vil sige, at denne krise kan løses ved, at Folketinget "bevidst" fastslår, hvad der er gældende dansk ret på udlændingeområdet.

I Højesterets Maastricht-dom fra 1998 blev suverænitetsbegrebet i øvrigt behandlet, og her lagde man netop Max Sørensens responsum til grund, og man fastslog, at det er dansk ret, som definerer, i hvilket omfang der er afgivet suverænitet til EU.

At Bruxelles vil hæve øjenbrynene nogle gange, hvis vi tager udlændingesuveræniteten tilbage, er givet. Men om den situation udtalte professor i EU-ret Hjalte Rasmussen til Weekendavisen 1/8: »Jeg vil ikke indvende noget mod det synspunkt, at en stat siger, at nu har den fået nok.«"

(citat slut)

@Larsen

Hold dig nu til sagen. Hjalte Rasmussen mener ikke Danmark har en "kinamands" chance for at vinde en sag om traktatbrud, hvis ikke vi indretter dansk lovgivning efter Markedsdirektiverne. Hjalte Rasmussen advarede endda om, at det ville blive afsindigt dyrt, og ikke ville nytte noget, men vi kunne jo altid, sige at for os var det pengene værd. Ham har du godt nok fået galt i halsen.

Ingen dansk (eller udenlandsk jurist) bakker op om DF's synspunkter på Markedsdirektiverne. Et flertal af befolkningen har også vedtaget, at Danmark skal deltage i det indre marked, og at markedsdirektiverne skal have fordang for dansk lov sådan som de fortolkes af domstolen.

Længere er den ikke, og den sidste meningsmåling viste da også, at 50% af danskerne forsat mener at de har krav på at regeringen indretter den nationale lovgivning i overensstemmelse med markedsdiverktiverne (og domstolens tolkninger), mens 40% mente at man ikke skulle gøre det i dette særlige tiltilfælde (Politiken, 5. august).

Senest har juristerne i UM, JM og IM enstemmigt sagt præcis det samme, nemlig at regeringen er forpligtet til at indrette national lovgivning erter markedsdirektiverne, hvis den ikke ønsker at begå traktatbrud.

Det står selvfølgeligt DF frit for at anlægge sag ved Højesteret mod regeringen for Grundlovsbrud - når man nu påstår, at suverænitetsafgivelsen til markedsdirektiverne ikke er i orden. Det tør man ikke, og det er selvfølgeligt fordi man heller ikke selv tror på sine egen påstande.

Det der så står tilbage er det Max Sørensen påpeger, og det er, at regeringen altid kan tvinge de danske domstole til at fortolke i overensstemmelse med national ret ved bevidst at konstituerer et trantatbrud i forhold til en international forpligtelse, da denne herved bortfalder som gyldig retskilde for domstolen.

Det synspunkt har jeg kommenteret forlængst, og jeg må blot konstaterer, at vi er fuldstændig enige om, at DF opfordrer og anstifter regeringen til Traktatbrud (i pressen i hvert fald).

Men vi er vel ikke uenige om, at 50% af befolkningen og 80% af Folketingsmedlemmerne (inklusiv regeringen selv) er lodret imod en sådan handling, og den derfor ikke kan kaldes en "løsning". Hertil kommer, at det ville være fuldkomment uansvarligt, at tage et sådant skridt - selv hvis der var flertal for det - og folk, der påstår, at det skulle være en "løsning" overhovedet ikke formår at gennemtænke og overskue konsekvenserne af deres ideer.

Jeg må blot fastholde, at man for at kunne kaldes et midterparti, må være ubetingede tilhænger af EU, tilhænger af det indre marked og den europæiske menneskerettighedskonvention. Det er de tre danske midterpartier, og det er midterpartierne i de 26 andre medlemsstate. DF er ingen af delene, og kan allerede derfor ikke betegnes som et "midterparti".

Peter Skaarup argumentation for at diktonomien "Venstre/højre" skulle være forsvundet er uholdbar. Den består og kan - som hidtil dannes ved at henføre de politiske bevægelsers ideologier til spørgsmålet om ejendomsret, forholdet mellem kollektiv og individ, kollektivets og individets roller, menneskerettigheder og internationalt forpligtende samarbejde.

Men du ryger lige på limpinden, for Skaarup forsøger i realiteten at bilde dig ind, at "højrefløjen ikke findes", og den i hvert fald kun består af DNSB og White Pride.

Selv i Cepos og omegn vil man formentlig ryste på hovedet af den påstand. Sagen er den, at Ehl. og SF på venstrefløjen er søgt mod midten med det resultat, at SF i dag er et midterparti, og Ehl. idag står, ca. hvor SF stod før den larsenistiske fejde.

På højrefløjen er man i dag ramt af en veritabel splittelse mellem social liberale, økonomisk liberale, nationalkonservative, nationalliberale og nationalsocialister.

Brudfladerne mellem de nationalistiske bevægelser (DF rummer alle de tre nævnte) på den ene side, og de social- og økonomisk liberale, og mellem de social- og økonomisk liberale, viser sig konstant.

Der er tale om en betydelig borgerlig splittelse, som viser sig ved at DF ikke får stemmer i det mønsterborgerlige social- og økonomisk liberale Gentofte, og at disse vælgere, da NA tilbød mulighed for et borgerligt samarbejde udenom den "nationalistiske fællesliste" (DF) kvitterede med 26 mandater i en meningsmåling.

Lighedstanker er ikke "socialistisk pladder" som tiden er løbet fra. Det er antikke og kristne tanker som socialister og borgerlige har taget til sig i lidt forskellige udformninger.

De er en hjørnesten i europæisk kultur og den europæiske kanon. De bygger i sin essens på at ens tilfælde skal behandles ens, og vi som mennesker alle er ens og har lige rettigheder.

Det sysnpunkt er som bekendt blevet anfægtet både af absulotismen og nationalromantikken, der begge har ønsket at diskriminere på baggrund af fødsel, race, rang, kultur osv.

DF (dvs. de danske nationalister) er et produkt af den nationalromantiske rørelse, der dog ikke siden den kulminerede i den europæiske fascisme på nogen måde har kunnet henregnes til en "midterbevægelse".

Man kan ikke som Peter Skaarup ved at påvise, at højrefløjen oprindeligt var imod almindelig valgret, men i dag ikke er det længere, føre bevis for, at enhver diktonomi i det politiske spektrum er forsvundet, sålænge der består betydelige ideologiske forskelle.







efterlever Metock-dommen

Skal vi ikke nøjes med at blive enige om at vi er dybt uenige?

Enige bliver vi nok ikke.

Kære Peter Skaarup,

Højre-venstre-skalaen, som du beskriver den (som en enkelt horisontal linje) har i mange år været uddateret. Stort set alle danske partier (undtagen måske Enhedslisten) ville ikke kunne placeres på en sådan linje. Men det er på ingen måde uddateret at bruge begreberne 'højreorienteret' og 'venstreorienteret' - bare man husker, at der både findes værdipolitik og fordelingspolitik. Således ligger Dansk Folkeparti vel nok, som du siger, cirka i midten på en fordelingspolitisk skala - men jeg og mange andre vil fastholde, at I ligger ganske langt til højre på en værdipolitisk skala. I øvrigt har du nok ret i, at det er forældet at bruge et ord som "racister", da ingen vel idag (heller ikke en gruppe som Antifascistisk Aktion, selv om du påstår det) i fuldt alvor opdeler folk i biologiske racer. Det, vi taler om i dag, er snarere kulturer - og her har Dansk Folkeparti, vil jeg mene, en meget forsimplet, generaliserende og essentialistisk tilgang. Så, racister i præ-2.verdenskrigs-forstand, nej, det er I ikke. Men højreorienterede, jo, det er I - så længe vi altså snakker værdipolitik.

Lad os gøre det. Det har da været hyggeligt, selvom jeg tror du godt kan se, at DF ikke er et midterparti. De har kopieret lidt socialdemokratisk politik på det økonomiske område, men på hele det værdipolitiske område ligger de langt til højre for både V og K.

Midterpartier skal nu kunne samarbejde både til højre og venstre. Det kan DF ikke. På en hel del områder kan de faktisk slet ikke samarbejde med nogen som helst.

Midterpartier er som regel socialliberale eller kristendemokrater. De gælder for alle europæiske midterpartier, og det er netop dette værdigrundlag, der sætter dem i stand til at arbejde både til højre og venstre. Hertil kommer, at de alle er ubetingede tilhængere af EU, det indre marked og EUs Menneskerettigheder, og på alle disse punkter fejler DF altså.

Lader vi så dig og Peter Skaarup få jeres vilje, og leger med på at "højre/venstre-diktonomien" ikke eksisterer længere, så må vi altså orienterer partierne efter en anden diktonomi - for de ideologiske forskelle består jo stadig. Det kunne så være "totalitarisme/liberalisme-diktonomien". Gør vi det - og det har andre gjort før f. eks. Karl Popper og Netavisen 180 grader (der navnet til trods er modstandere af teorien om global opvarmning), så bliver resultatet, at DF er et totalitær parti beslægtet med sovjetkommunismen og fascismen.

"For det første er der kollektivismen. Både kommunister og folkepartister tager udgangspunkt i et fællesskab og sætter om nødvendigt dette fællesskab over individet. For DKP var det hensynet til klassen - proletariatet - der trumfede alle andre hensyn. For DF er det nationen - det danske folk - som prioriteres højere end alt andet. Kommunisterne råbte evindeligt op om klasseforræderi, mens man hos folkepartisterne med jævne mellemrum slynger beskyldninger om landsforræderi ud i den offentlige debat.

For det andet er der modstanden mod det liberale. For kommunisterne var det liberale samfund med dets kapitalisme og spontane orden hovedfjenden, som måtte besejres med planøkonomi og central styring. I Dansk Folkeparti er "ultraliberalister" næst efter islamister den mest udskældte politiske gruppering. Partiformand Pia Kjærsgaard ser "ultraliberalister" alle vegne, og når nogen tillader sig at lufte tanker om reformer af velfærdsstaten, som kan nedbringe antallet af klienter, så får de straks påhæftet mærkatet "ultraliberalist", som for Pia Kjærsgaard er noget af det grimmeste, man kan være.

For det tredje er der hadet til religionen. Tanken om, at nogle mennesker er loyale overfor en højere magt end den politiske, er en vederstyggelighed for både folkepartister og kommunister. De anerkender begge kun én magt, og den udspringer af staten, national eller kommunistisk. Religion, der holder sig til harmløse traditioner ved religiøse højtider og familiære begivenheder, tolereres, men får religionen ambitioner om at bryde den politiske og kulturelle hegemoni og organisere sine tilhængere på egen hånd, så opfattes det som en trussel mod det fællesskab, som folkepartister og kommunister sætter højere end individernes ret til at danne alternative fællesskaber".

Men tak for nu, Larsen


På det ideologiske

Kære Peter Skaarup,

Du glemmer at skrive, at en af hovedårsagerne til at venstrefløjen støttede udlændingeloven af 1983, der åbnede Danmarks grænser på vid gab, var, at de håbede på at kunne importere massevis af både vælgere og klienter.
Den yderste venstrefløj hader Vestens politiske system, og bebrejder det i tide og utide for at være skyld i kolonialisme, imperialisme, slaveri etc., og for at det er kapitalistisk og racistisk, fordi det støtter sig til vestlige idealer, som demokrati, markedsøkonomi og en kristen kulturbaggrund.
DF hylder såkaldt danske (eller vestlige) værdier, alene derfor er de racister i den yderste vestrefløjs optik.
Vi må ikke være tilfredse med vores vestlige kultur, så er vi racister, men man må gerne være glad for at være muslim.
Det er dobbeltmoral.
Og DF går ind for markedsøkonomi. Derfor er de udbyttere af den 3. verden o.s.v.
Invandrerne skulle bruges som rambuk mod det politiske system i Vesten, som venstrefjøjen hader.
Det er derfor, at indvandrere eller personer fra minoritets-grupper, som antager et vestligt værdigrundlag, som vores hjemlige Naser Khader, Ayaan Hirsi Ali og Condoleezza Rice af venstrefløjen altid får påhæftet mærkater som "Onkel Tom" og "medieluder".
Det er en kamp på holdninger og ideer, ikke mellem folkeslag og racer.

Men jeg husker også engang, at du gik ind for fri indvandring, Peter Skaarup. Dengang du var mere nyliberal, men det må have ændret sig i takt med, at problemerne viste sig i praksis.
Kunne du ikke skrive lidt mere om, hvad der fik dig til at ændre holdning?

T. Petersen, Charlottenlund skrive den 13. Sep kl. 17:50:
"Lader vi så dig og Peter Skaarup få jeres vilje, og leger med på at “højre/venstre-diktonomien” ikke eksisterer længere, så må vi altså orienterer partierne efter en anden diktonomi - for de ideologiske forskelle består jo stadig."

Jeg vil indledningsvis tillade mig at antage, at T. Petersen mener "højre-/venstre-dikotomien" - og ikke "diktonomien", hvad det så end måtte være.
Men dernæst til det interessante: Hvorfor skulle fravær af en højre-/venstre-dikotomi nødvendiggøre, at vi finder en anden en-dimensionel model? Kan det ikke tænkes, at verden, som Peter Skaarup indikerer, er blevet mere kompleks siden den kolde krigs bi-polaritet.
Jeg er enig i, at ideologiske forskelle består, men det betyder ikke, at forskellene kan illustreres på en enkelt akse. Et seriøst forsøg på en fler-dimensionel model er gjort med "The Political Compass" - http://www.politicalcompass.org/ med en social skala (frihed kontra autoritet) og en traditionel økonomisk højre-/venstre-skala. Uden at have gennemgået hele Dansk Folkepartis program, vil jeg umiddelbart vurdere, at de hældre tungt til den autoritære ende af den sociale skala, men ligger mod venstre på den økonomiske. Jeg mener ikke, at det begrunder en kategorisering som højreorienteret.

Nej hvor er det skønt at se, at vi har fået en så kvalificeret skribent som T. Petersen ind i debatten her på Politikens blog.

Efter at have skimmet Peter Skaarups lange indlæg igennem troede jeg, at nu skulle jeg som sædvanlig i gang med at rydde op i en masse fejl og misforståelser. Men det var overhovedet ikke nødvendigt, for T. Petersen havde allerede skrevet alt, hvad der er at skrive om den sag, og med imponerende grundighed og kvalitet gjort rede for, hvorfor Dansk Folkeparti naturligvis ikke er et midterparti men et parti på den yderste højrefløj.

Hvis du stadig læser med, må det så være tilladt at spørge, hvad din baggrund er? For din viden omkring ikke bare EU-ret men også politisk historie rækker da langt ud over det almindelige.

Jeg bøjer mig dybt i støvet i respekt.

Peter S:

Det har altid været sådan, at den traditionelle højre-venstre skala i virkeligheden nærmest var en halvcirkel, hvor de to ender lå meget tættere på hinanden, end de selv ville indrømme.

Hitler og Stalin var f.eks. dødsfjender og lå i hver sin ende af "højre-venstre skalaen", men i virkeligheden havde de politiske ideologier, som de stod for, jo langt mere tilfælles, end der adskilte dem. Herunder især det forhold, at individets rettigheder totalt skulle underordnes statens interesser.

Spørgsmålet om, hvorvidt Dansk Folkeparti er et midterparti, må siges at være uddebatteret efter T. Petersens grundige gennemgang af, hvorfor dette ikke er tilfældet.

Men faktisk skriver Peter Skaarup noget andet i sit lange blogindlæg, som er værd at tage op, og som er højaktuelt i forhold til den aktuelle politiske debat i Danmark. Peter Skaarup beskriver nemlig baggrunden for dannelsen af Dansk Folkeparti og den udbredte folkelige modstand imod "indvandring" på denne måde:

"I 1983 tog fanden ved Folketinget. Et stort flertal i Folketinget vedtog verdens mest liberale asyllov, der reelt sparkede portene på vid gab for alle, der orkede at tage turen hertil. Senere det årti fulgte Murens fald og de mange konflikter i den tredje verden og på Balkan, som var blevet holdt i ave af supermagterne under den kolde krig, poppede op til overfladen. Flygtninge og familiesammenføringsbølgen tog voldsomt til op gennem 1990’erne."

Det er fuldstændig korrekt, at det var strømmen af flytninge, som tog voldsomt til op gennem 1990´erne, blandt andet som følge af de mange konflikter i Europas nærområde. Og som følge af den store tilstrømning af flytninge var der også rigtig mange, som fik familiesammenføring med en flytning. Både i Danmark og i mange andre europæiske lande.

Hvad der skete, da regeringen trådte til i 2001, var imidlertid, at det, som næsten 20 år tidligere var startet som en politisk modstand imod "Verdens mest liberale asyllov" eller med Birthe Rønn Hornbæks ord "bekvemmelighedsflytninge" nu pludselig blev udvidet til et frontalangreb på alle danskeres ret til selv at vælge deres ægtefælle, hvis de gerne ville blive boende i Danmark.

I dag er situationen den, at flygtningestrømmen til Europa er aftaget betydeligt, fordi der heldigvis er færre væbnede konflikter i vores nærområde, end der var i 1990`erne. Samtidig betyder den langt strammere asyllovgivning, som regeringen indførte i 2001, at Danmark modtager en noget lavere andel af de flytninge, som trods alt stadig kommer til Europa, end vi gjorde i 1980´erne og 1990`erne.

Antallet af flygninge, som kommer til Danmark, er derfor faldet med næsten 80% fra 2001 til 2007, og antallet af familiesammenføringer til flytninge er faldet med 90%. Samlet set drejer det sig om cirka 10.000 mennesker færre, som hvert år kommer til Danmark på den måde.

Tilbage står derfor, at modstanden mod asyllovgivningen fra 1983 samt den tilknyttede modstand imod den store tilstrømning af flytninge op igennem 1990`erne, i 2001 blev brugt som "løftestang" til at gå til frontalangreb på ganske almindelige danskeres ret til selv at vælge deres ægtefælle, hvis de gerne ville blive boende i Danmark.

Det konkrete resultat af denne politik er, at godt og vel 1.000 danskere hvert år enten må aflyse et planlagt ægteskab eller - måske mere almindeligt - bosætte sig i et andet land end Danmark, meget ofte i vores nabolande Sverige eller Tyskland. I det sidste tilfælde vil de senest 5 år senere kunne vende tilbage til Danmark, idet deres ægtefæller da kan have opnået svensk eller tysk statsborgerskab, så i disse tilfælde er "indvandringen" altså i mange tilfælde bare blevet udsat men ikke undgået.

Antalsmæssigt har Verdens strammeste lovgivning for familiesammenføringer derfor en meget begrænset effekt på indvandringen til Danmark, sammenlignet med de langt større udsving, som der har været i antallet af flygtninge, som kom til Danmark. Både p.g.a. lovændringen i 2001, men sandelig også og måske i højere grad p.g.a. ændringer i antallet af konflikter i Europas nærområde.

Det er derfor svært ikke at nå til den konklusion, at det primært må være af vælgertaktiske overvejelser, når de stramme familiesammenføringsregler nærmest er blevet til en hellig ko, ikke bare for Dansk Folkeparti, men for alle de partier, som går ind for dem.

At reglerne nu har vist sig i praksis at være totalt uforenelige med Danmarks EU-medlemsskab understreger det uholdbare i, at i hvert fald de seriøse partier (V, K og S) fortsætter deres nærmest religiøse kamp for at "forsvare" disse regler.

Men det er selvfølgelig svært at sige farvel til noget, som af rent følelsesmæssige grunde og p.g.a. vælgernes uvidenhed har været et SÅ effektivt våben i den indenrigspolitiske kamp om taburetter og indflydelse i dansk politik.

"De ældre, som vi skylder tak for manges års slid og slæb for at etablere et moderne mønstersamfund, skal have en værdig alderdom. Det er Dansk Folkeparti blevet garant for."

Folkepensionisters økonomi er systematisk forringet under DF's regime.

@Peter Kocsis

DF kan lig så lidt som alle andre partier være garant fotr noget som helst.

For nyligt indgik man en aftale med regeringen om accept af Metock-dommen, selv om man var garanter for både det ene og andet, der stred mod en accept af dommen.

“Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, er ikke et sekund i tvivl om, at myndighederne ikke vil kunne oplyse borgerne om, hvor længe de skal arbejde i et andet EU-land for at kunne tage en ikke-europæisk ægtefælle med til Danmark. Det sikrer den nye aftale.
»Der kan ikke opstilles nogen præcis længde for opholdet. Derfor er politikken blevet strammere end før«, siger Skaarup til Ritzau.”


"Midterpolitikeren"
går ind for,at myndighederen skal HEMMELIGHOLDE grundlæggende oplysninger ang. danske borgeres retsikkerhedsmæssige stilling!

Forvaltningsloven er nu ellers klar nok på området, og VCO kan ikke aftale sig ud af den den greb.

Reglerne for ledsagende familie til EU-borgere skal bringes fuldstændig i overensstemmelse med EU-retten. Det er også hvad Claes Nilas på ministerens vegne har oplyst EU vil ske.

Det er da udmærket, at DF vil overvåge udviklingen. Det er der også andre og stærkere kræfter der gør. Man kan i flæng nævne, EU, Ægteskab uden grænser, EU-eksperter og menneskerettigheds organisationer osv.

Hertil kommer, at der vil blive oprettet offentligt tilgængelige databaser med samtlige afgørelser, så retstilstanden ikke kan undertrykkes.