Annonce
Annonce

Blogs

Marketing
Marketing

Joblinks

Marketing
Annonce
SKREVET AF Peter Skaarup 14. aug 11:26

Hollywood kendisser på gale vej

tekst 30 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hollywood-kendisser som Jessica Biel, Teri Hatcher og Jennifer Love Hewitt gør deres til, at det nu pludselig er blevet trendy at have kamphunde. Ovennævnte starletter optrådte forleden i et større dansk dagblad i selskab med deres respektive muskelhunde.

Det er et stort problem, hvis det pludselig skal til at være endnu mere moderne at have en kamphund, for kamphunde, hvordan man end vender og drejer det, er en særlig type hunde, der reagerer på en anderledes måde end det er typisk for andre hunderacer. Hvor andre hunderacer stiller sig tilfreds, når de kan se, at modstanderen har overgivet sig, så kan det ske, at kamphundene bider sig fast, og så er det meget svært at få dem til at slippe igen.

Hvis regeringen omsider viser handling og fremsætter et lovforslag, der indebærer et forbud mod visse typer muskelhunde, så vil Dansk Folkeparti naturligvis støtte dette. Man skal imidlertid ikke forestille sig, at et sådant forbud kan stå alene. Der må træffes flere og mere vidtgående foranstaltninger for at forhindre muskelhundene i at hærge.

De racer af muskelhunde, der ikke forbydes, må underkastes meget skrappe krav, hvis man ønsker at erhverve en sådan.

Eksempelvis bør der sættes en aldersgrænse på 25 år, før man kan erhverve en muskelhund – ligesom der skal gives en tilladelse fra politiet. Der skal også ske en total registrering af, hvem der ejer hunde i Danmark. Og endelig skal der indføres line- og mundkurvspåbud, så man ikke oplever, at de kamphunde, der allerede er i landet, render frit omkring.

Det vil også være en god idé, hvis politiet i det hele taget fik øget adgang til at påbyde, at en hund skal have mundkurv på, når den færdes uden for hjemmet. I dag følger et påbud om at have mundkurv på ejeren og ikke hunden – hvis ejeren skiller sig af med sin hund, vil den altså ikke længere skulle bære mundkurv, men den vil stadigvæk være lige så farlig

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg gerne så, at antallet af kamphunde i Danmark faldt i stedet for at stige dramatisk. Har man behov for at have en hund, der passer på en selv, ja så er der masser af gode alternativer, som ikke er kamphunde, men fuldt ud i stand til at vogte over ens eget hjem og ens person f.eks. schæferhunde.

I Dansk Folkeparti vil vi ikke acceptere, at kamphundene får lov til at overfalde fredelige hunde og mennesker. Derfor vil vi nøje følge op på, at regeringen får taget de initiativer, som man har lovet – og hvis det er nødvendigt vil vi i det kommende folketingsår fremsætte et forslag, der netop indeholder nogle af de idéer, som jeg her har givet udtryk for.

Vi må ganske enkelt igen have ordnede og trygge forhold på vore veje og stianlæg.

Mon Jessica Biel og Teri Hatcher når de troner med deres kamphunde virkelig er klar over, hvilke bagvedliggende bytte- og kampinstinkter, der pludselig kan bryde frem hos deres små kæledægger.

SKRIV kommentar

BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på politiken.dk
Læsernes kommentarer 30 kommentarer
  •  
AF Carola 13:11 14. AUG

Jamen det er egentlig ikke særlig underlig at disse amerikanske skuespillere har anskaffet sig en sådan type hund. Hvis man ved noget som helst om disse hunde, er man også bekændt med at de ved flere tilfælden i USA og GB er blevet udnævnt til årets familiehund. ( Amerikansk staffordshire terrier og Staffordshire bullterrier).

"Mon Jessica Biel og Teri Hatcher når de troner med deres kamphunde virkelig er klar over, hvilke bagvedliggende bytte- og kampinstinkter, der pludselig kan bryde frem hos deres små kæledægger."

Mener du med denne sættning at andre hunderacer ikke har bytte og kampinstinkter?... :o) For du er vel alligelvel klar over at en sød golden retriever også kan give et alvorligt bid, for at ikke nævne schæfer som til dags dato er den hund som bider mest ifølge tilgænglige statistikker...

ALLE "kamphunde" er potentielle dræbere, men det er altså også ALLE de andre hunde også!

Hvis man ikke er klar over dette, burde man slet ikke anskaffe sig en hund, ligegyldigt race da ALLE hunde kan blive aggressive. Måske skulle vi forbyde alle hunde i Danmark? Så kommer vi jo ud over problemet med dårlige ejere og dårlige hunde?

Der burde indføres hundekørekort for alle dem som vælger at købe en hund så at alle nybagte hundeejere får en god og grundig information og træning i hvad det indebærer at ansvare for et andet liv.

AF PH 13:52 14. AUG

Det er ikke i orden at medierne i udlandet fyldes med "Thats the way it is in Denmark" fordi politiet slår løs på en dansk kvinde der sidder ned når hun demonstrerer.

Når det er sagt, er det et sund praksis at man har lovgivende, dømmende og udøvende som 3 forskellige instancer. Det skal overholdes med næb og klør.

Dermed skal man overholde loven, også mens man prøver at argumentere for at få den ændret.

Det ændrer naturligvis ikke på at vælgerne skal arbejde på ved næste folketingsvalg at få smidt DF-folketings sæderne langt langt ud i atlanterhavet med ordene "it must never happen again".

AF Dana Hansen 15:58 14. AUG

@ PH:

Det kan du ikke overbevise Skaarup om. Hvis du husker efter, er han manden der blev interviewet i Deadline, dengang han blev udnævnt til retsordfører for DF.
Journalisten præsenterede ham tre gange efter hinanden for juridiske FAKTA som gendrivning af påstande, hvortil Skaarup replicerede: "Det er da ligemeget, for vi føler at ....".

Jeg har aldrig glemt det. Det var så dybt beskæmmende som noget jeg har oplevet.

AF Jesper Kruuse-Jensen 18:45 14. AUG

Har nu aldrig forstået folk fra Hollywood og deres mærkelige opførsel/påfund, så det kommer ikke bag på mig, hvis kamphunde pludseligt bliver den nye trend "over there".

Er 100% enig i at det kun kan gå for langsomt med at forbyde disse hunde, men jeg syntes også ejerne af disse hunde skal straffes, hvis deres hund går amok. Eventuelt med en høj bøde.

Til Carola:

Hold nu op med at være så forbandet naiv! Vil du måske hellere blive bidt af en kamphund end en "normal" familiehund?
Eller hvis du kører galt i en bil, vil du så foretrække at det sker med 300 km/t fremfor 50 km/t?

Alle hunde kan bide, men kamphunde bider oftere og hårdere end andre hunde. Dette er et faktum.

AF Jonah 19:38 14. AUG

Det ville være bedre at forbyde DF samt deres medlemmer, inklusiv Peter Skaarup, end kamphundene.

AF Jesper Kruuse-Jensen 22:00 14. AUG

Endnu bedre: Forbud retarderede indlæg!

AF Morten Gottschalck 01:51 15. AUG

Hmm. Jeg synes det er ærgeligt, at der i Skaarups blog bliver lagt op til så skarpe lovændringer. Det er sikkert gode intentioner bag, men forskellen på gode intentioner og gode handlinger er som bekendt den manglende realitetssans.

Politiet skal give tilladelse, folk skal være over 25 år, hundene skal have mundkurv på, og alle hunde skal registreres? Hvad med de hunde, som opfører sig pænt? Skal de også have mundkurv på? Det er ikke specielt rart for en hund - det kunne endda føre til aggressiv opførsel - forårsaget af det selv samme, som skulle dæmpe det. Og at registrere alle de hunde, og deres ejere med - er det for hurtigere at kunne sende politiet ud til alle de "mistænkte", som bor i nærområdet, når der er sket en forbrydelse? Er det den form for "fred", der sigtes imod?

hvorfor tror Dansk Folkeparti altid, at de kan kontrollere sig ud af alting? Er lykken i Skaarups øjne et samfund, hvor alle artige borgere pligtskyldigt skal bære et stykke papir med alle informationer, og udlevere papiret til betjente og andre, som skal "tjekke op"?

Og hvad med folk, som er under 25 hvis en sådan lov træder i kraft? Skal de fratages hunden? Hvor skal den hund bo? Et internat? Så skal vi vel også have skrappere regler for internaterne, som pludselig bliver oversvømmet med vilde kamphunde? Skal der gives ekstra penge til internaterne? Måske skal vi skrive til Hollywood og bede dem sende penge for svie og smerte, som den provinsielle nation, vi nu engang er?

Endnu en gang får jeg en fornemmelse af, at Dansk Folkeparti sigter efter en kortsigtet løsning. Det giver sikkert stemmer, men jeg frygter at forslaget er udtryk for en generelt slap evne til at tænke tingene igennem. Forslaget vil sikkert falde i god jord hos den del af befolkningen, som ikke bryder sig om at tænke så meget...

Som ovenstående Dana Hansen har jeg også et ærgeligt minde om nogle ord fra Skaarups mund. Det handlede om nogle elevers hærværk på en folkeskole, og Skaarup ville straks have uromagerne straffet under terrorloven... Det bliver altid lidt hysterisk, når du er med til gilde, Skaarup.

I stedet for at opfordre utrygge borgere til at anskaffe schæferhunde, som Skaarup foreslår, så vil jeg foreslå at folk i stedet stemmer på et parti, som ikke kalder alting for "terror", "fremmed" og andre frygt-fremkaldende udtryk. Prøv med et parti, som maner til fred, kærlighed og forståelse, uden samtidig at rende rundt med tåregas i tasken.

AF jensen 06:17 15. AUG

Hvis det står til DF skal ALT forbydes udentagen dem selv.
DK tag jer sammen og fyr den regering.
Det er pinligt

AF Emil Larsen 09:09 15. AUG

Jesper Kruse: Du er jo helt væk. Jeg er sikker på at du kan bakke din påstand om at kamphunde bider hårdere og oftere op med fakta. Hvis ekstra bladet skrev om det hver gang et menneske blev bidt af en hund i danmark så ville de ikke skrive om andet. Nu er kamphunde helt oppe og vende i øjeblikket så hver gang der er en der bliver bidt eller truet af en kamphund så kommer det på forsiden. Kan det have været det der har forstyrret din realitetssans?

Der findes ikke onde hunde, men der findes rigtig mange dumme hundeejere. Så lad os nu få noget kontrol over dem istedet for at lade det gå ud over hundene. Peter Skaarups forslag med mundkurv er jo grotesk og er jo det rene dyreplageri.

AF MIkkel Hansen 11:57 15. AUG

Nazisterne i Dansk Folkeparti vil eliminere alt hvad der ikke er racerent - sådan er de!

AF Jesper Kruuse-Jensen 13:09 15. AUG

Emil:

Tror du selv på, at det er en hetz mod kamphunde, der gør, at vi kun hører om deres overfald? Mon ikke Ekstra bladet mm. ville bringe historier om skambidte dyr/folk, hvis det var andre hunde, der stod bag? Jeg tror det.

Helt ærligt, så gider jeg ikke bruge tid på, at bevise det, der burde være åbenlyst for enhver, nemlig at en stor og stærk hund bider hårdere end en lille hund.

AF C. Ringsing - UK 16:50 15. AUG

Det burde vaere ulovligt med den slags trend-saettende artikler i aviserne. Saa hellere nogle tegninger af profeten Muhammed med nogle missiler i turbanen.... Det kan danskerne da ikke tage skade af...

AF Lasse Dahl 11:51 16. AUG

"Der skal også ske en total registrering af, hvem der ejer hunde i Danmark."
Dette lyder for mig som en meget omfattende adminstrativ opgave som blot vil bruge en masse resourcer på at oprette et register der ville skulle opdateres jævnligt uden at det vil give nogen sikkerhed lign gevinst - Altså penge ud af vinduet.

Krav om at hunde skulle have undergået hundetræning og evt "bestå" en eller anden form for prøve kunne i mine øjne være mere relevant.

Det ville også medvirke til øget beskæftigelse for hundetrænere, samt bedre trænede hunde i danmark.

Derudover mener jeg at det ville være naturligt at påbud fulgte hund såvel som ejer.

Men i sidste ende mener jeg at aggresive hunde ofte er et udtryk for vanrygt fra ejerens side og at man skulle se nærmere på om det kunne forbydes personer der har eller har haft (kamp-)hund der overfaldt nogen at have hund(e) overhovedet, med bøde og konfiskering af hund(e) hvis påbud overtrådtes.

AF Emil Larsen 12:59 16. AUG

Jesper Kruse:

Nej jeg tror ikke det er ligeså attraktivt for Ekstra Bladet at skrive om Frøken Olsens gravhund der har bidt postbudet som hvis postbudets Pitbull Terrier havde bidt Frøken Olsen.

Kender du særlig meget til hunde? Har du nogensinde mødt en Broholmer, Sankt Bernhard, Grand Danois eller en Schæffer? De kan sgu osse bide hårdt. Skal de så også have mundkurv på. Godmorgen mand.

AF Jesper Kruuse-Jensen 13:25 16. AUG

Taget fra en af nyhederne i dag:
»En muskelhund som en Amerikansk Staffordshire Terrier udretter 4,7 gange flere skader end en Labrador Retriever, som er en typisk familiehund«, siger kommunikationschef i Topdanmark, Jens Langergaard.

Nej, jeg kender ikke særligt meget til hunde, men jeg har øjne og ører, som fortæller mig at kamphunde (IKKE sankt bernhard, Grand danois, gravhunde mm.) er potentielle dræbere og et stigende problem i det danske samfund.
Jeg fatter ikke de folk, der ikke kan nøjes med en almindelig familihund, men partout skal booste deres ego med et monster ved deres side!

Påstanden om at klassiske familiehunde er ligeså farlige som kamphunde er helt hen i vejret, på samme niveau som påstanden om at jødeudryddelsen ikke fandt sted under anden verdenskrig.

Tilbage til emnet:
Som andre har sagt, tror jeg også at en total registrering af alle hunde bliver vanskelig og måske uden det ønskede resultat.
Ud fra det jeg har læst, er der ikke mange hunde, der finder det behageligt at bære mundkurv, så det er måske også at gå for vidt.
Men et forbud mod bestemte racer og høje straffe til kamphundeejere er bestemt inde for rækkevidde.

AF Jens Jørn Pedersen 13:34 16. AUG

Jeg oplever, at DF opfordrer til vold på samme niveau som Hells Angels. Begge foreninger skulle efter dansk lovgivning opløses ved dom.

AF Thomas Larsen 14:38 16. AUG

Alle disse kommentarer om at kamp-/muskelhunde skal aflives er så naive, da det hele ender i spørgsmålet: Hvem skal håndhæve denne lovgivning? Det skal politiet, men politiet har ikke engang "tid" til at modtage anmeldelser om spirituskørsel!

Ifølge Dansk Kennelklub er det ca. 20.000 kamphunde i Danmark og heraf ca. 2.000 registrerede i DKK.

Jeg kender mange seriøse avlere af kamp-/muskelhunde som også er nogle af dem der har registreret sig i DKK og har fået chippet deres hunde og sandsynligvis og har en forsikring på deres hunde.

Disse mennesker elsker deres hunde og ved hvad de har med at gøre.

Uden at have noget statistisk belæg, så er det min påstand at det IKKE er disse hunde der typisk optræder på Ekstra Bladet!

Så har vi den resterende del på ca. 18.000 hunde og ejere!! Disse hunde er ikke registrerede i DKK og (sandsynligivs) heller ikke chippede eller forsikrede.

At forbyde et antal racer vil primært gå ud over de seriøse ejere/avlere, men ikke dem der i virkeligheden skulle rammes.

At forhøje forsikringspræmierne for udvalgte racer? igen vil det ramme de seriøse (der vælger at tegne en forsikring), men stadig ikke den problematiske gruppe

At aflive ALLE hvalpe af gadekryds? Det er så absurd en tanke at jeg slet ikke vil kommentere den!

Mit forslag til en "simpel" løsning:

1) Lad politiet udnytte den allerede eksisterende lovgivning. Hvis de ikke har tid, så opret et decideret dyrepoliti til at håndhæve lovgivningen.

2) ALLE hunde skal chippes og registreres (det gælder også pudler og gadekryds!)

3) (Dyre)politiet skal udstyres med en scanner således at de til hver en tid kan aflæse om en hund er chippet. Hvis en hund ikke er chippet og/eller er den ikke forsikret, skal den straks konfiskeres. Hvis ikke der er sørget for at den er chippet/forsikret inden for en uge, så vil hunden blive aflivet!

4) Genindførelse af græsnseovervågning således at det bliver meget svært at smugle hvalpe ind i Danmark. Det kunne jo også være at man kunne fange meget andet.

5) Større bøder til hundesmuglere. I øjeblikket gives der ca. 2000 kr. i bøde for at smugle 8 (alt for unge) hvalpe ind i landet. Smuglerne griner jo hele vejen tilbage til hvalpefabrikken for at hente næste sending. Når politiet konfiskerer narko opgøres værdien altid til hvad det ville have indbragt på gaden. Hvis man bruger samme metode for indsmugling af hundehvalpe? 8 hvalpe af ca. 5.000 = 40.000, så kan man gange det med f.eks. 2, så har man en bøde på kr. 80.000 for at indsmugle 8 hundehvalpe! Sammen med 4) vil det lægge en kraftig dæmper på importen af ulovlige hunde.

Dette er tiltag som på kort tid ville kunne fjerne en rigtig stor del af de ikke chippede/forsikrede hunde, men uden at det går ud over de forkerte (seriøse) ejere/avlere.

Et endnu større problem er alle de hyrdehunde som er opdragede til at vogte får på store sletter og SLÅ ALT IHJEL som ikke er deres ejer eller får. Hvad når de begynder at komme i de danske villahaver?

Så kan medierne ikke længere vise en lille dreng med bandage på øret, når han er blevet overfaldet af en kamphund - de hunde er der nemlig ingen der overlever!

Men lad os da endelige aflive alle raske gadekryds!!!

Muskelhunde vs kamphunde

er der en forskel og hvori ligger forskellen?

er det et mediestunt for at tjene penge eller virkelighed?

En kamphund er en hund der fra hvalp af er blevet “trænet” til at kæmpe. dette gæres ved at den bliver tæsket,sultet,sat ned til en større aggressiv hund så den derved lærer at beskytte sig selv. Hvis denne hund så når at blive champion kan den i værste faldt blive bundet og tvangsparret ud over de normale grænser det der kaldes overbreedet, få hevet tænderne ud så den derved ikke skader den hund der parrer den samt når den så træner andre hunde. Oveni det kan alle hunde blive kamphunde

en muskelhund er som regel avlet til at være familiehund. visse er farmhunde og avlet til at hyrde køer som fx amstaffen der også går under navnet the nannydog i usa hvor det er bullen der går under det i england. Mange forveklser amstaffen med pittbullen men i 1936 begyndte man at avle 2 forskellige veje. Pitten blev fortsat avlet som hele tiden mens amstaffen begyndte at få mere familiemæssige forhold ind i sig. dette har de dog haft hele tiden nu er det blot drivkraften i denne lille hund, så pitten er nu mere en fjern fætter hvis man kan sige det sådan. Dertil skal også siges at grundlæggende var bullen og staffen den samme men da den rykkede til amerika avlede de som sagt anderledes på den og der blev den brugt som farmhund, til at hyrde køer og være familiehund. Idag er den så også redningshund,sporhund, den bliver brugt i agility, som udstillingshund og hvad hunde ellers kan

Desværre ser man ofte medier køre hetz på andre folks frygt. tidligere var det schæferen, derpå rottweileren og nu er det så muskelhunden det går ud. det får mig til at tænke på hvad der kommer bagefter.. labradoren? det er i forhold til den der umotiveret overfaldt og skambed en 72 årig i armene og benene men det nåede aldrig de store medier i og med det ikke var en muskelhund. Det synes jeg er bekymrende adfærd at det er vigtigere at sælge aviser end at fortælle hele billedet. Med statistikken der siger der er mere end 5000 bid om året er der en del andre racer med lige så voldsomme bid men disse forbliver i mørket indtil de store medier beslutter anderledes.

Når det gælder hundetræning synes jeg det er positivt at der nu er åbnet op for muskelhundene da bådwe træning og socialisereng er vigtig netop for at undgå angstbidere og ustyrlige hunde, så det burde der støttes op om, og hurra for at der er blevet gjort opmærksom på det.

Alt dette er almen viden hvis man har tålmodigheden til at finde artikler olign, for de er desværre godt gemt da de som regel ikke kommer i de store medier men ofte de små lokale. men her er da et par link til større forståelse

http://www.dyrefondet.dk/files/pdf/hunde-katte-journalen-2009/3-09-en-hund.pdf interview med hundetræner Marianne Bløndal

http://www.amstaffnetwork.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1&Itemid=5 om amstaffen http://www.dansk-terrier-klub.dk/download/pdfs/090429big.pdf

terrierklubben har lavet et løsningsforslag og ja amstaffen er en terrier. fulde navn er amerikansk staffordshire terrier

http://muskelhundogkamphund.blogspot.com/ en informativ blog

http://www.bt.dk/politik/kamphunde-bider-ikke-mere-end-andre-hunde sidst men ikke mindst en der arbejder som 1 af 4 i et “hunderejsehold”

jeg håber i læser hvad der står og derved bliver klogere istedet for blot at sluge de store mediers ord

som en fodnote kan jeg sige at dele af den har været i Ekstra Bladet d 5 august 2009. Dog efter en kraftig redigering fra eb selv der fjernede en god bid af den.

sidst men ikke mindst

PUNISH THE DEED NOT THE BREED

AF Connie 17:52 16. AUG

Hvis et forbud mod visse hunde hjalp, hvad så med vi i samme ombæring også forbyder Pædofile, finansfuskere, hjemmerøvere og spritbillister - det ville da batte noget omkring den daglige sikkerhed her i landet. Og idet både Pittbull og Tosa jo allerede ER forbudt her i landet, er de to racer jo det kedelige men tydelige bevis på at den lov IKKE virker – for antallet af Pittbulls burde vel være faldet til noget nær nul, mere end 10-15 år efter loven trådte i kraft eller?

De hunde der ender i nyhederne er ligeså utilpassede som de unge der kommer i nyhederne. Alle de container-afbrændende og stenkastende unge er jo heller ikke billedet på alle unge mennesker vel?.
Hvem vil forbyde unge mennesker, bare fordi der er en gruppe utilpassede der aldrig har lært at begå sig? Nej, sæ'følli' giver det ikke mening at forbyde unge mennesker. Og det giver heller ikke mening at udrydde 5 – 10 eller 50 racer. Det er hundens opførsel og ejerens ansvar, eller absolut mangel på ansvar der burde ligge til grund for aflivning.

En BMW er jo heller ikke et mordvåben – før du putter en klaphat bag rattet – det samme gælder hundene.

Hundekørekort - mundkurvtvang og lign. øhhhh glimrende, men de hundeejere som i forvejen ikke retter sig efter de gældende love - hvorfor tror politikere så at de pludselig vil rette sig efter de nye love og regler?
Selvom Danmark har en lov der siger at du ikke må køre bil uden kørekort - så er antallet af ulykker med kørekort-løse folk vel ikke faldet.
Love og regler virker jo kun for dem der retter sig efter lovene - og ligesom de utilpassede unge er udenfor pædagogisk rækkevidde, så er de hundeejere med glubske løse utilpassede køtere jo også udenfor rækkevidde eller?
Politiet har ikke nok mandskab som det ser ud nu, hvad så hvis 5-10% af mandskabet skal tage sig af id-mærknings-tjek, race-tjek, mundkurvs-tjek og line-tjek af hunde rundt om i landet? Det vil da give de pædofile, vanvidsbillisterne og hjemmerøverne lidt nemmere forhold, så længe de ikke anskaffer sig en hund der vejer over 20 kilo..
Dansk Kennel Klub har i årevis forsøgt at banke politiet og politikerne op, og fortalt dem at de allerede HAR love og regler de kan benytte i sager om hundebid, overfald og lign. Der er allerede en lov om at du skal føre din hund i line – og den virker jo glimrende for alle os der retter sig efter loven – problemet er jo igen og igen de folk der ikke retter sig efter landets love i forvejen.

Når jeg hører i tv at internaterne ikke vil aftage folks problemhunde, men afviser dem ved porten – HELT ÆRLIGT!!!! Tænk dog på hvad det er i gør. I overlader den hund til en uvis skæbne, når i sender hund og ejer væk. Sansynligheden for at ejeren selv forsøger sig med diverse former for aflivning, eller sætter hunden af i et villakvarter de kører forbi, på vej hjem fra internatet, eller en rasteplads, er i mine øjne stor.
Så få fingeren UD øjeblikkelig – giv folk ”frit lejde” til af skaffe sig af med deres uønskede hund – og afliv dem. Så vi ikke oveni al det hundeballade vi har i forvejen, også skal til at have store grupper af vilde gadehunde, som ingen ejer eller passer.

Internaterne bidrager til at holde problemerne på kogepunktet, når de vender de desperate ejere ryggen. De fleste af de ejere burde jo aldrig have haft nogen som helst hund i det hele taget.

Hvis dyrlæger og internater lavede en kampange med ”frit lejde” hvor folk gratis kan bortskaffe deres uønskede hund – så ville antallet ryge drastisk ned, og samfundet vil kun nyde godt af det. Hundene er de totale tabere i spillet uanset om de bliver hos den inkompetente ejer eller de bliver aflivet.

AF T B 03:10 17. AUG

Bare for lige at nævne det, så har ensomme, småangste yngre kvinder det med at anskaffe sig de her store muskelhunde som substitut for en stor farlig/stærk/vilddyr mand, som så fungerer som tryghedsskaber og selskabshund. Derfor går pointen lidt fløjten hvis hunden kun må være en sød og rar og godmodig familiehund... Det er der selvfølgeligt ikke nogen der vil indrømme, men det er ret tydeligt når man ser det, ligesom det er tydeligt at det handler om mindreværdskomplekser for de mandlige ejeres vedkomne. Den slags motiver skal samfundet selvfølgeligt ikke ubelejliges med (de hører hjemme hos en psykolog), så ud med alle de hunderacer og krydsprodukter hvis impulskontrol og aggressionsniveau fra naturens hånd ikke er mindst lige så godt som en labrador eller en golden retriever... Det er endda nemt at teste: Hvor meget skal den provokeres før den angriber og hvor meget skal der til for at få den til at holde op. Det kan testes både for den enkelte hund, der så kan blive destrueret hvis den ikke lever op til kravet, og for en race, som så kan gøres ulovlig hvis den ikke lever op til kravet.

AF Jan Lorenzen 13:25 17. AUG

"I Dansk Folkeparti vil vi ikke acceptere, at kamphundene får lov til at overfalde fredelige hunde og mennesker."
Naa, stem paa Pia K. og saa er der ro igen i kolonihaven Danmark. Strenge love om kamphunde - og saa er problemet löst. Saa nemt er det! Sjovt nok kommer Skaarup med et forslag, som röber, at han ikke i det mindste har beskaeftiget sig med problemet. Han skriver saa sandelig, at en schaeferhund er et godt alternativ til en "kamphund". Nu viser statistikker fra tyskland, at netop schaeferhunde bider hyppigst de "fredelige hunde og mennesker" som dansk folkeparti saa gerne vil vaerne om. Heldigt for schaeferhunden og rottweileren at medierne for tiden fokuserer mere paa muskel- og kamphunde.
Det er hundeejerne det er galt med - Danmark har brug for et hundeejerkörekort. Hvilken hunderace ejeren ikke har styr paa er saadan set ligegyldig - set med ofrenes öjne. Hvad sker der, naar lovgivningen bliver andret, saadan som Skaarup önssker det? I vaerste fald kan kamphundenes ejere ikke opfylde lovens strenge krav - og saa köber de da bare en schaeferhund eller en rottweiler i stedet for - saa nemt er det.
Skaarup vil udskifte pest imod kolera. Symbolpolitik af den helt dumme slags som kun duer til fine overskrifter i Ekstrabladet.

AF kocsis 22:33 20. AUG

Langt det enkleste ville være at forbyde alle hunde, undtagen fører og sporhunde, så er vi ud over dette latterlige problem.

AF Jens L. Lorentzen. 16:28 21. AUG

Peter Skaarup, vi i vores familie er da helt enige
i , at hunderacer udviklet alene for anormal bidekraft og kropsbygning til hundeslagsmål (tidligere udbredt væddemåls"sport" i England,stadig udbredt i sydøstasien), bør aflives og forbydes.
Men utryghed og risiko for personsikkerhed på gader,stræder,i hjemmene osv er rigelig stor af andre grunde. Ikke mindst den alt for talrige og frie færdsel her i landet af alle mulige former for plattenslagere,tiggere,tyve , røvere,alfonser,narkokriminelle,menneskesmuglere, socialbedragere etc etc.
Med stigende desperation efterlyser så at sige alle dem vi kender en professionel politisk indsats (dvs en der resulterer i handling) på tre felter:
1.Omgående indførelse af effektiv kontrol af indrejser og indtransporter ved grænsen, også til Skaane, i havne og lufthavne. Intet i EU eller andetsteds står i vejen herfor, ej heller for at genindføre afvisning ved grænsen af alle uden visum og af asylanter uden tilstrækkelig begrundede.
Vi forstår , at der er skaffet klarhed for at indføre netop sådan en kontrol op til og under klimatopmødet. Hvad der støder stærkt os er , at VKO åbenbart ikke finder deres egen befolkning værd at skærme ,som I vil skærme klimaturisterne.
2.Adækvat opgradering af politiet til forholdene anno 2009. Det ligner ikke noget at ligge og rode med et korps , der forholdmæssigt er langt mindre i effektive mandtimer , end det var i 1955 og lang mindre end EU-gennemsnittet. Og det er jo ikke bare efterslippet i retssikkerhed , som det er nu , det gælder jo om at være forberedt til den forværringer , som med sikkerhed kommer , ikke blot af demografiske men af en del andre samfunderoderende grunde.

3. Se at få sat tal på årlige maxima for immigration her til landet , med præcise maksimumstal for flygtninge, familiesammenføringer og øvrige kategorier. Det var, hvasd borgmestrene i Ishøj , Brøndbyerne mv så mindeligt bad om i 80erne og 90erne , men uden at blive hørt. Og nu ligger vi så alle og roder på gulvet med alle problemerne.

Hvis der er noget , som virkelig vil kunne rykke
og også give lidt fortrøstning tilbage for folk , så er det at få sat klart og tydeligt lys på netop dette spørgsmål: hvormange migranter vil folketinget tillade der vælter ind pr år i de år , der kommer??

Derfor vil vi gerne bede Dig og DF om at gøre noget alvorligt for på

AF Jens L. Lorentzen. 19:02 21. AUG

Derfor vil vi gerne bede Dig og DF om at gøre noget
alvorligt på disse tre felter,når folketinget igen træder sammen. Hvis I kan levere noget overbevisende , så er der flre af os , som er parate til at skifte fra S til DF, også fordi vi ikke regner med at kunne stole på S/SF i disse spørgsmål , som jo desværre er blevet bogstavelig talt livsvigtige for nogen af os.

Med venlig hilsen

Jens L. Lorentzen

AF H. C. Jensen 00:22 24. AUG

Nu er det ikke kun indvandrere som Dansk Folkeparti er efter , nu er det ogsaa "Menneskets bedste ven", som Dansk Folkeparti vil til at undertvinge.

Hvad bliver det naeste? Skal alle kritikere af Dansk Folkeparti ogsaa have mundkurv paa???
GRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRR

H.C. Jensen, London.

AF Mogens Bang-Pedersen 13:23 26. AUG

Slaget om Bornholm eller - sådan tog Google Bornholm fra Danmark.
Se på Google Maps hvordan Danmark mistede Bornholm
Er der slet ingen grænser for hvad Google kan tillade sig?

med venlig hilsen

Mogens Bang-Pedersen

AF Morten 22:50 26. AUG

Det er hundespændende det du skriver, Peter, men hvad med Danmarks Løver? Skal de også have mundkurv på?

AF H. C. Jensen 04:53 28. AUG

@Peter Skaarup.

Uden tvivl boer der lovgives veroerende glubske hunde som forgriber sig paa sagesloese borgere; og muligvis er et forbud imod kamphunde en god idee. Det ved jeg ikke nok om.
---
Hvad jeg derimod ved noget om er, at adskillige personer har eksotiske "kaeledyr" som jaevnligt undslipper deres ejere og soeger ind hos naboer, genboer, underboer og overboer.
(Termitter, giftslanger, kvaelerslanger, skorpioner, fugleederkopper, malariamyg etc.)

Distriktspsykiatriske patienter der er psykotiske kan koebe denne slags husdyr uden problemer.
Psykopater eller andre forskruede personer der vil terrorisere naboerne kan koebe denne slags farlige "kaeledyr" og saa ved et "uheld" slippe disse loes for at terrorisere naboerne.

Der boer da ogsaa lovgives paa dette omraade, hvis man da ikke allerede har gjort det.
Boer der ikke?
Hoejeree straffe i DK?
Endvidere vil jeg goere opmaerksom paa, at det vil vaere klogt hele tiden at holde oeje med netop dette omraade:
Privat dyrehold af eksotiske "kaeledyr".

Der vil hele tiden dukke nye farlige husdyr op; isaer indenfor insekter (terrarier); og disse dyreentusiaster er ofte eksperter i at omgaa reglerne for indfoersel etc.
---
De, Peter Skaarup, vil jo gerne haeve minimumsstraffene i Danmark, og jeg synes jo nok, at I danskere fortjener en hoejere straf, naar I laver den slags unoder.

I grelle eksempler dukker der pludselig en slange op i et sovevaerelse eller i en wc-kumme (angiveligt skulle en dame foerst have opdaget dette da hun lettede sig;-).
Kan De forestille Dem det? Peter Skaarup.
Det er da synd er det ikke?

Hvad De vil De goere ved dette,
saa det ikke gentager sig?


H.C. Jensen, Knightsbridge, London.

AF H. C. Jensen 13:53 28. AUG

@Peter Skaarup

Maaske skulle jeg lige forklare hvordan det kan gaa til, at en slange pludselig befinder sig i naboens wc-kumme?

Rent faktisk er der stor sandsynlighed for, at det netop er der den dukker op. Det goer den via vandroerene. Ned i den ene WCkumme og op i den anden. Det er en slange og naar de er fra bl.a. Amazonas saa er de vandt til, at vand er deres element hvor de gaar paa jagt i. Et roer vil for en slange vaere naturligt at gaa paa jagt i, fordi slangen vil naturligt opfatte dette roer som et byttedyrs gang. Vandroerene er fulde af luftlommer og en slange kan hurtigt komme fra den ene wc-kumme til den anden.
Hvis der ikke er noget spiseligt inde hos naboen saa smutter den jo bare tilbage til sin ejer. Det er jo der, den har sin rede og bliver fodret til daglig. Den har bare vaeret ude og se sig lidt om og udvide sit territorie.
Der kan vaere lidt vand paa toiletgulvet hos naboen og lidt svineri - det faar lille Peter skylden for - ellers goer manden.
En detaille: Maend lader generelt wc-laaget staa aabent (ifoelge kvinder-de klager herover) og kvinder lukker generelt wc-laaget. Dette betyder, at der er stoerst risiko for, at kvinderne ikke opdager, at slangen ligger paa lur nede i closettet. Der kan ofte vaere en grund mere af mere anatomisk art, at kvinder er mest udsatte.
Ydermere: Isaer hvis kvinden kommer hjem efter en fugtig aften ude i byen saa er hun i hoejrisikogruppen for et slangebid bagi;-)
Det er naturligt, at en slange ligger paa lur i vandskorpen og venter paa at byttet kommer ned til flodbredden eller soen, og saa pludselig: Hug!
(Jeg forklarer alt dette saa hele danske Folket kan leve sig ind i og forstaa hvordan slanger opfatter deres omverden. De opfatter altsaa verden anderledes end vi mennesker - ifoelge eksperterne. Jeg vil overlade til Peter Skaarup at supplere med oplysninger.)

Ja, hvem ved hvor tit giftslangen har vaeret paa besoeg hos naboen uden nogen opdagede det?
Frem og tilbage.
Hvem spiste koedpoelsen?
Hvor blev katten af?
Hvor bliver lille Peters hamstere af?
Konen ligger doed eller bevidstloes paa toilettet efter en munter aften i byen med for meget champagne - Uforklarligt doedsfald! Hvis hun overlever: Hun skaelder ham ud for at have bidt hende bagi da hun var paa toilettet og han er rasende paa hende af gode grunde og faar hende tvangsindlagt fordi alle er da klar over, at hun er skrupravende tosset.
Dracula paa spil? Giftmord? Hvem kvalte Sofie i dobbeltsengen?
Sikke en gyser og krimi.
(Jeg har selv skrevet et par stykker.)
Brug Jeres forestillingsevne og sov godt.

Det sker af og til, at en giftslange dukker op i folks badevaerelser eller en kvaelerslange i folks sovevaerelse. Det er alvor.
Jeg kan dokumentere (udfra aviser og udfra hvad terrarieejere og dyrehandlere har fortalt mig), at det jaevnligt sker i og udenfor Danmark, at slanger og andet kryb kommer ind i folks privatboliger naar de er undsluppet som "kaeledyr" fra en krybdyrsentusiast, som er dybt fortvivlet naar hans kaeledyr er undsluppet ham.
(Hvorfor er det altid maend der har den slags "kaeledyr"?) Personligt kan jeg ikke udstaa den slags kryb. Taenk sig at have den slags i sin lejlighed. Ufff.
Jeg har selv et helt normalt akvarie med almindelige akvariefisk og det udgoer ikke den samme trussel for naboerne.

Piranyaher ud i klosettet? Den er kun for vittighedstegnere;-) men slangen er god nok, den er realistisk og farlig.

Hvordan beviser man hvorfra en saadan livsfarlig gift- eller kvaelerslange kommer?
Offeret har da krav paa en klaekkelig erstatning fra ejeren efter min mening.
-og ejeren burde da have en klaekkelig boede og eventuelt straffes for at saette andres liv og foerlighed paa spil.
Har jeg ret?

Hvad med smaa boern der er alene og ser denne slange og begynder at lege med den?
Smaa boern er jo ikke klar over, at den er farlig og ingen advarer dem imod slanger i lejligheden.
Det burde jo heller ikke vaere noedvendigt.

Hvis lille Peter fortaeller de voksne, at han har set en slange ude paa badevaerelset, saa griner de voksne af lille Peter indtil de selv ser den, saa ringer de til politiet og saa griner politiet af de voksne, indtil de voksne fanger slangen og politiet afhenter denne, saa kommer det i avisen (ligsom min kommentar nu) og saa griner alle der laeser avisen af episoden og glemmer det hele igen over en kop kaffe. -Se det var jo lidt af et eventyr (og saadan et har jeg ogsaa skrevet til lille Peter), men ingen tror jo paa eventyr.

Krybdyrsentusiasten fortaeller jo ikke naboerne, at han har flere terrarier hos sig.
Saa bliver de bare bange.
Hvis hans slange eller fugleedderkop forsvinder, saa tier han stille dermed fordi han skal ikke have ballade - og saa koeber han en ny og haaber paa at den anden kommer tilbage paa et tidspunkt.
Slangen kan jo ogsaa gemme sig inde hos ham - forestil Jer saadan en tumpe.
Det er reality.
Der er mange autistiske distriktspsykiatriske patienter i Danmark. De er ensomme og faar sig et saadant kaeledyr og naar ingen taler med disse autister, saa er der jo ingen der ved, at de er nabo til livsfarlige slanger og livsfarlige edderkopper og andet kryb.
Det er kun et spoergsmaal om tid foer det foerste doedsfald sker.
Efter min mening burde den slags dyrehold da enten forbydes eller under bedre kontrol.
Hvad mener andre herom?

Hvis man skal beskyttes imod glubske hunde udenfor sin bolig, saa skal man da ogsaa vaere beskyttet imod slanger, skorpioner, fugleederkopper og andet kryb i sit eget hjem.
Det er man rent faktisk ikke.

Der er ikke laengere graensekontrol imellem de fleste europaeiske lande, saa det er enormt let at smugle disse eksotiske "kaeledyr" ind i Danmark.
Problemet er velkendt blandt visse dyrehandlere, men de lever jo som bekendt af disse problemer.
Jeg mener derfor, at det er Deres pligt, Peter Skaarup, at goere de andre EU-lande opmaerksomme herpaa og faa koordineret lovgivningen i alle EU-lande.
Det er vigtigt, at faa disse forbud og regler indfoert i alle EU-landene ellers fortsaetter importen til Danmark - f.ex. fra Oesteuropa.
-eller Afrika via Sydspanien.
Man vil helt sikkert fremfoere overfor Dem, Peter Skaarup, at man allerede er paa udkig efter den slags. Ja, man er paa udkig efter truede dyrearter. Det jeg beskriver her i min kommentar, er eksotiske kaeledyr der er lovlige i et EU-land men ikke i f.ex. Danmark. Man er ikke opmaerksom, paa netop dette problem.
Det er politikernes ansvar at lovgive herom og at faa undersoegt disse forhold naermere.
England vil adrig blive et problem, fordi her har vi en meget skarp graensekontrol og det har vi ogsaa hjemme i Schweiz.
Diverse politimestre vil jo nok sige, at de allerede har forbudt en del af disse dyrehold - ja, saa kober entusiasterne disse krybdyr i en anden politikreds. Jeg er ikke opdateret angaaende reglerne d.d. i Danmark.
Det var i al fald et problem for en del aar siden i DK og det er det isaer ogsaa udenfor i andre af EU-landene.

Maaske kunne dette blive en af Dansk Folkepartis maerkesager: Ingen slanger i WC-kummen.
Goer nu lidt nytte Peter Skaarup.


H.C. Jensen,
Montpellier Street, Knightsbridge, London.
(+ Geneve, Schweiz.)

AF erik westengaard 13:07 1. SEP

jeg vil anbefale at alle der deltager i denne debat læser min i maj måned udkomne bog "muskelhunde- hvad er det". den giver på et sagligt og fagligt grundlag oplysninger om 41 racer, samt hvad der er op og ned i debatten. herhjemme og i udlandet. et forbud mod bestemte hundetyper løser intet, man skal i så fald forbyde omkring 150 racer og blandinger heraf. så kan man ligesågodt forbyde hunde generelt. at en hund skal gå med mundkurv ender blot med at blive et statussymbol for en sej og farligt hund. hvis jeg gav en labrador mundkurv på ville alle straks tro det drejede sig om en farlig hund. så kære politikere det tiltag er en ommer.

 
Annonce
Annonce
Annonce

Seneste blogs

Marketing

Seneste indlæg

Top-politikere blogger på Politiken.dk

Jeppe Kofod
Socialdemokraterne

Ellen Trane Nørby
Venstre

Margrethe Vestager
Det Radikale Venstre

Lene Espersen
Det Konservative Folkeparti

Villy Søvndal
Socialistisk Folkeparti

Johanne Schmidt-Nielsen
Enhedslisten

Peter Skaarup
Dansk Folkeparti

Simon Emil Ammitzbøll
Liberal Alliance

 
 
 
Pluspris 399 kr.
Alm. pris 499 kr
 
Pluspris 200 kr.
Alm. pris 250 kr
 
Tilbud i februar

Aperitif, 7-retters menu med tilhørende vinmenu, vand, kaffe og 1 hjemmelavet likør. Pluspris frokost 1.780 kr. Pluspris aften 1.880 kr.
 
Pluspris 120 kr.
Alm. pris 180 kr