Tag testen: Hvor flink er du?
Annonce
Annonce

Blogs

Mest læste Debat

Annonce

Strejken handler om ligeløn og rekruttering

tekst 22 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er 133 år siden det første strejkemøde med kravet om ligeløn blev afholdt. Dengang i 1875 var det cigarmagerforeningen “Enigheden”, der krævede ligeløn. Lige nu er det sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagogmedhjælpere, bioanalytikere, jordemødre og andre, der holder strejkemøder om ligeløn, fordi de i årtier ikke har fået en løn, der ikke matcher deres uddannelse og ansvar.

Danske socialister har siden Louis Pios dage kæmpet for ligeløn. Derfor er det helt naturligt, at SF støtter kampen for ligeløn. Derfor arbejder SF for at skabe et politisk flertal for at tilføre ekstra penge til forhandlingsbordet, og for at der nedsættes en ligelønskommission.

Jeg er modstander af, at de, der vælger at uddanne sig til at tage sig af vores børn, ældre og syge, skal nøjes med en lavere løn, end hvis de uddanner sig til at arbejde i industrien eller finansverdenen. Det er uligeløn, der skal gøres noget ved, når svejseren på Danfoss i Nordborg på lønningsdagen værdsættes mere end social- og sundhedsassistenten på Guderup plejecenter 7 km derfra. Lønforskelle på 30 kr. i timen - eller 50-60.000 kr. om året - er helt almindeligt. Det duer ikke.

En sygeplejerske i det offentlige sundhedsvæsen skal arbejde 16 måneder for at tjene det som en privatansat med samme uddannelseslængde tjener på et år.

Som politiker er jeg nødt til at spørge mig selv: Kan vi overhovedet skaffe de medarbejdere, der er brug for til at passe og pleje børn, syge og gamle, så længe disse medarbejdere ikke får en bedre løn? Kan jeg eller andre politikere overhovedet give svar på, hvordan vi skaffer medarbejdere nok - uden ligeløn?

Min egen konklusion er klar. Som samfund har vi ikke råd til den slags uligeløn. Hvis vi ikke værdsætter dem, der uddanner sig til at passe vores børn og pleje vores syge og ældre, så dårligt, kommer vi til at mangle uddannet personale til den velfærd, vi ønsker os nu og ikke mindst i fremtiden.

Vi har et samfund, hvor man kun tjener 10 pct. mere end en ufaglært ved at tage en pædagoguddannelse. Det fremmer ikke just søgningen til pædagogseminarierne.

Eller forestil jer de unge, der skal vælge uddannelse. De kan tjene 30 kr. mere i timen ved at vælge en uddannelse som svejser end hvis de vælger den 4 måneder længere uddannelse som social- og sundhedsassistent. I en tid hvor vi har brug for at flere – også flere unge mænd – uddanner sig til social- og sundhedsassistenter er det ikke lige det, der lokker.

Vi mangler bioanalytikere på sygehuslaboratorierne. Men når en offentlig ansat bioanalytiker kan få mere end 7.000 kr. ekstra om måneden ved at skifte fra det offentlige sygehusvæsen til den private sektor, kan jeg da godt forstå, at mange gør det. Det samme med de stadigt flere sygeplejersker, der skifter til privathospitalerne.

Derfor er min konklusion helt klar. Vi kan simpelthen ikke skaffe tilstrækkeligt uddannet personale til sundhedsvæsenet og ældreplejen uden et lønløft og ligeløn. Det er ikke nok, at vi politisk værdsætter det arbejde, som pædagoger, social- og sundhedsarbejdere, sygeplejersker, osv. gør. Vi må også give kommunerne og regionerne økonomi til at lukke løngabet og gøre noget ved årtiers uligeløn i en række kvindedominerede fag inden for den offentlige sektor.

Derfor arbejder SF for at overbevise et flertal i Folketinget om at tilføre ekstra penge til

forhandlingsbordet. I valgkampen lovede både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti flere penge til bl.a. omsorgsområdet. Jeg skal minde om, at valget gav de to partier flertal sammen med SF. Hvis Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard mente noget med valgløfterne, så har de altså chancen for at indfri dem sammen med SF.

Jeg ved ikke, hvad der skal til før Connie Kruckow og Dennis Kristensen vil anbefale et forlig. Men jeg tror, at hvis Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF gik til regeringen med et konkret krav om ekstra penge til forhandlingsbordet og nedsættelse af en ligelønskommission, ville det kunne bane vej for realitetsforhandlinger. Vel at mærke realitetsforhandlinger om en løsning, der kunne gøre det lettere at skaffe de medarbejdere vi har brug for til at sikre ordentlig velfærd.

Derfor har SF i dag fremlagt et konkret forslag om ligelønskommision. Alt andet er uansvarligt - over for den opgave det er at skaffe medarbejdere til en bedre offentlig sektor i fremtiden.

SKRIV kommentar

BEMÆRK Din adresse, email og tlfnr. bliver ikke offentliggjort på politiken.dk


Læsernes kommentarer 22 kommentarer

AF Holt 12:24 23. MAJ

Vedr. strejken.

Regionen og kommunen er fastholdt i et skruestik af finansministeren, og det betyder at
forhandlingen mellem sundhedskartellet og KL og regionerne er fastlåste.

I vil naturligvis ikke anbefale et regeringsindgreb,- i har også stemt for finansloven,
men hvordan kan SF have tillid til en finansminister, som fastholder et ufleksibelt budget
som er ude af trit med samfundsudviklingen.

Jeg har svært ved at forstå hvordan SF fastholder en tillid til finansministeren, på bagrund af hans håndtering af budgetter til kommunale og regionale udgifter.
Den der tier samtykker.

AF Olsen 14:47 13. MAJ

Jeg ved da godt, at det blot er populisme fra SF's side, men hvad nyt er der i det ?
Ligesom med Hut-sagen er meningerne tyvstjålet fra DF
SF kan sikkert sagtens bræge sig til lidt flere stemmer på SOSU'ernes bekostning men det er da (gudskelov) kun DF der er i en position til at gøre noget.
Pia K må virkelig more sig hver gang hun læser et nyt indlæg fra Villy !

AF Nielsen 01:21 24. APR

Sara skriver: "Skræmmende, at læse nogle af mine egne kolleger ikke mener de er mere værd, med begrundelse i uddannelsens længde"

Jeg tror ikke en døjt på, at denne gertrud kvist, som påstår "hun" arbejder i faget, og kalder strejken for navlepilleri, samt de strejkende for forkælede og egoistiske, nogensinde har haft en fod indenfor i faget. Gertrud er en typisk "enhver er sin egen lykkesmed" - og den slags mennesker findes heldigvis ikke indenfor omsorgsfeltet.

FAKE!!!!

AF Boeriis 19:03 23. APR

Jeg er blandt det strejkende personale i Randers.
Vi kæmper måske nok for mere løn-men vigtigst af alt; flere "hænder" de to ting hænger uløsligt sammen.
Allerede nu mærker vi tydeligt manglen på kvalificeret personale. Vi uddannede er ved at være i mindre tal-det er hårdt, for vi står så med ansvaret for at brugerne bliver forsvarligt passet. ( det hænder dog oftere, og oftere der bliver glemt feks medicin) Hvis ikke tingene bliver forbedret nu, ender vi med at miste de dygtige fag personer som kan/vil deres job.
Det er jo ikke nye tal som viser vi er ved at være en mangel varer-hvordan kan det være der ikke er handlet på det for længe siden? Jeg hørte statistikken allerede for 5 år siden, og mon ikke nogle har kendt den endnu længere..
Skræmmende, at læse nogle af mine egne kolleger ikke mener de er mere værd, med begrundelse i uddannelsens længde- for f.. vi arbejder med mennesker-redder liv, giver ældre en værdig alderdom. Dejligt at vide de ældre bakker os op, og forstår hvad vi kæmper for! De mærker jo også dagligt, hvad vi er oppe i mod!
Super du, villy, kæmper vores sag- det har klart gjort min indre SFér større.

AF Olesen 23:16 22. APR

Kom nu.

Vi vil have mere i løn NU.

Vi er de beste til at passe BESTE.

AF Terp 16:01 22. APR

Kære Villy
Jeg er såre enig med dig, lav dog et forlig med A Og DF. I tre er jo enige om de væsentlige detaljer i sær om et gevaldigt lønhop til de offentlige ansatte du nævner, se bare at komme i gang. Og lad dog så i denne sag som så mange andre DF vise om, de vil alt det gode de altid lover de lavtlønnede, for deres (DF's) mål er jo ikke ligefrem den regerings, som de lovpriser op i himlem. Hvem er det der kan afsløre DF's helt uværdige og usammenhængende ideologi ?
Hilsen
Bitten

AF hage 11:06 22. APR

altid ærlige villy os i denne sag

sagde du vandt valget og hvad gjorde du?

fogh af pinden

støtter dig i konflikten ,strejken

michael

AF Buch 10:50 22. APR

Og så ville det være dejligt med et image-løft, at arbejdet i sundhedsvæsenet ikke er lig med tidsrøvende kontroller, men tillid og åbenhed

AF bock 09:01 22. APR

Det er meget nemmere at forstå problematikken, når man har taget en tørn i ældreplejen og med egne øjne/fødder oplevet, hvor skoen trykker. Det, jeg først oplever er 'nedslidning' fysisk og psykisk både blandt medarbejdere og beboere - lønnen er dårlig, der er ingen bonus i form af kurser eller uddannelse. Noget andet er den manglende 'dialog' - både arbejdsgiver og fagforeninger og politikere har kendt til problemet i flere år uden at tage en dialog og få bragt orden i tingene. De strejkende er klemt mellem en demotiverende arbejdsgiver, fagforeninger, der kæmper for egen overlevelse og resten af DK der er ret ligeglade, så længe det går godt. 'Uddannelse' er et tredje ord - manglende indhold og udfordringer i uddannelsens basisforløb gør, at den bliver valgt fra af de 'stærke' unge. Og så et ord til mange pårørende 'tag ansvar' - I er mere end velkomne - mød op, tag jeres pårørende med en tur i haven eller på gaden, så de kommer ud og ser noget andet end blot afdelingens fire vægge. Meld jer til at spise med - 3 dage før. Følg med i behandlingsforløbet - I har retten til at blive hørt og være med til at skabe fremtidens ældrepleje.

AF Villadsen 18:19 21. APR

Konflikten handler om ligeløn, men også om anerkendelse for de kompetencer og det ansvar, vi som sundhedsprofessionelle står med i hverdagen.

Som sygeplejersker er vi med til at gøre en forskel i forhold til pleje, behandling og forebyggelse hos borgere og patienter hver eneste dag.
Min uddannelse og mit arbejde er fuld af mening og udfordringer, men jeg bekymrer mig om, hvordan fremtiden kommer til at se ud for os, der arbejder i sundhedsvæsenet og for de mange danskere, der hvert år kommer i berøring med det som patienter eller pårørende. Måske kan ligeløn være medvirkende til at øge rekrutteringen af sygeplejersker, så vi kan arbejde under rimelige vilkår, og så patienterne også fremover kan få den professionelle hjælp og omsorg, de har brug for.

AF stenholdt Pedersen 11:17 21. APR

jeg er en af dem som også er strejkeramt, men det skal de strejkende ikke høre et ondt ord om, for jeg støtter dem 100%.
jeg overvejer at blive pædagog, men jeg har også valget at komme på det private arbejdsmarked. og her er så det problem jeg har. Hos det private : bedre løn, en uddannelse som jeg kan tage på ca 3 år, ingen sur miner eller dårlig samvittighed hvis man har barn syg.
Hos de offenlige: ringe lønvilkår.en uddannelse som faktisk er god. en meget stresset hverdag,og en dårlig samvittighed ved barn syg,for så skal mine kolleagere løbe hurtigere, et kæmpe ansvar for vores fremtid, nemlig vores børn og deres fremtid.

AF nielsen 22:11 20. APR

jeg er træt af at høre det er de private der holder dk kørende, der ville ikke være noget privat hvis vi ikke var der til at passe børn,ældre, handicappet,kræftpatienter,ny operet,blinde,døve,demente,sclerose ramte,parkinson, osv,osv så skulle de fleste i DK nok blive hjemme og passe en eller anden.vi mangler mange ansatte i det offentlige, prøv at tænk på der er mange der ikke kan strejke, da de kun lige er nok til daglig, til et nødberedskab, det er da forfærdelig og meget skræmmende, det må jo så sige at enten så løber de meget meget stærkt til daglig,ellers får beboer og patienter kun den livsnødvendige hjælp, det kan bare ikke være rigtig i så rigt et land som dk, hvor alle burde kunne få den bedste hjælp, til det de har behov for,det er det jeg betaler min skat med glæde for,så jeg kan få god faglig og mennesklig hjælp hvis jeg pludselig skulle få behov for det.

AF nielsen 21:55 20. APR

det lyder som om du har tænkt dybere over tingene, det er jo dejligt. Lige nu har Danmark meget ondt af de ældre der ikke får hjælp,men det vil jo blive sådan om måske 10 år når rigtig mange personaler går på pension,og vi ikke kan få arbejdskraft,da der ikke er ret mange unge mennesker der vil arbejde for så lille en løn idag, alt stiger på nær vores løn,vi er en del på min arbejdsplads der ikke gider det slid og hårdt psykisk arbejde når det ikke bliver værdsat,vi gør et kæmpe arbejde for at alle skal få en god professionel hjælp,men politikkerne gør det da bestemt ikke nemmere. og jeg kan kun være bekymret for fremtiden, hvis i ikke snart giver mere i løn.så må DK jo selv passe børn,ældre osv

AF Storm 10:23 20. APR

Villys nye image og venner!

http://youtube.com/watch?v=3rIAQ956dGE

AF Striib,næstformand FOA 08:15 20. APR

Kære Villy Søvndal

Det overrasker sikkert ikke at jeg er enig i dine betragtninger om, at det er lige nu der skal sikres et ordentlig løft af løn og arbejdsvilkår for de offentligt ansatte og særligt til de typiske kvindefag.
Du peger på en ligelønskommission som en løsning på den igangværende konflikt. Nedsættelse af en kommission er ikke nok. Som du givet ved så var der i overenskomstforhandlingerne fra såvel arbejdsgivere og de faglige organisationer parathed til en vis skævdeling. Men når rammen er urokkelig fastlåst så betyder det fodring af hunden med dens egen hale. Derfor er en ligelønskommission kun interessant hvis der er her og nu penge med opgaven. Og med en tidshorisont der betyder at løsninger kommer på bordet nu. Vi har ikke brug for endnu en politisk syltekrukke som vi f.eks ser det med kvalitetsreformen der for alvor skulle give et løft til den offentlige sektor.
Signalet fra FOAs medlemmer om at nok er nok er alvorligt ment.

AF Jensen 23:47 18. APR

Hr Kristian Juul skriver at den er det privte sektor der levere pengene til velfærdssamfundet
- jo MEN det erjo så også i kraft af den arbejdsindsats der ydes af en stor skare der også betale skat heraf til velfærdssamfundet.

Men glemmer du ikke lige Hr Juul at forudsætningen er at folk (læs især kvinder)i det offentlig tager vare om pasning af børn, syge, handicappede og ældre, da en stor del af arbejdsstyrken ellers i stedet måtte blive hjemme og passe disse opgaver?

Det er bl.a denne mangel på anderkendelse også i relation til en ordenlig løn, der gør at jeg nu sammen med mine FOA kollegaer siger nok er nok og strejker

Vi vil respekt forvores arbejde og ordenlig løn, så vi kan blive kollegaer nok til at udføre vores opgaver - måske er privat sektor økonomisk forudsætning, men vi er grundlaget for at arbejdskræften kan møde op

AF kvist 22:16 18. APR

Kære Søvndal,
Jeg er involveret i konflikten ang. mere løn til social- og sundhedsområdet, og jeg har nogle ting at tilføje. Jeg er uddannet Social- og sundhedsassistent - har tidligere læst teologi. Du må meget undskylde mig, men jeg ser længden af uddannelse, som et godt udgangspunkt for min løn. Længere uddannelse er lig mere løn! Punktum! Jeg mener, det er dybt uretfærdigt at forsømme de svage mennesker, vi har med at gøre. Jeg mener, det er et navlepilleri uden lige. Jeg mener også, at Du - Villy Søvndal - scorer meget billige points ved at sige det selvsamme, som Kærsgaard har sagt i årevis. Jeg VED, hvor meget en strejke influerer på ældre og svagelige mennesker.... disse ting burde også tages i betragtning. Kort og godt kan jeg sige, at hele denne strejke virker forkælet og egoistisk på mig. Så derfor hr Søvndal - lad nu være med at være popularitetsrytter, og lyt til os, der faktisk er indenfor faget!
Med Venlig Hilsen, Gertrud.

AF Zimmermann 12:14 18. APR

En høj erhvervsfrekvens hos kvinder er en af forudsætningerne for vores velstand.
Kvinderne kommer ikke på arbejdsmarkedet, hvis der ikke er pasning af børn, syge og ældre!
Altså er omsorg for børn, syge og ældre en forudsætning for velstanden! Og efter min mening en samfundsopgave!

AF Juul 21:23 17. APR

Villy er modstander af "at de, der vælger at uddanne sig til at tage sig af vores børn, ældre og syge, skal nøjes med en lavere løn, end hvis de uddanner sig til at arbejde i industrien eller finansverdenen."

Det lyder jo vældigt flot, men er rendyrket populisme. For vi må aldrig glemme, at det i bund og grund er erhvervslivet og intet andet, som betaler HELE gildet for vores velfærdssamfund. Der ér ingen andre steder at hente pengene fra end fra den private sektor.

Når venstrefløjspolitikere vil den på papiret nemme løsning at give "ligeløn" mellem offentlig og privat sektor, vil konsekvensen være, at det private erhvervsliv for at holde på medarbejderne må skrue lønningerne endnu mere op. Dét svækker konkurrenceevnen og vores alles velfærd.

Det er spiralen uden ende.

Iøvrigt, hvis Villy virkelig mener det med ligeløn, hvorfor så ikke udlicitere og lade flere private tage sig af syge, gamle og børn? Dét viser al erfaring nemlig giver de ansatte et lønløft mere end noget andet.

SF og Villy Søvndal slog på landsmødet i weekenden på en genfødsel som "økonomisk ansvarligt" parti, men indlægget her afkræfter enhver tale om dette. SF er uansvarligt som altid.

AF Arnhold 16:48 17. APR

Men hvad siger Pia K? Hun har jo tidligere lovet endnu flere penge end jer ... hvor bliver hun af? Det er da nu, at hun skal ud og bevise over for sine kernevælgere (lavtlønsgrupper og ældre), at hun virkelig er der for dem!!! Ellers er det jo bare tomme floskler og stemmefiskeri!

AF Villy Søvndal 09:11 17. APR

Kære Rune,
Tak for dit indlæg. Du har ret. Sproget kunne have været klarere.

Jeg håber trods alt, at synspunktet stod klart:

De strejkende slås for ligeløn, fordi de kke får en løn, der matcher deres uddannelse og ansvar.

Som samfund er vi nødt til at fpå gjort noget ved den uligeløn. Kun hvis vi værdsætter dem, der uddanner sig til at passe vores børn og pleje vores syge og ældre, ordenligt, kan vi skaffe uddannet personale nok til den velfærd, vi ønsker os nu og i fremtiden.

AF Kaasen 17:20 16. APR

Der er nogle rigtig gode betragtninger i denne artikel. Saerligt er det rart at se, at de konfliktende fag kaldes kvindedominerede fag frem for kvindefag, og at der ikke tales om ligeloen mellem koenene men mellem det offentlige og det private. Hvis man gerne vil have ligestilling, skal man ikke betragte nogle fag som kvindefag og andre som mandefag.
Dog vil jeg opfordre dig, Villy, til at laese dine negationer igennem. Du har to dobbeltnegationer, som begge sprogligt giver udtryk for den modsatte holdning, af den, du rent faktisk har.
Vaerst er "Hvis vi ikke værdsætter dem, der uddanner sig til at passe vores børn og pleje vores syge og ældre, så dårligt,..."

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Villy Søvndal

Villy Søvndal er formand for SF.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

5. sep 2010 kl. 20.49

Det minder om slavehandel

26. aug 2010 kl. 10.23

Ræs mod bunden - eller ny vækst

17. aug 2010 kl. 12.38

Økonomisk ansvarlighed?

Se alle indlæg

 

58.000 følger Søvndal på Facebook

facebook

 
 

Toppolitikere blogger

Jeppe Kofod
Socialdemokraterne

Ellen Trane Nørby
Venstre

Margrethe Vestager
Det Radikale Venstre

Lene Espersen
Det Konservative Folkeparti

Villy Søvndal
Socialistisk Folkeparti

Johanne Schmidt-Nielsen
Enhedslisten

Peter Skaarup
Dansk Folkeparti

Simon Emil Ammitzbøll
Liberal Alliance