For en lille uge siden fik jeg et brev, der gjorde indtryk på mig. Det var fra en familie på overførselsindkomst, Pia og Kim Slot.

De har i 2003 oprettet en hjemmeside med den sigende adresse http://bistandsbums.dk.

Hjemmesiden henvender sig til mennesker på overførselsindkomst, og den handler om de problemer, der er knyttet til et liv på overførselsindkomst.

Det, der gjorde indtryk på mig, var deres beskrivelse af alle de mails, de modtager fra folk på overførselsindkomst: ”Normalt får vi fra, fra oktober til januar, en 30 til 50 mails, hvor mennesker spørger, hvor man kan søge legater og julehjælp. I år er det eksploderet og vi er allerede nu oppe over mellem 300 - 400 e-mail, i samme periode, fra desperate mennesker der søger hjælp hos os. I modsætning til andre år, bliver der nu også søgt om andet end julehjælp, der bliver søgt om hjælptil basale ting som:

● billet hjem til jul

● støvler til sit barn

● en lille pakke til barnet til jul

● mad til familien

● hjælp til lys, vand, varme og husleje

● studiematerialer og studietur

● egenbetaling på lejrskole

● sportskontingent, sportstøj (fodboldstøvler, strømper, indendørssko osv.)”

Tænk sig, sådan er hverdagen for vores medborgere. De har ikke råd til en billet, så de kan komme hjem og besøge familien til jul. Deres børn må vente forgæves på en julegave i år. Børn, der mangler vinterstøvler. Pia og Kims beskrivelser er nok desværre alt for rammende. Fattigdom er altid en alvorlig sag. Men når den bliver så konkret og barsk, tror jeg det gør indtryk på de allerfleste.

Der er desværre en forklaring på, hvorfor Pia og Kim får ekstra mange mails i år med helt basale fattigdomsproblemer. For det første bliver der flere og flere fattige i det danske samfund. De sidste 15 år er antallet af fattige danskere steget. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har ud fra Finansministeriets egne tal beregnet, at antallet af fattige er steget med 50.000 fra 1993 til 2004. Alene under Fogh-regeringens 3 første år kom der 45.000 flere fattige.

Ifølge en ny ulighedsrapport fra OECD lever hver tyvende dansker i den arbejdsdygtige alder under OECD’s fattigdomsgrænse. Det er en stigning på 30 procent siden 1995. Blandt børnene er stigningen 35 procent ifølge OECD.

Det er ikke en udvikling, der er kommet af sig selv, eller kan komme bag på nogen. Når regeringen og Dansk Folkeparti har beskåret blandt andet kontanthjælpen, starthjælpen og boligsikringen, rammer det de fattigste hårdt og sender flere ud i fattigdom.

For det andet er fattigdommen blevet en tand værre i år, fordi de seneste års prisstigninger på fødevarer gør det sværere og sværere at få nedsatte kontanthjælp til at række til både mad, julegaver og vinterstøvler. Jo lavere indkomst husstanden du har, des større procentdel af dit samlede forbrug går til mad. Derfor rammer stigende priser på brød, mælk, kød, osv. relativt hårdere i de familier, der i forvejen har en lav indkomst.

En undersøgelse fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA)  har ligefrem vist, at husstande med lave indkomster i løbet af det sidste år fra 2007 til 2008 har haft en negativ udvikling i den reelle købekraft. Det står i modsætning til både mellemindkomster og høje indkomster.

De har nemlig begge haft en positiv udvikling i husstandenes reelle købekraft i løbet af det sidste år.

Der er altså en forklaring på, at alle dem, der skriver til Pia og Kim, har sværere og sværere ved at få økonomien til at dække de mest basale ting. Netop derfor var der yderligere en grund til at brevet fra Pia og Kim gjorde indtryk på mig. Pia og Kim nøjes nemlig ikke med at beskrive den fattigdom, de selv og de andre brugere af http://bistandsbums.dk lever i til hverdag. De foreslår også os politikere en række meget konkrete bud på, hvordan vi kan afhjælpe fattigdommen:

1. ”Lad mennesker på overførselsindkomst bruge offentlige transportmidler gratis udenfor myldretiden, eller en rabatordning, for tog og busser, køre uanset antallet af passagerer.
2. Lav forsørgelsespligten om, så folk på overførselsindkomst ikke kan pålægges en forsørgelsespligt over for andre end egne og adopterede børn.
3. Lemp Aktivlovens §81 og §82, for f. eks. et par støvler til ens barn eller en rejse hjem til jul, er jo ikke en uforudset udgift, men en udgift der er meget meget svær at spare op til når selv en 100 kr. kan vælte budgettet.
4. Fjern kontanthjælps loft, starthjælp, 450 timers reglen, det er indlysende at disse tiltag er til for at straffe, men de straffer faktisk kun dem der slet ikke kan noget som helst.
5. Brug ”den gamle model” modellen hvor husleje, lys vand og varme, bliver betalt og man derefter får et beløb til at leve for, beløbet man skal leve af, skal ikke være bestemt af huslejens størrelse, det ville gøre at en del færre mennesker bliver sat ud af deres lejemål.”

Skulle vi ikke se, om et flertal i Folketinget kan bruge Pia og Kims forslag? Jeg synes det.