|
|
|
Mest kommenterede
Den falske hjemmehjælper fra Gentofte
251 Kommentarer
Blog Villy Søvndal
Formanden for SF diskuterer politik
Blogs
-
10. mar
Diskriminationspolitik øger indvandreres fattigdom Rune Engelbreth Larsen
-
08. mar
Sportsstjerner som moralske forbilleder Asbjørn Sennels
-
07. mar
Vil oppositionen være med til at bekæmpe fattigdom? Ellen Trane Nørby
Seneste debat
- 10. mar 2010 KL. 09.27
- 10. mar 2010 KL. 08.23
- 10. mar 2010 KL. 08.00
- 10. mar 2010 KL. 00.01
- 09. mar 2010 KL. 09.15
- 09. mar 2010 KL. 08.44
- 09. mar 2010 KL. 08.21
- 09. mar 2010 KL. 07.42
- 09. mar 2010 KL. 00.02
- 08. mar 2010 KL. 13.32
Seneste tv-analyse
Mest læste Debat
- 08. mar 2010 KL. 11.46
- 06. mar 2010 KL. 08.00
- 08. mar 2010 KL. 13.32
- 27. feb 2010 KL. 12.48
- 06. mar 2010 KL. 08.00
- 03. mar 2010 KL. 15.42
- 07. mar 2010 KL. 10.21
- 03. okt 2009 KL. 10.22
- 06. jun 2009 KL. 00.01
- 27. sep 2009 KL. 11.50
Joblinks
- 17. mar 2010 KL. 09.00
- 09. mar 2010 KL. 11.16
- 09. mar 2010 KL. 11.08
- 09. mar 2010 KL. 11.01
- 09. mar 2010 KL. 10.54
Vil du arbejde for 20 kr. i timen som 63-årig?
| tekst | 35 Kommentarer | del |
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
”Vil du arbejde for 20 kr. i timen som 63-årig? Jeg vil ikke. Der står nemlig ikke idiot på ryggen af mig. Så du kan godt glemme alt om at se mig arbejde, efter jeg er gået på efterløn.”
Sådan har jeg hørt folk sige, og sådan vil folk nok også sige om nogle år, når den økonomiske krise måske er overstået, og samfundet har brug for, at flere arbejder mere for at få bedre råd til ordentlig velfærd.
Men har de ret – dem, der siger, at de kun tjener 20 kr. i timen, hvis de arbejder efter at være gået på efterløn? Ja, nogle af dem har ret.
Er du lavtlønnet efterlønner og arbejder mere end ca. fem timer om ugen med en timeløn på f.eks. 118 kroner tjener du reelt kun 20 kroner for en times ekstra arbejde. Så det er ikke så sært, hvis nogen synes, at det giver for lidt at arbejde, når man er gået på efterløn.
Det skal der gøres noget ved. Derfor foreslår SF, at reglerne laves om, så en lavtlønnet på efterløn kan få ligeså stor et økonomisk incitament til at arbejde som folk med en gennemsnitsløn. Det synes jeg er en fair ordning.
Samtidig kan det være med til at få flere lavtlønnede til at arbejde lidt eller meget ved siden af efterlønnen i fremtiden. På den måde bliver vi flere til at arbejde og betale skat. Så får vi bedre råd til en ordentlig velfærd i fremtiden uden at skulle sætte skatterne op. Det er god og retfærdig velfærd. Det er ansvarlig økonomisk politik. Det forhandler SF gerne om.
Det var det, jeg i al stilfærdighed prøvede at fortælle i et interview i Børsen i tirsdags: Lad os give en fair belønning for at arbejde til lavtlønnede efterlønnere. Det er både ret, rimeligt og rigtig god samfundsøkonomi.
Til gengæld kan de borgerlige godt droppe at få SF’s støtte til at forringe eller afskaffe efterlønnen. SF medvirker ikke til forringelser af efterlønsordningen – vi arbejder for forbedringer!
Modtag en mail, når der er nyt på bloggen
Seneste indlæg
3. mar 2010 kl. 22.15
En milliard til Axelborg - fyresedler til sygehusene
2. mar 2010 kl. 09.03
Vent med kampfly og lavere top-skat
15. feb 2010 kl. 11.59
Pia Kjærsgaard svigter vores sygehuse
Seneste kommentarer
8. mar 2010 kl. 22.08
"Jeg talte med en fra Kina om frihed og demokr..."
8. mar 2010 kl. 05.08
"Hvorfor hader venstrefløjen dansk landbrug? ..."
7. mar 2010 kl. 21.41
Shopper Stor og lækker cognacfarvet taske fremstillet af kalve/ko-læder fra Brasilien og Argentina.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 210 kr.
Alm. pris 250 kr
|
|
Pluspris 125 kr.
Alm. pris 150 kr
|
|
Pluspris 320 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 1840 kr.
Alm. pris 2300 kr
|











Loading ...










Ja det lyder da meget godt alt sammen men hvad var det egentlig der stod i JP:
"»Men det vil vi også gerne deltage i. Vi vil deltage i alle typer af ordninger, der gør det attraktivt for ældre medarbejdere at tage et enkelt år eller to eller tre længere. Og jeg synes bestemt, at man skal undersøge, om de ordninger, vi har i dag, fungerer godt nok.«
Partiformanden vurderer, at antallet af danskere på efterløn vil boome i de kommende år på grund af ledigheden.
I vil i princippet gerne være med til at ændre efterlønnen?
»Ja, men vi har ikke noget stort behov for det. For vi kan nå det, vi gerne vil nå, med andre virkemidler,« siger Søvndal. "
Det var vist ikke lige muligheden for at være på efterløn og arbejde ved siden af der her tales om.
Nej så hellere frivilligt socialt arbejde, det er gratis for samfundet, men batter også.
Fjern efterlønnen, Villy. Det er generationstyveri af værste skuffe. Betale arbejdsduelige mennesker for ikke at bidrage til samfundet. Det er en skandale.
Lad de nedslidte få tilbud, men fjern dog retten.
Og hvis I er de kujoner som I udgiver jer for, så fjern den dog fra om 20 år. Men få den væk. Den hørte en helt anden tid til. Der er ikke råd til det mere.
Det er vel regeringen og DF. Der skal fjerne efterlønen nu. SF har ikke mulighed for det.
Næh men den tør heller ikke. Ingen tør noget.
Og hvis Søvndal mener sit argument alvorligt så få gjort noget ved dagpengene. Hvem fanden gider at arbejde for under basseører i timen når man kan danderer den for 10 k udbetalt. Hvem helvede gider at stå i kassen i føtex for småpenge ekstra.
Det er der heldigvis mange gode mennesker der gør, men det er håbløst at have et system der i 4 år giver lavestlønnede folk intet incitament til at at komme i gang. Når de 4 år er gået lykkes det sjovt nok næsten alle at komme i gang. Få den sat ned til 2 år asap. Og hvis det så kræver at den sættes 1000 kr op i måneden i de 2 år so be it.
Mere retfærdigt var det om man turde lave dagpende der dækkede 60-70 % af den indkomst man havde før man blev ledig. (dog med et max/min). Så alle var sikker på at der var en klar gevinst i at rubbe neglene
Der findes allerede et parti for pensionisterne, Villy. Der kan simpelthen ikke være flere stemmer i at slikke røv på de gamle ved at bevare den sindssyge efterlønsordning.
Det er jo dybt asocialt.
Det kan ikke passe at ingen tør pille ved en forældet ordning af frygt for deres plads i folketinget. Og det gælder ikke kun Villy. Sidder man i Folketinget er man der for at tjene folket og det gør man ikke ved at beholde en ordning, der underminerer de fremtidige generationers mulighed for at opretholde et velfærdssamfund.
De nedslidte skal have førtidspension. Alle andre arbejdsduelige mennesker på +60 skal ikke kunne stoppe før tid, medmindre de selv vil betale for det.
Og jeg er iøvrigt tilhænger af SF.
Hvorfor skal jeg trækkes 11,5 timer i efterlønnen hver måned, fordi jeg opfylder min borgerpligt som medlem af et skatteankenævn, hvis møder maksimalt tager 2 timer ??
Glimrende forslag Villy! Hold fast ved synspunkterne om, at det ikke endnu engang er de hårdest og mest anstændige arbejdende og lavest lønnede, der skal betale gildet for de uanstændig grådiges fest; det har vi Venstre og især DF til at sørge for.Ses bedst ved gennemgang af den førte poltik de seneste 8 år. Vedvarende offentlige nedskæringer medførende et lemlæstet sundhedsvæsen, et fallitbo i undervisningssektoren, amputerede børne- og ældre omsorgsinstitutioner, et minimeret biblioteksvæsen osv. Og nu tager VKO så fat på kulturlivet over en bred front. Sidst har krigeren Søren Espersen og de sorte fætre nu givet deres tilslutning til likvidering af P2, vel fordi det også er kvalitet, der sendes her.Er det hævn for de glimrende betragtninger fra 'Forbrydelsen'?
Jeg synes, det er et større problem, at vi i dag har ledige, der bliver sendt i arbejde med deres bistand som løn. Det vil sige, at de arbejder for langt under mindstelønnen.
At skulle høre klynkeri fra efterlønsdanskernes tag-selv-bord er bare ynkeligt. Det vi oplever er klynk iscenesat af Danmarks værste lobbyister nemlig Ældresagen, der vil gøre Danmark til et visionsløst samfund, hvis eneste prioritet er at opvarte rige, gamle mennesker.
T.H.Bank!
Ja der skal mod til, og hvis man ser hvad der skete i Tyskland! Socialdemokraterne turde som eneste parti at angribe Pensionsalderen, og fik kvitteringen ved søndagens valg, det dårligste valg i deres historie.
Nyrup gjorde det og fik kvitteringen. Det var reformer som man egentlig kunne forvente at en borgerlig regering skulle gennemføre for landet skyld, men de er bange for at miste deres Ministerbiler.
Og fra denne regering kan man overhovedet ikke forvente noget, for de lader sig korumpere af Nationalsocialisterne for at forblive ved magten.
Det er ynkeligt, og grænser til landesforræderi!
Til den tid bruger vi da Euro ;).
Afskaf efterlønnen og giv folk en belønning for at tage en tjørn mere.
Slaveriet er genindført i Danmark. Brug en Bistandsklient til kriminel lav løn istedet for, at betale en ordenlig anstændig løn. Føj!
Villy for 20 mia efterløns nas - eller universiteter med super forskning i teknologi - hvad er mest visionært - man kan bevare DF symbolet for 68ernes tyveri eller man kan geare danmark til fremdtidens udfordringer.
Ansvarlige politikere ville vælge forskning og viden frem for overflødig velfærd - men Villy det valg tør du ikke tage for så bliver Helle og Sass skuffede
Hvorfor arbejder folk, der er gået på efterløn? Det hører ingen steder hjemme, at efterlønnere tager arbejdspladser fra de, som ønsker at arbejde. Efterlønsarbejde skal forbydes.
Der er folk på 50-55+, som ønsker arbejde og ikke får det. Nogle af disse har ingen efterlønsordning og arbejder til lave lønninger. Jeg har kendskab til dygtige folk, som har mistet deres ret til understøttelse, fordi der intet arbejde var at få efter 50+. Der skal gøres noget ved aldersdiskrimineringen på arbejdsmarkedet og det kan kun gå for langsomt!
Frivilligt arbejde skal forbydes. Det er uanstændigt, at lade folk arbejde UDEN betaling. Og ganske særligt unge mennesker. Det er udnyttelse. For det meste er et menneskes eneste rescource dets arbejdskraft og når denne ikke betales er det problematisk. Og det skal iøvrigt forbydes, at folk som annoncerer efter frivillig arbejdskraft forlanger et CV. Skal der fremlægges CV skal hammeren også falde med en lønbetaling.
Jeg synes SF er i færd med at udvikle sig til et strømlinjet designerparti på linje med det kølige Socialdemokrati. Dette skaber afstand til eventuelle vælgere. Ægtheden, nærheden, hjerteligheden og varmen....hvor blev den af? Den forsvandt da SF kom for tæt på Socialdemokratiet.
Jeg synes også det er for dårligt at mennesker mellem 60 og 65 år ikke kan arbejde fuld tid under samme vilkår som alle andre samtidigt med at de får efterløn. Efterlønnen er jo kun en rimelig ekstra præmie som samfundet bør betale til dem mellem 60 og 65 oven i deres almindelige løn. Det er ikke nemt at være i den alder og på efterløn. Det manglede da bare...
Er der ingen der kan se at manden ikke har tøj på? Eller at det tøj han har på faktisk er dit?
@Jesper Jakobsen
Den teknologiske udvikling taget i betragtning. Hvor lang tid burde vi så egentlig arbejde, hvis midlerne blev ligeligt fordelt?
Har jeg slidt et langt arbejdsliv, vil jeg også kunne høste frugterne af dette - jeg har betalt min skat så at andre har kunne få tørret rumpen i børnehaven , eller på plejehjemmet - nu er det min tur til at ha det godt !
Jeg vil gå medens jeg kan nyde frugterne af mit arbejde - og vel at mærke når jeg bestemmer - ikke når samfundet vil.
Stik mig en pose penge og jeg skal gerne gå nu - langt væk fra en dumt proletar land.
Der er en ting der glemmes i debatten om efterlønsnasseri, det er en ordning man selv betaler til hver måned - i en given mindsteperiode, hvorefter der suppleres op fra samfundets side.
Det er altså ikke kun ufaglærte der har haft et hårdt arbejdsliv, man kan også nedslides af at arbejde med mennesker ( plejehjem, institutioner, skoler). Det er årsagen til at de mennesker har forsikret sig.
til villy: noget bedrøveligt sludder; der er en omregningsordning, som netop giver lavtlønnede større fordel (mindre fradrag). så tag lige og sæt dig ind i reglerne, ikk!
til kirsten mfl.: du har ikke tjent eller fortjent efterløn. du har kun betalt en meget lille brøkdel af de penge, som du kan suge op af statskassen, så spar os for det der "jeg har arbejdet hele mit lov etc". du har ligesom den nuværende efterlønsgeneration fået mere fra samfundet end du har betalt, og regningen giver du til de kommende generationer. det kaldes nasseri!
Jeg kan forstå at nedslidte mennesker skal have ordentlige vilkår, for at kunne trækkes sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Men jeg kan ikke fortså hvorfor samfundet fastholder en alders-automatisk tilbagetrækningsordning for raske og rørige personer - for derefter at slå knuder på sig selv for, at de samme mennesker kan komme til at arbejde igen?
Det er en forældet ordning, som ikke giver mening i nutidens samfund, og det handler absolut ikke om de svageste og mest nedslidte medborgere - det handler om alle over 60, som har råd til at leve for en dagpengesats i 5 år inden pensionen. Det er ikke noget som giver velstand i DK.
Få det afskaffet hurtigst muligt.
Det har været almen økonomisk viden i snart 20 år, at samfundet på et tidspunkt ikke længere vil ha råd til efterlønnen. Det ved Villy ligeså godt som alle andre politikere, men som flertallet af dem, så vælger han at lade være med at støtte de nødvendige reformer - sandsynligvis fordi han er bange for vælgernes dom. Med andre ord, så fremstår han (ligesom så mange andre på Christiansborg) som en typisk populist. Alternativet er, at han vitterlig mener, at det er en god ide at bruge mere end 20 mia. på at betale folk for IKKE at arbejde. Dette er i sig selv paradoksalt, da man kunne bruge pengene på forsknings, uddannelse, sund eller velfærd. Men når man kombinere det med det faktum, at vi i en relativ nær fremtid vil mangle arbejdskraft, så er det direkte grotesk. Villy, hvis du virkelig ønsker det bedste for samfundet, så må du udvise mod og mandshjerte, og arbejde for de ting, som alle (der ønsker at vide det) ved er nødvendige – selv hvis nogle kortsynet og egoistiske vælgere, der nærmer sig efterlønsalderen, så ikke vil stemme på SF.
Villy: "Derfor foreslår SF, at reglerne laves om, så en lavtlønnet på efterløn kan få ligeså stor et økonomisk incitament til at arbejde som folk med en gennemsnitsløn. Det synes jeg er en fair ordning."
God ide, lad os afskaffe efterlønnen helt.
At arbejde lidt når man modtager efterløn er slet ikke så ringe. Den skattefrie gevinst når man fylder 65 gør gevinsten væsentligt større. Beskæftigelsesfradraget betyder en ret beskeden beskatning. Når man går på folkepension har man bevaret kontakten på arbejdsmarkedet og kan lettere forsætte med at arbejde.
Det er et sølle og visionsløst indlæg fra Villys side.
Derudover er det er nedladende over for de folk der i dag arbejder på mindsteløn, i stedet for at ”holde ferie” på statens regning.
Det er underligt nok sådan med efterlønnen, at folk synes den bliver mere og mere rimelig jo tættere de er på 62. Det kan jo være svært at være objektiv, når man er på vej på betalt ferie. Men jeg tror de fleste godt ved, at der er en urimelig ordning. Derfor kan der heller ikke være meget perspektiv i, at gøre den endnu mere attraktiv.
Hvorfor er det kun de Radikale der har mod til at tage fat på de nødvendige reformer i samfundet?
Afskaf efterlønnen til alle der ikke har et behov.
Ja Villy efterlønnen skal stadig være tilgode for alle Dansker og det skal den også om 30 år
for ellers er der over 5 milioner, Dansker der vil ind i politik for det kan ikke passe bare fordi at i sidder i folketinget så er jeres fremtid sikret når i går på pension så hva med at i afskaffede den pension i er sikrét og ved alle de velhavende her i samfundet først og lad os der ikke tjener så meget få pension
I London er der mange der gerne vil arbejde for 20DKR i timen - og de goer det. I Polen arbejder de gerne for 2€. Ellers kan de bare skride. Forstaaet?
Troede at folk der gik på efterløn var for nedslidte mennesker.
Så er det da sært at de ikke er mere slidt end at de vil arbejde når de er gået på efterløn.
Om jeg vil arbejde for 20 kr. i timen som 63-årig? Naturligvis vil jeg da det Villy! Arne Plough er navnet. En arbejdsom karl på præcis 63 år. Min indstilling har været fra barnsben af at penge ikke hænger på træerne. Der skal satme arbejdes for dem. Sådan er det! At kimse af en flad 20'er lugter langt væk af kapitalisme og arbejdsvægring! Det er ikke noget for Arne Plough. Nej tak til dovneri. Ja tak til skidt under neglene og sved under armene. Hvis alle havde samme indstilling havde vi forlængst landet en mand eller kvinde på Mars, løst kræftens gåde og skabt et velstands-samfund for ALLE!
PS: Jeg er jo ikke astronom eller rumfartsekspert og jeg kan derfor tage fejl hvad angår mennesket/Mars i mit sidste indlæg. Dog er jeg helt sikker på at vi i det mindste kunne have landet en lille abe eller hundehvalp på en af vores nærmeste planeter hvis vi bare havde smøget ærmerne op og havde taget fat! Det samme angår kræftens gåde og i det hele taget gåder og paradokser af enhver art eller oprindelse.
I Danmark er det blevet normen at vi gør folk til handicappede så snart de fylder 62. De dur ikke til noget og bør holde sig væk fra arbejdsmarkedet?! Genialt! Så snart finanskrisen er væk i Danmark får vi brug for arbejds kræften igen og betale derfor folk for at smutte fra arbejdsmarkedet?! En ældre generation som bliver så meget større end den nuværende at vi på igen måde kan følge med, men Villy er det den hårdtarbejdende overklasse der endnu en gang skal betale gildet, dem der i forvejen bliver taget i røven og betaler en af de højeste skatter i verden? Dem som rent faktisk ikke gør brug af de offentlige ydelser modsat middel og bunden? Selv som knoklende studerende har jeg svært ved at se logikken!
@Arne Plough
Det er Okay. Men du er (for at blive i sproget) satme temmelig alene om det. Der er mere end rigeligt med mennesker, der hellere spiller golf.
Hvad vil du forresten på Mars?
Er det ikke synd for hunden?
Kan aber gøre mere gavn på jorden?
Er kræft jordens eneste forsvarsvåben?
Tja, spørgsmålene er mange!
Kære Pedersen.
Godt at høre fra dig igen så mange år efter. Vi gik jo i mellemskolen sammen dengang der stadig var noget, der hed det. Det var dengang man stadig kunne glædes over fuglefløjt og solskinsdage uden det kostede noget. I dag har alting jo en pris. Ak ja, ak ja! Du må endelig hilse Lille Arne og Nielsen hvis de stadig lever. Svarene på dine spørgsmål tager vi en anden god gang.
Det er skandaløst. Jeg er helt enig med Jesper Jakobsen, der skriver: "Fjern efterlønnen, Villy. Det er generationstyveri af værste skuffe. Betale arbejdsduelige mennesker for ikke at bidrage til samfundet. Det er en skandale.
Lad de nedslidte få tilbud, men fjern dog retten."
Villy, ved du hvor meget min timeløn udgør i forhold til, hvis jeg gik ledig? Som ledig vil jeg få 15.000 kr. i dagpenge, hertil kommer, at jeg får suppleret op med næsten 30.000 kr. fra min private lønsikring. Min udgift til transport udgør 3.000 skatteplagede kroner pr. måned. Ja, faktisk er jeg for dum. Jeg tjener jo reelt stort set ikke en krone.
Altså skal jeg have off. støtte, så jeg kommer op på en rimelig reel løn? Er det sådan, du mener, tingene skal fungere?
Eller er det kun de ældre, du nu lefler for.
Jeg er helt enig med Jesper i, at det er skandaløst, som SF er begyndt at lefle for ældrebefolkningen. En efterlønsmodtager, der har sin arbejdsevne i behold, bør ikke være på off. støtte.
OG faktisk er reglerne for efterløn til med så idiotisk strikkede sammen, at en reelt nedslidt slet ikke kan modtage efterløn. Jeg kender et par stykker, som desværre er blevet syge, så de ikke længere har deres fulde arbejdsevne. Det betyder, de ikke kan gå på efterløn, fordi man skal være "fuldt arbejdsdygtig" for at kunne gå på efterløn. Absurd?
Faktisk sendes disse stakler i arbejdsprøvning, og deres håb er, at de så kan få et fleksjob. Men det betyder jo, at fuldt arbejdsduelige ældre sendes på efterløn, mens de reelt syge og nedslidte sendes i arbejde. Det er absurd grotesk!
Du vil altså behandle symptomet, istedet for at helbrede sygdommen. Efterlønnen har ingen berettigelse, og bør afskaffes hurtigst muligt. Jeg føler mig ærligt talt til grin, over at skulle arbejde hårdere, fordi i vil betale arbejdsduelige folk for at gå hjemme.
Har selv fraskrevet mig, efterlønsretten inden jeg blev 30år. Og opfordrer da også alle mine jævnaldrene, til at gøre det samme. Hvis tilpas mange unge melder den fra, kan den forhåbentligt lide den stille død den fortjener.