Bølgen af fyringer på vores sygehuse fortsætter med uformindsket styrke. Fyringerne har ramt hele landet – fra Vestjylland til Herlev.

I dag gik det ud over Rigshospitalet i København, hvor omkring 100 ansatte mistede deres job.

Fyringerne vækker berettiget harme hos patienterne. Én af dem – Kirsten Olsen på 54 år – udtalte til Ritzau:

“Der er jo ikke for mange sygeplejersker i forvejen, så jeg synes, det er noget svineri. Sygeplejerskerne er ved at løbe livet af sig selv, men dem, der sidder i regeringen, de kommer nok ikke her. De bruger sikkert privathospitaler.”

Jeg forstår udmærket patienternes og de ansattes frustration over fyringerne. Regeringen og Dansk Folkeparti taler så smukt om flere ressourcer til sundhedsvæsenet, men virkeligheden er massefyringer på vores fælles sygehuse.

Det er uklogt, at kaste dygtige sygeplejersker og SoSu’er på gaden, når vi ved, at der er hårdt brug for dem i dag - og endnu hårdere brug for dem i fremtiden. Fyringerne vil øge ventetiden og gøre livet mere surt for patienterne – og de tilbageværende ansatte vil skulle løbe endnu stærkere.

Hvis regeringen ville, kunne den stoppe fyringerne i dag. Den anden dag kunne Regeringen finde en ekstra milliard til Venstres venner i landbruget, men den vil ikke hjælpe de offentlige sygehuse. Det her handler om at vælge: Regeringen prioriterer bønder og bankdirektører, vi prioriterer sygehusene.

SF har sammen med Socialdemokraterne fremlagt et forslag om en meraktivitetspulje til sygehusene, så de ikke bliver straffet for at behandle mange patienter. Puljen finansieres gennem højere afgifter på tobak og usunde varer. Det er sund fornuft!