Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller føler sig på forsiden af BT i går kaldet til at advare danskerne mod mig som udenrigsminister. Panikken må virkelig være ved at brede sig i de borgerlige gemakker, når de allerede finder det nødvendigt at forsvare ministerpost for ministerpost.

Per Stig Møllers angreb må vist henregnes under den ortodoksi, han også tidligere har abonneret på, nemlig de ”forebyggende angreb” som hans idol, tidligere præsident i Washington, DC, nu Crawford, Texas, og særdeles forhenværende, George W. Bush introducerede.

Per Stig Møllers anklage er, at jeg skiftede mening under Muhammed-krisen. Nuvel – det er en kendt sag. Det har jeg selv åbent lagt frem og vedstået mig. Jeg tillader mig at blive klogere. Men når den forhenværende udenrigsminister skoser mig for, at jeg forsøgte at gyde olie på vandene på arabisk TV – så glemmer Per Stig Møller behændigt at hans egen statsminister, Anders Fogh Rasmussen, gjorde præcis det samme, nærmest ord til andet. Var Fogh så – i Per Stig Møllers optik – en farlig statsminister?

Da statsministeren ikke ville mødes med diplomatiet – hvor var udenrigsministeren da? Var Anders Fogh Rasmussens ”får og bukke” den linie Per Stig Møller ellers har advokeret for et helt liv? Næppe!

Har Per Stig Møller erkendt, at den danske Irak-krigsdeltagelse byggede på løgn og humbug? Hvad blev der af ”FN-sporet”, som Per Stig Møller ellers talte om i tide og utide? Har Per Stig Møller offentligt vedstået sig, at man manipulerede Danmark ind i den krig, der sendte 4 millioner på flugt og et ukendt antal i graven? Har Per Stig haft andet end et skuldertræk til overs for mine og andres bestræbelser på, at få den danske regering til at forholde sig til både udgangspunktet for og konsekvenserne af krigen i Irak? Nej! Per Stig klappede hælene sammen og munden i – og eksekverede på USA’s og Foghs ordrer.

Er du så blevet klogere, Per Stig Møller? Kan du erkende, at du tog fejl eller at du ikke burde have bøjet nakken? Stod du fast på principperne, da man smed med hvid fosfor i Irak. Eller brugte napalm. Eller torturerede i fængslerne, smed klyngebomber over beboelseskvarterer eller passivt så til, mens amerikanske sikkerhedsfirmaer begik overgreb på en hel befolkning… Listen er lang, bare for Irak-krigen. Vil du have den undersøgt, Per Stig Møller, krigen, som du fik Danmark med i? Ulovligt. Udenom FN.

At Slotsholmen i årevis har svirret med rygter om, at Per Stig Møller lod sig banke på plads af Fogh Rasmussen, skal jeg ikke sætte mig til dommer over sandhedsværdien af. Men blot konstatere, at enten bakkede Per Stig Møller op – og har således et gedigent moralsk problem i forhold til beslutningsgrundlaget og konsekvenserne. Eller også lod Per Stig Møller sig banke på plads – og har således et kæmpe moralsk problem og oveni det et forklaringsproblem - når nu Per Stig Møller så kraftigt mener, at det er en udenrigsministers væsentligste dyd at kunne stå fast. Kunne Per Stig Møller stå fast overfor Fogh? Overfor George W. Bush?

Udenrigsministeriet er under Per Stig Møller blevet et appendiks til statsministeriet. Alle væsentlige udenrigspolitiske forhold blev de facto lagt ind under Fogh – og i tavshed så Per Stig Møller til, mens debatten rasede om hvorvidt danske soldater havde udleveret tilfangetagne afghanere til tortur. I det hele taget har Per Stig Møller haft nemmest ved at stå fast på principperne, når han sad helt stille, langt fra orkanens øje og i ly bag Anders Fogh Rasmussens – skiftende – positioner. Uanset om det gjaldt klima, Irak, Afghanistan, Tyrkiet…

Per Stig Møller er en (næsten) ufarlig mand. Med mindre man er iraker…