Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.

Thulesen-Dahls manøvre er let at gennemskue

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kristian Thulesen Dahls angreb på regeringen  tjener ét og kun ét formål: At dække over Dansk Folkepartis medansvar for den voksende arbejdsløshed, den forringede velfærd, den stigende ulighed og det økonomiske morads, som VKO har bragt Danmark ud i.

 

Thulesen Dahl mener, at især to sager ”sværter regeringstoppen”. Og så nævner DF’s gruppeformand, at statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Lene Espersen har meldt afbud til henholdsvis et ambassadørmøde og et arktisk topmøde på grund af ferie.

 

Guderne skal vide, at det er dårlig regeringsførelse, som stats- og udenrigsministeren udøver. Men at DF gør det til Danmarks største politiske problemer – det er altså langt ude.

 

Kommune efter kommune genåbner budgetterne for at finde besparelser og forringelser allerede i dette år, mens de ruster sig til endnu flere nedskæringer på ældrepleje og børnepasning i de kommende år. Landets folkeskoler fyrer lærere på stribe. Og en lang række af vores offentlige sygehuse har måttet give vores sygeplejersker, læger, portører og sosu-assistenter en fyreseddel, som tak for deres enorme indsats for at nedbringe ventelisterne.

 

Kristian Thulesen Dahl – dette er Danmarks virkelige problemer. Og de billige point, du mener at kunne samle op fra V og K ved dit angreb i Jyllands Posten, tjener alene det formål, at dække over det faktum, at du og dit parti i årevis har lagt stemmer til ufinansierede skattelettelser til de mest velhavende – mens I har forsømt at investere i vores fælles velfærd, i ren energi, i uddannelse og i den del af erhvervslivet, som kan sikre fremtidens arbejdspladser i Danmark.

 

Jeg kan ikke huske, hvornår DF sidst er kommet med et konkret politisk udspil, der kunne forbedre beskæftigelsen. Jeg kan heller ikke erindre, hvornår vi sidst har set et reelt løsningsforslag fra DF, når det gælder sikring af vores energi og miljø og klima. Jeg kan ikke – selv i den fjerneste afkrog af min hukommelse – huske hvornår DF sidst er kommet med en sammenhængende plan for dansk økonomi eller med reelle bud på, hvordan vi sikrer velfærden i fremtiden. Kommer vi til at se en plan for dansk økonomis genopretning fra DF? Jeg tvivler.

 

Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussens afbud til 80 ambassadører – hvor uprofessionelt det end er – og hvis udenrigsminister Lene Espersen Mallorca-ferie – hvor ejendommelig prioriteringen end er – virkelig skulle være Danmarks største problemer, så vidner det om en fatal mangel på dømmekraft hos Dansk Folkeparti. Det er i sig selv meget bekymrende, eftersom DF’s magt over regeringen aldrig har været større. Til gengæld forklarer det, hvorfor intet sker.

 

Så, Kristian Thulesen Dahl: At regeringen snorksover og slet, slet ikke er på omgangshøjde med de virkelige udfordringer, har du fuldstændig ret i. Men ansvaret er i lige så høj grad dit og Pia Kjærsgaards. Dit forsøg på at mudre det billede er mislykkedes. Det står tværtimod klarere end nogensinde!

 

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Villy Søvndal

Villy Søvndal er udenrigsminister og formand for SF.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

6. okt 2011 kl. 14.16

Solide resultater for SF

14. sep 2011 kl. 14.54

Stem en ny regering til venstre

11. sep 2011 kl. 13.22

11. september

Se alle indlæg

 

Over 85.000 følger Søvndal

facebook