Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.

Det gode, det onde og det virkelig sjove angreb på SF

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De borgerlige og deres massive armé af statsbetalte spindoktorer har for alvor blæst til angreb på SF. Angrebene findes i mange forskellige udgaver. Lad mig her blot præsentere tre typer: det gode, det onde og det virkelig sjove.

 

”Det gode angreb” kom fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, der på sit pressemøde i dag beskyldte undertegnede for at tegne et skræmmebillede af situationen på de danske sygehuse.

Det synes jeg er et godt angreb for det giver mulighed for en regulær debat om den snigende privatisering af vores sundhedsvæsen, hvor privathospitalerne overbetales, mens de offentlige sygehuse tvinges til at fyre medarbejdere. Den udvikling har Løkke hovedansvaret for – først som sundhedsminister og nu som statsminister. Og jeg er glad for, at han selv sætter spot-lys på dette faktum med sit angreb i dag. Derfor: et godt angreb.

 

”Det onde angreb” kom fra Dansk Folkepartis Ungdom – og er helt sikkert sanktioneret hos partitoppen på Christiansborg. I en plat kampagne skitseres jeg som rottefænger og SFs tusindsvis af vælgere må så være rotterne. Det er netop den slags dæmonisering af politiske modstandere, der er rigtig træls. Uanset om det går udover DF eller SF. Øv!

 

”Det virkelig sjove angreb” kom fra Per Stig Møller. Manden, der som udenrigsminister kastede Danmark ud i en ulovlig angrebskrig med hundredtusindvis af ofre, advarer vælgerne om at jeg er en farlig mand. Den tror jeg bare man skal smile ad – og det gjorde de fleste vist også.

 

Jeg vælger at tage de mange angreb på SF som et udtryk for, at regeringen og Dansk Folkeparti er bange for SF og en opposition, der er på vej frem. Vi reagerer på angrebene ved at tage arbejdstøjet på og komme med konstruktive løsninger på de problemer og udfordringer vores land står med: sygehusene, skolerne, ledigheden, økonomien og yderområderne. Danskerne har en forventning om, at deres politikere løser problemer – ikke kaster med mudder, men insisterer på en sober politisk debat uden dæmoniseringer.

 

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Villy Søvndal

Villy Søvndal er udenrigsminister og formand for SF.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

6. okt 2011 kl. 14.16

Solide resultater for SF

14. sep 2011 kl. 14.54

Stem en ny regering til venstre

11. sep 2011 kl. 13.22

11. september

Se alle indlæg

 

Over 85.000 følger Søvndal

facebook