Finansministeren og regeringen må være i en tilstand af dyb, dyb panik. Det bliver klart, når man læser dagens pinlige afsløring af Claus Hjort Frederiksen, der i desperation trygler EU om hjælp.

I dagens papirudgave af Politiken dokumenteres det, hvordan EU’s økonomikommissær, Olli Rehn, efter et kontroversielt opkald fra Claus Hjort Frederiksen på kort tid skiftede holdning til dansk økonomis tilstand. EU-Kommissæren lagde ellers ud med at sige, at kommissionen ”ikke anbefaler Danmark at skære ned” og derved risikere at kvæle et spirende opsving. Tværtimod mente han, at ”Danmark stadig havde råderum for at understøtte opsvinget”. Altså fuldstændigt i tråd med de initiativer, som S og SF’s økonomiske plan En Fair Løsning, indeholder.

Det var kommissærens uvildige udmelding. Efter samtalen med Hjort Frederiksen var meldingen ændret i løbet af et øjeblik, så kommissæren pludselig placerede Danmark i kategori med de skrøbelige økonomier i bl.a. Grækenland og Spanien. Useriøst!

Sagen lugter rigtigt grimt. I sin iver for at stille regeringens egen økonomiske plan i et bedre lys og iscenesætte en kritik af S og SF’s plan er Hjort Frederiksen altså villig til at bruge alle kneb – herunder at skabe mistillid til dansk økonomi i hele EU.

Et af de første råd i grønspættebogen for finansministre går ellers ud på ikke at skabe usikkerhed om økonomien. Det kan nemlig få farlige konsekvenser, hvis vi i resten af EU og verden tegner et unødigt skrøbeligt billede af situationen for dansk økonomi.

Tilbage står et trist billede.

For det første er det dybt utroværdigt, at kommissionens udmeldinger tilsyneladende kan ændres ved en enkelt opringning. For det andet fremstår vores finansminister noget blakket, når uvildige personer tages under behandling, så de ændrer udsagn. For det tredje er det dybt risikabelt at sætte tilliden til dansk økonomi unødigt over styr, for – under dække af krisen - at kunne gennemføre regeringens længe ønskede nedskæringer i dagpenge, folkepension og den øvrige velfærd.

Men det allerværste og mest hjerteskærende for mig og for SF er, hvis regeringen formår at overbevise danskerne om, at man skal vælge regeringens liberalistiske sparevej. Det vil bombe dansk velfærd tilbage, kvæle et dansk opsving og forlænge krisen med arbejdsløshed og endnu flere velfærdsforringelser til følge.

I stedet for at massive nedskæringer, der rammer pensionister, studerende og kernevelfærden har vi muligheden for at vælge en fair løsning, hvor vi sammen arbejder os ud af krisen. Og hvor byrderne er rimeligt fordelt, så også de velstillede, bankerne og de multinationale firmaer bidrager.