Jeg kan blive så træt af at høre Lars Løkke og Claus Hjort kritisere S-SF-planen En Fair Løsning. Statsministeren har sammenlignet planen med ”et stykke blankt papir” – det er sådan cirka ligeså arrogant, som dengang Poul Nyrup Rasmussen rev Anders Fogh Rasmussens bog om minimalstaten i stykker. Løkke har vel kun overgået sig selv, da han kaldte det ”landsskadelig virksomhed”. Hvor lavt vil statsministeren synke for at genvinde magten?

Lad mig minde de herrer Hjort Frederiksen og Løkke Rasmussen om, at det kun er få dage siden, at overvismanden rettede et frontalangreb på regeringen Fogh Rasmussen for ikke at have rustet Danmark godt nok til at klare krisen – en kritik der således også rammer både Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen som helt centrale ministre under Fogh. Det er en lammende kritik af den økonomiske politik som de og VKO har ført gennem en årrække.

Når man betænker, at det er den siddende regering, der har ansvaret for, at gælden er eksploderet, at der skæres i velfærden i 7 ud af 10 kommuner, at økonomien i det danske forsvar sejler i milliardklassen , at økonomien sejler i politiet i 100-millionersklassen, når man har delt skiftevis ufinansierede og underfinansierede skattelettelser ud i årevis osv., så er det mildest talt for meget, at skulle lægge øre til Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussens ynkelige kritik.

Det er jo dem, der har ansvaret. Selv om man ikke skulle tro det. De opfører sig som om det var dem, der var i opposition. Den fuldstændige mangel på egne politiske visioner bliver forsøgt gemt væk bag kritik af S og SF, mens Lars Løkke forsøger at bilde befolkningen ind, at ”regningen er betalt.”

Men det er den jo ikke. Der ligger en kæmpe gæld og venter. Men i de kommende måneder skal kommunerne spare massivt: På skoler, på daginstitutioner, på ældre, på syge. Så regningen er ikke betalt. Den betales i de kommende år.

På den baggrund vurderede regeringen, at det ville være forsvarligt at foretage den største opbremsning i dansk økonomi siden 1980erne – og gennemføre nedskæringer der vil dæmpe den økonomiske vækst og koste 9.000 arbejdspladser i 2011, ifølge AE-Rådet ”Spareplan og EU-krav koster 20.000 danske jobs i 2011”.

Forslagene i En Fair Løsning byggede på en langt mere realistisk vurdering af de økonomiske udsigter. Netop i erkendelse af den usikkerhed, der nu giver sig udslag i kraftige faresignaler, var indstillingen, at beskæftigelsen skulle stimuleres yderligere for at sikre at væksten bliver selvbærende.

S og SF’s En Fair Løsning har fuld opbakning fra fagbevægelsen, selv om VKO forsøger at påstå noget andet. Lad mig citere fra nogle af de udsagn, som fagbevægelsen er kommet med i dag:

I en kommentar i Berlingske Tidende i dag, skriver forbundsformændene fra 3F, HK og Metal bl.a følgende under overskriften ”Vi ryster ikke på hånden”: ” Vi gav håndslag til S og SFs økonomiske plan, da den blev lanceret. Der er intet sket i det politiske landskab, der får os til at ryste på hånden. Vi er klar til at løse vores del af opgaven for at redde dansk økonomi og modernisere det velfærdssamfund, der gør vores land til noget særligt.”

3F slår også støtten fast i deres nyhedsbrev i dag: ”Men 3F står fortsat entydigt bag ”fair løsning”. Og 3F’s forbundsformand Poul Erik Skov Christensen kalder den borgerlige aflivning sort snak og blåt spin, der bygger på fordrejning.”

Og på Ritzau i dag står der bl.a følgende: ”Fagforeningen FTF bakker op om Socialdemokraternes og SF’s udspil om at danskerne skal arbejde 12 minutter mere om dagen. Formand for FTF Bente Sorgenfrey siger, at længere arbejdstid er klart at foretrække frem for besparelser:
- Vi siger klart, at vi foretrækker højere arbejdstid frem for forringet offentlig velfærd og store fyringsrunder, som regeringens plan indebærer, siger hun.”

Eller som LO-bossen Harald Børsting sagde det i Politiken i weekenden : ” Vi er klar til at indgå i trepartsforhandlinger om at skaffe 15. mia. ved øget arbejdstid. Og vi skal nu diskutere med medlemmerne, hvordan det bedst kan gøres«, siger Harald Børsting” samtidig med at LO lancerer en storstilet kampagne.

Der er således fortsat 2 veje i dansk politik:

Regeringens, som har deres genopretningsplan, der netop skal rette op efter deres egen skalten og valten med dansk økonomi og betale det med arbejdsløshed og velfærdsforringelser.

Overfor dét står En Fair Løsning, der vil sætte gang i økonomien, skabe arbejdspladser og vækst – og på den måde betale den regning som Anders Fogh Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen, Pia Kjærsgaard og Lars Løkke Rasmussen umådeholdent har oparbejdet. Det ville klæde regeringen at tage ansvar for egne forsømmelser.