Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.

Ghettoerne skader integrationen

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Vi ser i stigende grad et parallelt retssystem, der kører helt uden om danske love og regler. Tingene bliver afgjort af, hvilke familier der er stærkest, og hvem der har flest penge, samt ved trusler og afpresning. Hvis det får lov at fortsætte, får de unge mennesker i disse områder aldrig lært at acceptere og respektere retssystemet i Danmark.«

 

Sådan sagde lederen af nærpolitiet i Gellerup, politikommissær Jens Espensen, til Jyllands-Posten forleden.

 

Tilfældene med den stærkes ret i ghettoområder tager konstant nye former, og samme avis kunne berette om, at politiet i Køge har flere eksempler på, at unge kriminelle går ind og besætter lejligheden hos syge, ældre eller andre svagelig beboere, som trues til ikke at kalde på hjælp.

 

Når jeg læser sådan noget bliver jeg rasende. Og lad mig bare skære det ud i pap: Det kan aldrig blive en venstreorienteret position passivt at acceptere, at den stærkes ret råder.

 

SF har derfor - sammen med Socialdemokraterne - fremlagt en markant plan som kan skabe ro og tryghed i ghetto-områderne. Og sikre, at vi får en bredere beboersammensætning – til gavn for integrationen og til gavn for Danmark.

 

Forudsætningen for at nå målet om en bredere beboersætning er, at der hersker tryghed i områderne. Vi forslår bl.a., at der skal mere politi på gaden i de udsatte områder. Der skal oprettes et lokalpoliti med en styrke på 200 ghettobetjente, der udelukkende skal bekæmpe og forebygge kriminalitet i områderne.

 

Flere integrationskonsulenter fortæller om, hvordan unge griner af det danske retssystem, som de ingen respekt har for. Derfor skal der laves et fast-track igennem retssystemet, så de unge kriminelle i ghettoområderne mærker en hurtig konsekvens af deres handlinger.

 

Jeg synes ikke, at vi som samfund kan tåle, at politiet eller brandvæsenet må melde pas og ikke kan komme i visse områder. Det er en grov forsømmelse overfor de mange mennesker der hver dag skal kigge sig over skulderen efter mørkets frembrud, som ikke tør gå ned i den kælder eller under den bro og som skal gå en stor bue udenom visse personer.

 

Kernen i ghettoproblemet er som sagt beboersammensætningen. Vi skal genskabe en mangfoldig blanding af alle slags mennesker i de udsatte områder. Det skal gøres mere attraktivt for nye familier at flytte ind – blandt andet gennem omfattende renoveringer af boligerne. Det vil skabe flere arbejdspladser – hvoraf en del af dem jo kunne gå til de lokale unge.

 

Du kan læse hele vores udspil her.

 

Virkeligheden er voldsom. De danske ghettoområder er et overset problem. Regeringen og Dansk Folkeparti har i ni år ladet de udsatte boligområder sejle deres egen sø – højst med lidt halvhjertede forsøg i ny og næ – mens de har været stærkt optaget af at dele skattelettelser ud og forbedre økonomien for de rigeste.

 

Det er den prioritering vi nu ser resultatet af.

 

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Villy Søvndal

Villy Søvndal er udenrigsminister og formand for SF.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

6. okt 2011 kl. 14.16

Solide resultater for SF

14. sep 2011 kl. 14.54

Stem en ny regering til venstre

11. sep 2011 kl. 13.22

11. september

Se alle indlæg

 

Over 85.000 følger Søvndal

facebook