Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.

Drop hetzen mod efterlønnen

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Så kører den usaglige kampagne mod efterlønnen igen-igen. Jeg bliver helt træt! I dag er det de radikales leder, der mener, at det er asocialt ikke at afskaffe efterlønnen.

 

Undskyld mig, men har faglærte og ufaglærte arbejdere – dem med de hårde og nedslidende jobs – ikke også krav på et liv efter arbejdslivet? Hvorfor er det asocialt, at slås for deres ret til et otium? Akademikeren kan måske arbejde til han er 70 år, men kan stilladsarbejderen, mureren og slagteriarbejderen? Næppe!

 

Mange danskere har fået den ide, at en afskaffelse af efterlønnen vil løse alle problemer. Det er desværre ikke rigtigt. For det første er ordningen jo ikke særlig lukrativ. Og så er det værd at huske på, at der faktisk allerede er lavet en ret omfattende reform, som mindsker tilgangen til ordningen.

 

Og drop lige den der med, at det er en ordning for golfspillende læger. Ud af 136.000 efterlønnere er de 47 læger! Kun tre procent af efterlønnerne er akademikere.

 

Hele meningen med En Fair Løsning – som SF har fremlagt sammen med Socialdemokraterne - er at skabe orden i økonomien på en måde som sikrer både velfærden og efterlønnen. Det er netop derfor, at fagbevægelsen har givet os et klart løfte om at være med til at skaffe de 15 mia. ved at arbejde mere.

  

SF vil slås med alt hvad vi har for, at efterlønnen bevares. Men vi klar til at forbedre seniorernes incitament til arbejde mere og i længere tid. Det skal bl.a. ske ved at alle efterlønsmodtagere, folkepensionister og førtidspensionister får mulighed for at tjene 60.000 kr. årligt uden modregning i deres ydelser. Også dette vil kunne bidrage til holdbarheden i dansk økonomi. 

 

Hvis de blå vinder valget tror jeg derimod, at efterlønnen bliver afviklet. De Konservative vil have forringelser af efterlønnen. Og hvis regeringen vinder et valg er de afhængige af Anders Samuelsens fremadstormende super-liberalister, som vil gøre det til et hovedkrav, at efterlønnen helt afskaffes. Venstre er også ved at skifte position – efter pres fra VU, CEPOS og baglandet.

 

Jeg er selvfølgelig klar over, at Dansk Folkeparti afviser forringelser af efterlønnen, men deres garantier har ikke stor værdi. Det så vi tydeligt, da partiet halverede dagpengeperioden trods løfter om det stik modsatte.

 

»Vi kan under ingen omstændigheder støtte reformer, der skærer i efterlønnen eller sænker dagpengeperioden.«

 

Kristian Thulesen Dahl (DF), Jyllands-Posten 9. januar 2010. Få måneder senere foreslog Kristian Thulesen Dahl en halvering af dagpengeperioden.

  

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Villy Søvndal

Villy Søvndal er udenrigsminister og formand for SF.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

6. okt 2011 kl. 14.16

Solide resultater for SF

14. sep 2011 kl. 14.54

Stem en ny regering til venstre

11. sep 2011 kl. 13.22

11. september

Se alle indlæg

 

Over 85.000 følger Søvndal

facebook