Regeringens planer om at sætte den offentlige sektor på skrump får nu alvorlige konsekvenser for almindelige danskere. Alene det seneste kvartal er arbejdstyrken i den offentlige sektor faldet med 6.200 fuldtidsbeskæftigede. Skolerne er hårdt ramt. Det er ikke gode nyheder for de godt 2.000 nyuddannede lærere, som skal ud og søge job efter sommerferien – de kan se frem til at skulle slås om 104 stillinger.

Det virker en anelse paradoksalt, når det blot er to år siden, at Undervisningsministeriet og kommunerne lancerede en kampagne under sloganet ’Bliv lærer’. Denne kampagne skulle gøre det mere attraktivt at tage læreruddannelsen. Men har man så ikke også et ansvar for at føre en politik, så der er arbejde til de unge, der følger kampagnens opfordringer?

Regeringens nulvækst har tvunget kommunerne til at skære helt ind til benet – og nogle steder er man inde og skære i selve benet. Så alt imens CEPOS og  højrefløjen jubler over den faldende beskæftigelse i den offentlige sektor, skal de nyuddannede kigge langt efter et job og elever og forældre må finde sig i aflyste undervisningstimer.

Men det er ikke kun de nyuddannede, som rammes hårdt af regeringens nedskæringer på skolerne. Ifølge Danmarks Lærerforening er 3.500 stillinger blevet nedlagt alene de seneste 14 måneder, og den udvikling vil fortsætte. 41 af landets kommuner varsler, at fem lærere eller derover skal fyres.

I bund og grund handler det her om, at vi skal styrke den danske folkeskole. Vi skal sikre os at vi får de bedste lærere, som med gejst og faglig styrke, kan viderebringe deres viden til eleverne. Men det er en umulig mission at tiltrække flere og bedre lærere, når udsigten til et job efter endt studietid, er mere end dyster. Lige nu er der 20 nyuddannede lærere til hver ledig stilling – ikke specielt opløftende tal.

SF har – sammen med Socialdemokraterne - afsat 2 mia. kroner mere om året til at skabe en stærk folkeskole. Der skal være to lærere i dansk og matematik i de mindre klasser og der skal være et loft i hver klasse på 24 elever. Det kan give folkeskolen et fagligt løft, så alle danske elever får chancen for at udnytte deres potentialer – og det kan skabe de stillinger, som vil gøre det mere attraktivt at blive lærer.