I buy expensive suits. They just look cheap on me. (Warren Buffett) 

I’ve always thought a hotel ought to offer optional small animals. I mean a cat to sleep on your bed at night, or a dog of some kind to act pleased when you come in. You ever notice how a hotel room feels so lifeless? (Anne Tyler)

Først var vinterplanen tre måneder i Florida. Det kunne ikke lade sig gøre, og så blev planen lavet om til 14 dage på Kap Verde. Det gik også i vasken, så vi endte med at tage en uge til London i starten af februar. London i februar er egentlig ikke nogen god ide, når man mest af alt trænger til at slappe af og få en stor dosis D-vitamin, men kulturelt er der jo meget at komme efter, og min kæreste elsker at shoppe, så måske… Det var koldt og vådt og ikke den bedste kur for min influenza - øv!

Vi har begge rejst noget og boet lidt for meget på hotel (det er jo dødssygt), så fede hoteller er ikke noget vi prioriterer - jeg vil hellere bruge pengene på mad og drikke, og hun vil hellere shoppe - derfor fandt vi et billigt hotel i nærheden af Kings Cross. Det var virkelig ikke ret fedt, og morgenmaden var så dårlig, at jeg bare gik igen den ene gang, jeg stak hovedet ind i ‘the breakfast room’. Selve hotelværelset var meget lille, og sengen var nødt til at stå op af radiatoren for at kunne være der. Det betød, at man hver morgen vågnede med en mindre Gobiørken i halsen - måske havde gårsdagens obligatoriske pubbesøg også en lille rolle der. Første dag gik håndvasken i stykker, så man ikke kunne tømme den for vand - det fik den mutte indiske receptionist dog repareret efter et døgns tid.

Den bedste indikation af, at vi måske have været lige en tak for sparsommelige, da vi valgte hotel, kom da min kæreste var til Hens Night (en af grundene til vi endte i London) hos en god veninde. Jeg lå på sengen og læste i en bog, da jeg opfanger en bevægelse ud af øjenkrogen. Jeg kigger, og der sidder sgu en lille brun mus på gulvet! Jeg kommer selvfølgelig til at bevæge mig i bare overraskelse, og den lille fætter piler ind under sengen. Jeg leder efter den og flytter sengen, men kan ikke se den (og er heller ikke helt sikker på, at jeg har lyst til det). I stedet strør jeg lidt cashewnødder ud på gulvet og læser videre i min bog. Der går 15 minutter, så er musen tilbage og går i gang med at spise nødderne. Jeg bevæger mig ikke og lader den bare spise, hvorefter den mæt og tilfreds smutter ind under sengen igen.

Hvad skal man så gøre? Jeg kom i tanke om min lillebror, der var i New York for en del år siden og boede på et rigtig slumhotel: Receptionen bestod af et slags glasbur, hvor der sad en kæmpestor skaldet sort mand med en baseballkølle hvilende på låret. De havde også mus, og det klagede min bror over til manden i receptionen. Den klage havde receptionisten fået før, og han stak bare hånden ned i skuffe og hev en håndfuld musefælder frem! Det er ikke superfedt at have musefælder på gulvet i et lille hotelværelse, og dertil kommer, at mus skriger temmelig højt, når de går i fælden. 

Så vi besluttede at ’vores’ mus skulle have lov at leve. Man kunne måske have fået lidt penge tilbage, men hotelregningen var så lille, at det kunne være lige meget. 

Men de skal jo ikke slippe godt fra det vel? Min kæreste har styr på, hvad man gør i den situation, og hun skrev en fin lille ‘anmeldelse’ til tripadvisor indeholdende ordene ‘mouse’ og ‘avoid at any cost’. hehehe

Jeg har faktisk en musehistorie til, for en gang jeg var i Paris (med en eks), kom de en enkelt gang til at tænde for alle lysene i loftet i morgenmadsværelset - quelle catastrophe - for der kunne man tydeligt se, at der lå en død mus (rotte? - den var ret stor) oppe i et af lysstofrørene. Næste dag tændte de igen kun halvdelen af loftlyset (og ikke den med musen i). Ak ja

I stedet for at klage kan man jo også bare erkende, at hoteller i fede storbyer (som London, Paris og New York) bare er dyre, og hvis man ikke vil betale, følger der mus med…

Hotellet var ikke det eneste, vi sparede på under Londonturen. Vi købte også en rigtig discount flybillet (dem der ikke lander i Heathrow), og vi havde såmænd også sparet den ene kuffert væk (ikke min ide!). Min kærste skulle videre til Frankrig og ville jo meget gerne have mig til at tage så meget (vasketøj) med hjem som muligt i håndbagagen. Det fik hun gjort så effektivt, at hun også fik sendt sit pas med mig hjem. Så i stedet for at spare 150 på en kuffert måtte jeg bløde 1500 for at få sendt det ekspres tilbage med TNT. Sparsommelighedens pris, såmænd.

Ok, tænker den forvirrede læser, hvad har den her vinterferiestil med poker at gøre? Jo, det er sådan, at jeg vandt kontorets interne turneringskonkurrence: Vi skulle allesammen spille for 500 dollars om måneden og halvdelen af gevinsterne skulle gå til at sende en spiller til en stor turnering. Så jeg skal altså ud og spille en liveturnering om ikke så længe - men hvilken en? Jeg har indskuddet plus 2000 dollars til udgifter til rådighed. Af skattemæssige grunde skal det være i EU. Jeg har haft kig på flere (nej ikke Dortmund!) bl.a. den i Monaco. Men så kom jeg til at kigge på hotelpriserne… Og det gider jeg altså ikke betale for at bo…  så jeg må nok finde på noget andet, måske Barcelona i september? Anyway jeg skal nok skrive om det, når jeg har besluttet mig, og ellers modtager jeg da gerne gode råd!  Ny blog klar på torsdag. På mandag starter det store ’lær at spille heads-up projekt’.