It is not enough to be a good player… you must also play well (Siegbert Tarrasch)

Hvad verden behøver er flere ydmyge genier. Vi er så få tilbage. (Oscar Levant)

En specialist er et menneske, som er bange for alle andre emner. (Martin H Fisher)

WTF ved sådan en skak/poker fusentast om hjernen? Man ser for sig, at de kritiske øjne klikker ind på bloggen for at snitte mine hjælpeløse hypoteser i småstykker. For at forebygge dette sandsynlige scenario tager vi lige en disclaimer: Det følgende er baseret på, hvad jeg har læst og set samt egne erfaringer - der er altså ingen garanti for, det er rigtigt, selvom jeg selvfølgelig tror det.

Spørgsmålet er, hvad er en eksperthjerne? og hvordan adskiller den sig fra ‘almindelige’ hjerner. Det er hvordan hjernen fungerer i praksis (og nok især hvordan man kan forbedre funktionen), der interesserer os, så ingen snak om amygdala, neocortex, hypothalamus eller andet fancy.

Jeg vil starte med at tage udgangspunkt i skak (hvor jeg er sikker på, jeg er ekspert: blandt de 300 bedste i et spil, som dyrkes af millioner). Rettere sagt vil jeg tage udgangspunkt i simultanskak, der på mange måder er det perfekte ‘vacuum’ til at studere ‘eksperthjernen’.

For dem der ikke ved det, så foregår en simultan ved, at en spiller møder en masse andre spillere samtidig. Han går rundt (typisk inde i en firkant) og spiller mod f.eks. 20 siddende spillere på en gang. De trækker, når simultanspilleren kommer hen til brættet, og så svarer simultanspilleren med det samme (bruger fra 1-2 sekunder til 1 minut pr træk). Jeg har spillet mange af den type simultaner i skakklubber (og altså mod klubspillere, der generelt slår ‘almindelige’ hjemmespillere hver gang), og typisk vinder jeg 90% spiller 5% remis og taber 5%  af partierne.

Måden man træffer beslutninger på er ret simpel - man tænker slet ikke 95% af tiden! De fleste beslutninger er helt automatiske: Man ved, at i den og den struktur skal springeren stå der, det er godt at bytte sortfeltede løbere, men dårligt at bytte damer osv. Disse oplysninger ligger i det Jared Tendler (i pokervideoer om hjernen på stoxpoker) vistnok kalder: Det ubevidste kompetenceniveau. Viden her er let tilgængelig og kan bruges uden den mindste anstrengelse. Jo større ekspert, jo mere er det ubevidste kompetenceniveau blevet udviklet. Ting som ikke ligger i det ubevidste kompetenceniveau kræver meget mere energi at få frem, og det er da også derfor mange af mine modstandere sidder og sveder og pruster (ikke ved hvert træk - de har også noget at trække fra) - de er simpelthen nødt til at tænke!

Det er jeg selvfølgelig også ind imellem, og når jeg f.eks. bruger 1 minut på et træk i en simultan, så er det fordi det ubevidste kompetenceniveau ikke længere slår til, og jeg bliver nødt til at tænke/regne. I skak er mit ubevidste kompetenceniveau meget højt, og der, hvor jeg er bagud i forhold til bedre spillere, er på tænkning og især beregning.

Så eksperthjernen består altså i to ting (i min simple model): Det ubevidste kompetenceniveau og tænkning. Kvaliteten af begge to samt den indbyrdes arbejdsfordeling og forståelse (hvis man kan bruge det udtryk) er afgørende for slutresultatet. 

Lad os nu gå over til poker. Her bliver vel også ca. 95% af beslutningerne truffet af det ubevidste kompetenceniveau. Det er sådan noget som ikke at spille 72o, at smide A6o i big blind til et cut-off raise osv. Selv ting som 3-bets og squezzes, hvor man lige er inde og tjekke stats og den slags, ligger her, for det er nemme beslutninger, som sådan set ikke kræver tænkning. Det ville også være ualmindeligt hårdt at spille poker, hvis man skulle tænke over hver eneste hånd! 

Det man gør, når man ser videoer, læser post på internettet, spiller osv. er at forsøge at udvikle ens ubevidste kompetenceniveau. Jo mere udviklet det er,  jo mere ‘harddisk’ frigiver man til at tænke, når det ubevidste kompetenceniveau ikke kender svaret. Det er også det folk gør, når de råber ’standard’ i diskussionsforum - de siger (selvom de ikke selv ved det), at det her hører til i det ubevidste kompetenceniveau.

Det der med at råbe ’standard’ i tide og især utide er meget common. Det er dog værre at lave fejlen i praksis: Dvs. lade det ubevidste kompetenceniveau træffe beslutninger som det ikke har styr på, og hvor man burde tænke i stedet! Den fejl laver jeg alt alt for ofte - delvis fordi jeg spiller for hurtigt.

Ideen til den her blog kom, da jeg i går endelig fik taget hul på flere af Phil Galfonds videoer på bluefirepoker . Han spillede en hånd som i den grad udstillede, at jeg i hvert fald stadig kan putte rigtig meget mere viden ned i mit ubevidste kompetenceniveau! Frit efter hukommelsen (de faktiske beløb og faktiske kort er ikke så vigtige!) kom det sådan her:

2000NL Holdem 6-max. Begge spillere havde vistnok ca. standard stacks (2000).

Phil har to knægte UTG:

Han åbner til 70 og spilleren i Cut-off 3-bettor til 210. Alle folder, og Phil vælger at kalde i en svær situation. Her var det tydeligt, at han tænkte og ikke kun brugte det ubevidste kompetenceniveau! Puljen er på ca. 447 og de er to til floppet:

Phil checker, og modstanderen checker bagved. Her siger Phil, at han er sikker på, at den anden har ‘et eller andet’ - et read jeg er helt enig i: en hånd som AQ betfolder 90% af gangene her. Turn:

Nice. Phil checker her (for at induce et bet og checkraise). Det var han selv utilfreds med efterfølgende, og det ligner da også et klart (value)bet - især da han jo er sikker på at modstanderen har et eller andet. Modstanderen checker desværre også. River:

Phil må prøve at få noget value og byder ca. 380. Modstanderen overrasker dog ved relativt hurtigt at raise til ca. 1200. Phil tænker lidt og folder så!!! Wow tænkte jeg da jeg sad og så det. Det var helt klart, at det meste af Phils tankeproces foregik i det ubevidste kompetenceniveau, og det sagde fold!  Personlig ville jeg ikke kunne lide det raise, men jeg ville have mere end svært ved at folde et set der. Phil var nærmest stensikker på, at modstanderen sad med to damer og havde fået et bedre set på river. Hænder som konge,dame - som jeg ville se som en stor del af hans riverraising range - affejer han med, at den ville modstanderen byde på turn. Efter at have tænkt et døgn over den hånd er jeg kommet frem til, at Phil helt sikkert har ret.

Så der er meget at lære endnu!  Undertegnede er tilbage i juni, hvor bloggen skal have en ordentlig skalle. Og, kære læser, hvis du har et emne, der ville egne sig, så bare smid det på som kommentar her. Cya