Livet udmåles ikke efter, hvor mange gange vi trækker vejret, men efter de steder og øjeblikke, der tager vejret fra os. (fra ‘1000 places to see before you die’)

Det er usikre tider for pokerspillere i øjeblikket. Dommen fra Højeste Ret har simpelthen efterladt alle i vildrede.  Ret beset er man vel kriminel, hvis man fyrer op for en pokerklient på internettet mere end ganske sporadisk? - en gang om ugen? en om måneden? Heldigvis er Obama på besøg, og der er et klimamøde på vej, så politiet har andet at gøre end at jage de slemme slemme kriminelle, der har spillet om penge på deres computer et andet sted end hos Danske Spil.

Folk snakker om at flytte til Sverige, og flere har simpelthen tænkt sig at holde op med at spille ‘full time’. Det er da også en belastende situation, som der desværre ikke kommer en afklaring på lige foreløbig. Lad os prøve at se på, hvad det egentlig handler om -  og I har sikkert gættet det - Penge!

Rundt omkring i Europa sidder der nationale statsejede/associerede spillemonopoler (ikke i de angelsaksiske lande). Disse monopoler (som Danske Spil) genererer en masse penge, og dem vil politikerne gerne beholde. ‘Desværre’ er monopolernes profit under pres af konkurrenter, der tilbyder bedre vilkår(odds osv.) . Hvad har det med strafferettens paragraf 203 at gøre? Tænker den nu stærkt forvirrede læser, jo, hvis først den Danske Stat (læs Danske Spil) får sin pæne del af pokerpengene, så skal politikerne nok få fat på med at få ført den tossede (og misfortolkede imo) hasardparagraf upto-date. Så Danske Spil og alle de andre ‘fat cats’ (kalder man inefficiente forkælede udbydere)  SKAL have deres del, men hvordan?

Den bedste løsning - som ikke kan lade sig gøre i praksis - er bare at lade udbyderne af poker betale en del af rake’en i national afgift til de lande, folk spiller fra! Det ville gøre alle glade (undtagen Malta, Gibraltar og de andre ‘licenslande’): Staten ville få en betydelig merindtægt, pokerudbyderne kan konkurrere frit, så der sker ikke noget velfærdstab, og spillerne kan spille som de vil og oven i købet glæde sig over, at en del af rake’en går til deres eget land.

Sådan bliver det desværre ikke, og i øjeblikket diskuteres det, om man skal have et licenssystem, hvor et fåtal udbydere skal betale en bunke for at få lov at udbyde poker i Danmark. Så vil man lave IP-banning og den slags for de andre. I praksis vil det ikke betyde noget for de virkeligt determinerede, som nemt kommer rundt om ethvert af den slags tiltag (derfor der ikke er så mange tyske fisk mere). Men det kan nok godt holde en del af hr og fru Danmark væk fra de farlige pokerborde. En anden løsningsmodel er den ‘italienske’: Kun for italierne med maks. indsats på 200 dollars (tror jeg nok) og en rake på 10% (AV!!) - selvom man kun spillere mod italienere er det nok svært at tjene til dagen og vejen der. Vi vemter allesammen spændt på, hvad det hele ender med. Der skulle komme nyt snarligt ,og vi må jo bare håbe, at EU forbliver på de frie markedskræfters side.

Pokers helt store problem er, at vi ikke har nogen venner udover spiludbyderne (Ladbrokes, Bwin osv.) - Politikerne er på danske spils side hele vejen. Til glæde og gavn siger de - og jeg er faktisk enig! For det er sjovt at spille, og værdien af muligheden (selvom den er forsvindende lille) for at blive lottomillionær er helt sikker værdifuld for en masse mennesker. Når man accepterer den præmis, må man også erkende, at der finder et velfærdstab sted. For folk kunne jo få meget mere spil for pengene, hvis der var fri konkurrence - og danske spil ville så få lidt mindre overskud, men en markant højere omsætning (med ændrede satser selvfølgelig).  Men det er som om at man synes det velfærdstab er helt ok, så længe det går ud over spillere - men det er en farlig tankegang, når samfundet (staten) holder op med at maksimere helheden. Som (næsten) økonom ser jeg naturligvis spil som ’et gode’, der har et udbud og en efterspørgsel og giver nytte til brugeren.

Det er svært at beslutte, hvordan jeg personligt skal forholde mig til den frustrerende situation. På den ene sider har jeg været skrivende spil-weirdo et stykke tid, og jeg synes stadig det er sjovt. Det er jo heller ikke sikkert, jeg egner mig til andet. På den anden side vil jeg ikke være kriminel. Well, jeg har lidt tid at tænke over det i, for jeg har så mange rejser linet op i oktober, at jeg slet ikke kommer til at spille poker. Regner med at skrive en anmeldelse af en PLO-bog, når jeg kommer tilbage fra Japan medio oktober. Sayanora