Erfaring er det som gør, at man genkender en fejl, når man gør den igen. (Franklin P. Jones)

‘Mine sønner synes, det er et megasejt arbejde, du har’ fortalte en gammel veninde i et sommerhus for et halvt år siden.  Og ja, det virker lidt mere cool at leve af at spille poker og iøvrigt tage på ferie næsten hele tiden (over 3 måneder væk i 2009) end at have et 9-17 lønslavejob. Da jeg var 12 år, fantaserede jeg da også over, at det var præcis professionel pokerspiller, jeg ville være (hvis jeg ikke blev verdens største obligationshandler), når jeg blev stor. Men lige nu føles det ikke så sejt. Slet ikke.

Klokken er lidt over fem lørdag morgen/fredag aften. Jeg sidder i metroen på Kongens Nytorv station. Toget står bomstille, fordi en eller nød har trykket på en panikknap på Christianshavn station. Overfor mig sidder to unge mænd på omkring de 20 år. De har været i byen og købt McDonaldsmad med hjem i en pose. Den ene af dem er temmelig overvægtig, og af deres samtale kan jeg forstå, at han har 9(!) cheeseburgere i sin pose. ‘When you are in a hole, stop digging’ tænker jeg ved mig selv og bliver straks sendt mentalt tilbage til aftenens elendige marathonsession. Efter hele to måneder med lutter vindende sessioner(!) har de sidste to budt på ildrøde tal. Det startede med, at jeg smed 1800 om onsdagen, og denne aften har jeg så fordoblet det tab (spillede 2-4 og 3-6).

Penge kommer, og penge går, og selvom det selvfølgelig er meget irriterende at miste penge, så er det ikke det værste. Problemet er mere, at jeg tilsyneladende er røget ud af ‘zonen’ igen (think about the future). Med zonen menes god form. Jeg var selvfølgelig latterlig uheldig (det er man altid, når man taber, ik?), og blev udsat for en masse coolere og suckouts, men påtrods af det, kan jeg høre en eller anden stemme omme i baghovedet, som hvisker, at jeg spillede dårligt. Endnu værre er det, at jeg brød flere af mine regler: 1) Jeg spillede 6 borde af gangen, selvom jeg ved, at det er en fejl (3-4 er optimalt for mig). 2) Jeg lod fiskene sidde lige til venstre. Tåbeligt, når jeg ved, det ødelægger den måde, jeg gerne vil spille på, at have en ’station’ til at sidde og lege politimand. Men når man er stuck, tænker man, at en fisk er en fisk ligegyldigt, hvor han sidder.  3) Jeg trak ikke vejret på en ‘mindfull’ måde. når jeg blev irriteret. Primært fordi jeg var nærmest permanent irriteret over at være running bad (har et par cruises i Caribien til gode i EV). Da jeg forlod kontoret, var jeg simpelthen pissesur - og det er jo også helt latterligt, at man efter så mange år stadig ikke har accepteret de uundgåelige tab som en hel naturlig del af poker.

Efter et kvarter får de gang i metroen igen. Jeg er allerede ved at komme videre og er mere bevidst om, at det er pissekoldt, end at jeg lige har smidt en normal månedsløn i grams. Da jeg kommer hjem, fyrer jeg op under computeren igen og laver en kop kaffe. Jeg hader nemlig at tabe - sådan rigtig meget - og jeg gider ikke gå i seng på det her helt åndssvage tidspunkt og føle mig som en taber. Så det går ud over nogen skakspillere på ICC. Efter jeg har vundet tre lynpartier, er jeg klar til at sove.

Jeg vågner alt for tidligt 5 timer senere ved, at flere hænder karter rundt i hovedet på mig. Det er nok svært at undgå, når man har spillet 4000 hænder dagen før. Min kæreste er i Stockholm, så planen var egentlig at grinde igennem hele lørdagen. Men jeg kan mærke, at jeg stadig som en anden Anakin Skywalker er i fare for at blive overtaget af ‘the dark side’ (stadig småsur), så jeg jeg tager en dag uden poker for at få fokus tilbage. Mens jeg har skrevet det her, kan jeg dog lige så stille mærke lysten komme tilbage.

Skal - skal ikke? Hvem ved, men jeg er helt sikkert tilbage ved bordene igen i morgen.