Take risks: if you win, you will be happy; if you lose, you will be wise (ukendt)

Det er den største beslutning med de længst rækkende konsekvenser i de flestes mennesker liv. Alligevel aner de fleste stort set intet om huskøb og forskellen på flexlån og fastforrentede lån. De fleste ved godt, at de får en lavere månedlig ydelse, hvis de snupper et flexlån. Men at de så også risikerer, at lånet bliver dyrere i længden, hvis renten stiger. Hvad ved hr og fru Jensen om renteudviklingen? Og på hvilken måde er de kvalificerede til at spå om den? Det er de selvfølgelig slet ikke! En god huskeregel: Afkast og risiko hænger næsten altid sammen: jo større risiko - jo større afkast og omvendt.

Så de fleste gør det, de plejer, eller det som virkede for naboen, og det er så risikostyringen på deres livs vigtigste investering. De er nu i godt selskab, for økonomer har også mere end svært ved at forudsige renteudviklingen på trods af elegante indviklede binomialgitre (som jeg aldrig fattede en dyt af, da jeg havde finansieringsteori).

Manglende risikostyring var vel egentlig hovedårsagen til finanskrisen? F.eks skyldes en stor del af Islands problemer den såkaldte Carry Trade. Den består i, at man låner penge i et land med en lav rente - typisk Japan - og så låner man dem ud igen (f.eks. ved at købe obligationer) i et land med høj rente. Det lyder smart, og det er det da også, når det altså går godt. Men der er selvfølgelig en risiko: Hvis yennen stiger, har man et problem, og hvis islandske kroner falder, har man et problem. Der er ofte en grund til rentespændet… Og usikre valutaer har som regel højere renter. Soros sammenlignede vist carry ttrade med at gå foran en bulldozer og samle småmønter op.

Moral Hazard

Du tager en kæmperisiko og tjener en masse penge, og forgylder dig selv og dine nærmeste med store bonusser. Systemet bliver nærmest selvstyrende: Jo større risiko, jo større profit, jo større bonusser. Til sidst låner man penge til alle, der kan stave til hus (samt ompakker lånene i kreative pakker, så ingen til sidst kan gennemskue noget som helst). Så længe boblen bliver ved med at vokse, og huspriserne bliver ved med at stige, er der ingen problemer. Men når den kollapser, som alle defacto pyramidespil nu en gang gør, kommer den fulde kraft af alt den oparbejde risiko. Hvem var det så der løb risikoen? Jo, det viste sig at være skatteyderne! For bankerne var ‘too big to fail’ - et klassisk moral hazard problem, hvor bankerne kan løbe store risici på resten af befolkningens vegne.

Af samme grund er Obama klar med en større regulering af den finansielle sektor. Risikostyring bliver med andre ord de helt store buzzord de næste mange år. Og hvem er det lige, som er eksperter i risikostyring? Ja, nemlig!

Pokerspillere

Poker handler langt hen ad vejen om at vurdere og prisfastsætte risici. Men selv om pokerspillere egentlig ikke laver andet, er det dog ikke ensbetydende med, at de automatisk vil være gode til at vurdere risici i ‘den virkelige verden’ - i hvert fald ikke uden at bruge en del tid på at omstille sig fra en verden med 100 big blind osv. til en makroverden med 6 bloombergskærme. Personligt har jeg ikke outperformet markedet, så det kræver nok lidt mere end bare at være pokerspiller… Men tankegangen fra poker er sikkert god i en investeringsbank.

I forgårs fik jeg lejlighed til at bruge en af ideerne fra Leatherass bog. Det er et risikabelt og sjovt move:

400 NL Hold’em 6-max. Sidder i cutoff med 1230 foran mig. Min hånd:

På det her tidspunkt sidder to spillere ude, så defacto er jeg UTG. Normalt ikke en hånd jeg åbner, men spilleren i big blind virker dårlig, så… Åbner til 12. Knappen No_LuckOr er en spacy fætter. Hans stats er 26 23 2,1. Han har 465 foran sig og 3-better nu til 24?! Typisk fishymove. Han har da også tabt 7642 på 5,3K hænder i min base. De øvrige smider, og jeg kan kalder (lidt loose).  Flop(54):

Jeg checker (med intentionen at folde til et bet). Til min store overraskelse checker han bagved. Han C-better 66% normalt og 74% i reraised pots. Hvis han havde noget godt, ville han helt sikkert have budt her. Jeg sætter ham på et mellempar (55-77) eller to overkort. Turn(54):

Nu er jeg blevet interesseret i puljen, for der er pludselig en perfekt chance for at udføre ‘the hammerblow’. Jeg checker igen, og han byder 39. Jeg checkraser til 160! Det ser så fishy ud, for hvad er det lige jeg checker to gange og så ovebetter på den måde? No_LuckOr er typen der hader at folde, så han kalder selvfølgelig. Det skal man være glad for i følge Leatherass! For efter hans check behind på flop, kan han aldrig kalde et riverskub. River(374):

Måske ikke den perfekte kort, men… Jeg shover ind for resten af mine chips med min konge høj. Han tænker to sekunder og smider så