Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mysterium eller gåde

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

to a worm in horseraddish the world is horseraddish (Jiddisch ordsprog)

Alle informationerne var lagt frit frem, og der var endda nogen, som sagde kritiske ting. Alligevel fik både Enron, Bernard Madoff og Stein Bagger lov til at køre linien næsten helt ud. Mærkeligt, for hele puslespillet lå klart, og man kunne faktisk få nærmest alle oplysninger bare ved at checke resultopgørelsen! Den var ikke lige til, og for Enron skulle man gnave sig igennem 40.000 indviklede sider, før man måske helt forstod, hvor galt det stod til. De her tre svindelaffærer er det Malcolm Gladwell kalder et mystery eller på dansk, mysterium  De er kendetegnende ved, at alle oplysninger er tilgængelige sammen med en masse uvigtige oplysninger. At sætte de rigtige oplysninger sammen på den rigtige måde, så man forstår det hele, er ekstremt svært.

Det er i kontrast til gåder (puzzles), hvor man har relativt få informationer, og selv skal gætte de manglende dele. I ‘What the dog saw’ bruger Gladwell englænderne, som fortolkede tysk propaganda som eksempel på gådeløsere. Hvad med poker? -  er det et mysterium eller en gåde? Det er selvfølgelig begge dele! Når man spiller er det mest en gåde - man ved ikke, hvilke kort modstanderen har! Det er dog også et mysterium, for man har stats, reads, dynamik osv. til at guide én til de rigtige beslutninger. Så at spille poker og især handreading er mest gådeløsning, mens at finde ud af, hvordan man bedst skal spille (f.eks. åbne KJ UTG?), er et mysterium!

Endda et stort og meget indviklet mysterium, for der findes ekstremt meget information om, hvordan man bør spille poker. Man kan læse bøger, se videoer, læse indlæg på diskussionsforum , får gode råd, modtage coaching osv. Men det er ikke nemt at vide, HVAD der er gode råd, og hvad der er med til at forplumre billedet. Jeg kan huske, da jeg startede, købte jeg en bog af Ken Warren. Han har skrevet mange pokerbøger, og de har allesammen en ting til fælles: De er elendige! Hans råd vil hjælpe én til at lægge puslespillet poker helt forkert. Men hvad så? Jo man kan jo læse her :) for mine råd er naturligvis skudsikre. I det hele taget er det en god ide kun at modtage råd fra spillere, man stoler på og som har vist, at de kan bruge dem i praksis. Jeg har på skift haft forskellige helte, som jeg har forsøgt at kopiere og lære af(Green Plastic, Brian Townsend, CTS, Leatherass, Phil Galfond, Raptor osv.)

Det ærgerlige er, hvis man har fået lagt dele af puslespillet forkert, for det kan være ekstremt svært at rette op igen - og det kan være dyrt, hvis det tager lang tid at finde ud af, at det her ikke var løsningen på mysteriet. Den her overflow af information er et stigende problem, og det vil kun blive værre - både i poker og irl. Fremtiden tilhører dem der kan give og skaffe pålidelige oplysninger i den massive storm af informationer. Folk som Madoff, Bagger og Skilling (CEO hos Enron)vil få stadig lettere spil i fremtiden. Derfor bør man blive stadig mere agtpågivende og kritisk overfor alt, der lyder for godt til at være sandt.  

Hvilket minder mig om, at jeg er blevet tilknyttet coinflip, og de har de bedste pokerdeals på nettet :) Sammen med Peter Hallberg (verdensmester i backgammon) har vi lavet Team Double Edge. Vi skal bl.a. blogge, og der kommer mange andre interessante aktiviteter deriblandt challenges og liveturneringer.  Jeg har min første blog oppe (på engelsk), og den kan læses her. Peters blog kan ses her.

Jeg er på vej til DM i skak for at forsvare min titel. Så der bliver nok lidt stille her på pokerbloggen de kommende dage. Hvis der er stemning for det, så skriver jeg til gengæld en skakblog - stemning vil sige mere end 10 requests :)

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Sune Berg Hansen

Sune Berg Hansen blogger om poker.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

17. nov 2011 kl. 15.25

Replikantens dødssang (den sidste pokerblog)

24. okt 2011 kl. 16.23

Lørdag aften med damer og en maniac

18. okt 2011 kl. 17.10

Det perfekte spejl

Se alle indlæg