Mest kommenterede
Fri mig for religion
65 Kommentarer
Blog Sune Berg Hansen
Professionel spiller fortæller stort og småt om poker
Blogs
-
05. jan
Nogen burde have sat grænser for drengen Nicklas Bendtner Søren-Mikael Hansen
Seneste Sport
- 24. maj. KL. 19.28
- 24. maj. KL. 18.33
- 24. maj. KL. 18.21
- 24. maj. KL. 15.54
- 24. maj. KL. 15.10
- 24. maj. KL. 14.27
- 24. maj. KL. 14.25
- 24. maj. KL. 14.22
- 24. maj. KL. 13.36
- 24. maj. KL. 12.44
Seneste TV Sport
-
01:30
-
01:50
-
01:00
-
01:22
-
00:47
-
00:59
-
00:38
-
01:06
-
00:44
-
02:04
TV Politiken.dk til VM: Sådan slår vi - teoretisk set - tjekkerne
Mest læste Sport
- 24. maj. KL. 19.28
- 24. maj. KL. 18.33
- 24. maj. KL. 18.21
- 24. maj. KL. 15.54
- 24. maj. KL. 15.10
- 24. maj. KL. 14.27
- 24. maj. KL. 14.25
- 24. maj. KL. 14.22
- 24. maj. KL. 13.36
- 24. maj. KL. 12.44
Special edition: DM i skak
| tekst | del |
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
I like the moment when I break a man’s ego (Bobby Fischer)
Pokerbloggen er i dag en skakblog i anledning af, at undertegnede befinder sig i Hillerød i gang med at spille om Danmarksmesterskabet i skak. Jeg er regerende mester og har vundet titlen 4 ud af de sidste 5 år. Alt andet end en sejr vil være en skuffelse. Jeg ser mig selv som den bedste spiller i feltet, og det kan jeg også godt tillade mig, da jeg har det højeste ratingtal (styrketal). DM foregår i Hillerød, som jeg har et særligt forhold til på både godt og ondt: Min lillebror blev født her, min kære mor døde her, jeg var i civilforsvaret her, og jeg har haft rigtig gode skakresultater her (bl.a. min første stormesternorm). Byen er ret hyggelig med det fine slot og søen som en smuk ramme, og i modsætning til min barndomsby, Helsingør, får jeg ikke en slags lokal klaustrofobi her.
Optakt: To ord kan beskrive det: Ikke optimalt! Mit engagement med Team Double Edge og Coinflip har taget tid (og vil også tage tid undervejs i turneringen) - dertil kommer, at jeg skal til Bangkok (spille en skakturnering) og Dubai ret hurtigt efter DM er slut, hvilket også har medført noget stress og krævet en del planlægning. I sidste weekend spillede jeg to kampe for Hamburg i Bundesligaen, og det gav kun et halv point. Det var godt nok mod to stærke stormestre, men selve spillet var ikke imponerende, og det lignede noget grimt grimt noget som kendes som dårligt form. Irriterende, især da jeg ikke havde tabt et parti (inklusiv hurtigskak!) siden EM sidste år.
Forberedelse: DM er en timands gruppe alle-mod-alle. Lodtrækningen blev foretaget tirsdag aften, og jeg fik heldigvis 5 hvide (det er bedst at have hvid) og kun 4 sorte. Fordelingen var vel ok, selvom jeg meget gerne ville have haft hvid mod Jakob Vang Glud og sort mod formodet svageste led (ikke på lang sigt!), juniortalentet Mads Andersen. Jeg nåede at bruge en 6-7 timer på forberedelse i løbet af ugen, men vil ikke sige, jeg er godt forberedt.
Åbningsfilosofi: Bruger ‘kinderæg’ metoden - dvs. hele tre ting på en gang så er det perfekt: 1) Skal passe mig godt 2) Skal passe modstanderen dårligt 3) Skal (helst) være en overraskelse. Det kræver meget stort arbejde undervejs. I praksis har jeg simpelthen opløst mit åbningsrepertoire. Dvs. jeg kan finde på at spille både 1. e4, 1.d4, 1.c4 og 1.Sf3 med hvid, og med sort har jeg også ‘alt’ på repertoiret (nok ikke de vildeste og skarpeste teorivarianter). Der bliver udelukkende valgt efter modstanderen. Hvad han plejer at gøre, og hvordan jeg tror han kan finde på at reagere på mit (overraskende) valg (hans 2. og 3. valg er tildels også checket) .
Turneringstaktik: Som udgangspunkt skal jeg vinde alle partier med hvid og gerne et par stykker med sort også. Min form vil afgøre, hvor hårdt jeg kan gå til den, og jeg skal helst ikke tabe nogen. Jeg regner med, at 6,5-7 point er nok til at vinde.
1. runde: Ikke godt.
Har hvid mod Lars Schandorff og overrasker ham med den russiske variant i Grünfeldindisk - har egentlig lidt dårlig samvittighed over at spille det, da jeg engang, vi kiggede på noget sammen, spurgte hvad han gjorde mod det. Lars flyttede for nylig tilbage til København og bor 150 meter(!) fra mig, og vi har (og planlægger mere) kigget på skak 2-3 gange i år. Men de andre ideer: Klassisk Caro Kann, Panov-varianten mod Caro-Kann, engelsk samt et par andre ting i Grünfeldindisk, så ikke nær så lovende ud. Havde spurgt min tyske stormesterkollega og superteoriekspert Jan Gustafsson, og han sagde hvid havde noget her. Lars afviger dog ret hurtigt, og stillingen bliver utroligt indviklet. Det passer mig egentlig godt, for Lars bruger tonsvis af tid. Han er en stærk spiller, men har vist svaghedstegn i 4. time de sidste par år, så planen er at spille et svært parti og nakke ham, når tiden bliver knap. Jeg får en lovende stilling, men finder ikke det rigtige. Lars finder til gengæld et supertræk d6-d5!, som bringer mig i problemer. Jeg skynder mig at tilbyde remis og med lidt tid på klokken tager Lars imod.
Samtidig vinder både Jacob Aagaard og Allan Stig Rasmussen (to formodet værste konkurrenter), så jeg har spildt en hvid og er allerede et halvt point bagud.
2. runde Bedre!
Sort mod Thorbjørn Bromann. Han er en udmærket IM med betydelig taktisk slagkraft. For nylig slog han flere stormestre i en turnering på Island, så han er farlig. Men den svaghed, som mange danske IM’ere lider af - manglede skakkultur - har han også. Han er simpelthen ikke godt nok hjemme i typestillinger og kender heller ikke de forskellige åbninger godt nok (jeg lyder så gammel her). Jeg finder ret hurtigt noget, som lever helt op til Kinderæg-kriteriet: Fransk! Jeg har ofte udtalt mig lettere hånligt om denne åbning, og det er over 10 år siden, jeg spillede den sidst. Jeg fik ideen, da jeg kunne se, at Thorbjørn to gange har spillet den såkaldte Russisk Roulette variant (1.e4 e2 2.d4 d5 3.Sc3 Sf6 4.e5 Sfd7 5.Sf3!? c5 6.dxc5 osv.) - det vil jeg gerne spille imod! Thorbjørn lignede en slagen mand allerede efter 1…e6 og endte med at spille afbytningsvarianten. Jeg kom hurtigt til at stå lidt bedre i en stilling med isoleret d-bonde (det er jeg ekspert i og tilstræber så tit som muligt). Jeg spillede egentlig meget godt og vandt relativt nemt. Så måske er jeg ikke i dårlig form. Det finder jeg nok ud af i morgen, hvor jeg har hvid mod Jacob Aagard (der tabte en vundet stilling mod Allan Stig i 2. runde) .
Links:
Turneringens hjemmeside med kommentarer tabeller osv. finder du her
DSU’s skakserver har livedækning hver dag med kommentering af stærke spillere fra 13:30. Den er her
Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.
Modtag en mail, når der er nyt på bloggen
Seneste indlæg
17. nov 2011 kl. 15.25
Replikantens dødssang (den sidste pokerblog)
24. okt 2011 kl. 16.23
Lørdag aften med damer og en maniac
18. okt 2011 kl. 17.10
Det perfekte spejl
Seneste kommentarer
16. feb 2012 kl. 17.42
"I image this could be diverse upon the writte..."
11. feb 2012 kl. 13.54
"I saw however another thing concerning this o..."
9. feb 2012 kl. 17.02
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|











Loading ...



