Chess, like love, like music, has the power to make men happy (Siegbert Tarrasch)  

I denne uge (som en engangsforteelse) er pokerbloggen en skakblog, der omhandler det igangværende DM i Hillerød (undskyld til alle pokerspillere - poker er tilbage i næste uge).

Jeg har  det fint i Hillerød! Der er god stemning, og jeg kender mange af arrangørerne og de øvrige deltagere, og det er nok det, som gør DM sjovt at være med i. Generelt kan jeg godt lide skakspillere - de er oftest behagelige at omgås og sjældent påståelige eller ubegavede. Nørdfaktoren er selvfølgelig lidt høj, men det gør nu ikke noget, for jeg er jo selv lidt af en nørd. Jeg var i øvrigt med i et indslag hos Lorry (under partiet med Aagaard), og det kan ses her

Nå vi  må til det:

3. runde: Svingende

 Hvid mod Jacob Aagaard, der vist tog sig en fadøl eller to aftenen før for at glemme tragedien mod Allan Stig (hvor Aagaard nok burde have vundet). Jacob er meget farlig! Især for mig, idet han er en intuitiv angrebsspiller, som er ret ligeglad med materiale. Jeg har vist ca. 50% mod ham, men hans stil ligger ikke ret godt til mig, da han er svær at kontrollere. Han er også en af mine venner, og jeg var bl.a. med til hans (ret forrygende) bryllup i Skotland (han bor i Glasgow). I de senere år har han lagt rigtig meget energi i sit forlag Quality Chess, og det er faktisk det klart bedste forlag i øjeblikket.  Af samme grund har han ikke spillet så meget, så jeg håbede på, at han var noget rusten, og jeg ville meget gerne vinde - både for at hale ind på Allan Stig, men også for at sende Aagaard helt ud i mørket.

Åbningen går ikke ret godt! Han overrasker mig i første træk med 1…d6. Det bliver Phillidors åbning, som jeg just havde forberedt mod Igor Glek (til sidste bundesliga). Men på vej hjem i toget fra Essen til Hamburg fik Ehsan Ghaem (Irans bedste spiller) overbevist mig om, at en anden variant er virkelig god for hvid. Så det spiller jeg, og Aagaard afviger med det samme - argggh. Så sidder jeg der og sveder, mens Jacob trækker a’tempo (den rolle havde jeg tænkt mig omvendt). Han får lidt pres, og jeg prøver med et remistilbud - men nu kom straffen for at melde ud her, at jeg synes, jeg er den bedste i feltet (det synes Jacob selvfølgelig, at han er), og han afslår. Efterfølgende spiller han dog for hurtigt, og jeg får stabiliseret. Han taber/ofrer en bonde. Det er nok stadig i balance, men han bliver ved med at spille for hurtigt og taber efterfølgende også en kvalitet. Men smadrer samtidig min bondestruktur og får en bonde oveni handlen. Jeg tror jeg er ved at vinde, men kan ikke finde ud af det. Det ender med at jeg ikke tør andet end at afvikle til remis. Hmm, men heldigvis kan Allan ikke slå hans unge elev ( talentfulde Mads Andersen), så jeg er stadig kun et halvt point bagud.

4. runde: Forberedelse!

Sort mod Allan Stig Rasmussen. Allan og jeg er holdkammerater i Hamburg, men meget forskellige i personlighed og spillestil. Allan tilhører computergenerationen 100%, mens jeg voksede op med informator (som jeg stadig troligt køber tsk tsk). Allan var i utrolig dårlig form op til turneringen med elendige resultater i både Bundesligaen, Skakligaen og en turnering i Ballerup, men her ser han pludselig meget skarp og fokuseret ud. Han spiller sine åbninger (er meget stædig og principiel), og jeg havde 5-6 ideer mod ham. Jeg endte med at spille Rio de Janeiro varianten i Berliner spansk mod ham. Det ser passivt ud, men sort får overvægt i centrum og løberparret, så hvid spiller slapt kan sort hurtigt komme til at stå bedst. Desværre havde Allan nogenlunde styr på det og vi fulgte Milos - Malakhov indtil vi tog remis i en helt lige stilling. Så var jeg stadig et halvt efter, men alle stormestre er vel overstået.

5. runde: Rutine mod Wunderkid

15-årige Mads Andersen er uden tvivl det største talent i dansk skak i mange år. Han har en god indstilling og temmelig meget ’skakkultur’, og hvis han fortsætter sin gode udvikling, bliver han nok bedre end mig snart. But not yet! Sidste år havde jeg held med at forberede noget ganske effektivt antijuniorskak, og det lykkedes også i år. Jeg havde lagt mærke til, at Jan Gustafsson havde spillet 1.d4 Sf6 2.Sf3 g6 3.Sbd2!? et par gange. Så jeg slog stillingen op og blev meget overrasket over hvids score: 80%!! Wow! Sorts bedste er efter min mening 3…Lg7 4.e4 d6, men det er jo en slags Pirc og sådan vil hardcore Grünfeldindisk spillere som Mads ikke stå. Så han spillede 3…d5, men efter 4.e3 Lg7 5.b4! står hvid meget bekvemt. Jeg spillede ret godt, indtil jeg fik kludret voldsomt i det. Især et helt hjernedødt Tf4 var skræmmende - og et tegn på, at formen nok ikke er helt i top. Til sidst lykkedes det mig dog at hive helt pointet hjem. Desværre vandt Allan Stig også (med sort i stor stil over Mikkel Antonsen), så jeg er stadig et halvt efter. Ligesom sidste år er det ved at udvikle sig til et kapløb mellem mig og Allan Stig. Han mangler heldigvis Schandorff (som han har en dårlig score mod), så jeg tror stadig på det, men det skal nok blive spændende.