A quitter never wins and a winner never quits (Napoleon Hill)

Tilbage til poker og helt blank… Har problemer med min (poker)computer, som skal reinstalleres (meget stort -Happiness-EV) - den fryser lige pludselig, og det gør den i gennemsnit 3-4 gange om ugen. Det er meget lidt optimalt for en pokerspiller! Man taber både alle de penge, man har i puljen, og mister de hårdt tilkæmpede positioner ved de gode borde. 

Som trofaste læsere ved, har skak fyldt det hele de sidste mange dage. Faktisk har jeg slet ikke spillet poker og heller ikke tænkt ret meget på spillet. Emner til bloggen har heller ikke været blandt de højest prioriterede emner for mine tanker (undskyld). Jeg er på vej til først Tyskland(Bundesliga), så Thailand (skal spille Bangkok Open) og til sidst Dubai(ferie) og tænkte, at jeg skylder mindst to pokerblogs,  inden jeg for alvor lander i Asien (skal nok komme noget derfra også). Men hvad skal de handle om? For at få lidt inspiration prøvede jeg lige at spille et par hænder - skulle også tjekke, om jeg stadig kan reglerne. Det gik fint! Efter 20 minutter havde jeg vundet 1342 dollars, og så stod det klart, hvad jeg skulle skrive om: Winquitting!

Winquitting er, når man forlader bordet, med gevinsten - også selvom man sidder på et rigtig godt bord! Det er jo ikke rationelt og i hvert fald slet ikke profitmaksimerende. Så hvorfor gør man det? Jo, man er selvfølgelig bange for at smide gevinsten, og man ved, at man kan være glad ‘hele dagen’, hvis man bare casher ud nu.  Typiske winquitters har ofte også et andet problem: De spiller monstersession, når de er stuck. Not good! For de fleste spiller jo bedst, når de vinder og har mindre selvtillid og tiltro til egne evner, når de er nede.  Hvad er min undskyldning så? Jo, jeg skulle skrive blog og vil også lige nå at se Champions League. Dertil kommer, at jeg ikke når at spille mere før i maj… Og det vil bare være så irriterende at tage på en større rejse med den bitre metalliske smag af nederlag i munden (dårlig taber forever).

Men til hverdag har jeg en helt anden løsning: Jeg skal spille 1000 hænder, før jeg må quitte! - ligegyldigt hvordan det går. På den måde undgår man den der evige indre diskussion, om man nu skal tage tidligt hjem (nå og vaske, se ‘The Daily Show’ eller andre distraktioner). Det er sådan et mind trick - men altså ikke i dag

Vi skal se dagens største hånd:

400 NL 6-max Hold’em

Sidder i small blind. Jeg har doblet op ti hænder før (all-in med QQ mod AK preflop) og har 806 foran mig.

Der bliver foldet frem til Thomaskok (en halvtynd Reg med 400 foran sig), som åbner til 12 i cut-off.  Dovaleh med 714 foran sig kalder på knappen. Jeg har

Den kan squezzes, men her vælger jeg bare at kalde. Jeg skifter lidt mellem de to muligheder, men da ThomasKok 4-better ret meget, kan jeg bedst lide et kald.  ALLEZLOHEME, som jeg ikke har stats på, kalder også i big blind. Floppet(48) er perfekt:

Lead eller checkraise? Vil være meget ked af det, hvis den bliver checket igennem. Dertil kommer, at det flop må have ramt mindst en af de tre andre. Så jeg donker (byder) 34. De to første smider (åh nej), men heldigvis kalder Dovaleh efter lidt betænkningstid. Hans stats er 32 17 2,1 (har kun 2.2K hænder på ham). Han hader vist at folde, for hans ‘fold to c-bet’ er hhv 37 33 og 40 på flop, turn og river. Kan han have KK? Nej den havde han helt sikkert 3-bettet preflop. Så hvis han har noget, så kan det meget nemt være top par eller et set i firere (savle savle). Turn (116):

Ændrer ikke noget som helst. Han folder jo ikke meget, så den skal have et ordentligt skud, og jeg byder 90. Han forhøjer til 225 (og har nu 443 tilbage). Aha det ligner bare så meget et valuebet! Jeg er helt sikker på, han har en made hand (det er ikke QJ) - så jeg skubber all-in. Han kalder. River:

Han viser

For to par og den flinke virtuelle dealer afleverer 1452 til et stks eksdanmarksmester. Tak til Partypoker for det fine lille setup, ganske flinkt, når der nu ikke bliver tid til meget mere i denne måned